Annonce

Annonce

Svar: Sover ikke meget - 20 mdr.


21. maj 2022

Kategori:
Alder:
20 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din søn netop nu. Rigtig mange børn har en periode - ofte mellem 18-20 måneder (+/-) hvor de sover rigtig dårligt. De har ofte både svært ved at overgive sig til søvnen, og mange børn vågner også med skrig og kan græde ulykkeligt om natten. Det handler om, at børn i denne alder begynder at have mere farefornemmelse.

Farefornemmelsen betyder, at han oplever verden større og mere farlig - han klatrer op og finder ud af, at han ikke selv kan komme ned, han løber hurtigt, falder og slår sig, han oplever modstand fra andre børn, de tager legetøjet fra ham, skubber til ham, nogle bider måske, og han møder modstand fra jer - I siger mere "nej" i løbet af dagen, I holder fast i ham, så han ikke løber ud på vejen osv. osv. Alt sammen med til at give en fornemmelse af, at verden ikke kun er sjov og ballade, men også kan være farlig, hvilket er med til at give en spirende uro og dermed sværere søvn.

Alt hvad han oplever i løbet af dagen skal bearbejdes, det gør det ekstra svært at slippe dagen og finde roen og ind i søvnen. Samtidig skal alle oplevelser bearbejdes, når han sover, så han vil have ekstra drømmeaktivitet - hvilket er med til at forklare de mareridtslignende opvågninger.

Og hos jer spiller det naturligt så ekstra ind, at I har måtte flytte, og at hans hverdag derfor har ændret sig. Du skriver også, at det har været en travl og rodet tid, og at den sidste måned har været meget kaotisk - hvilket han naturligt reagerer på.

Det er vigtigt, at du giver ham den nærhed og ro, som han lige nu viser behov for. Derfor er det rigtig godt, at du forsøger at holde fast i det putteritual, som du allerede har skabt før I flyttede, fordi genkendelighed giver tryghed. Da han samtidig er meget bevidst nu, så er det en god idé, at du holder fast i at han puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og ikke begynder at putte ham i din seng. Det er dog naturligt helt okay, hvis han om natten har brug for din favn og nærhed, fordi han vågner af en drøm - prøv dog om du stadig nogle gange kan hjælpe ham videre i egen seng, så han ikke får en vane med at vågne midt nat for at komme ind til dig. Det er naturligt en balance - give ham trygheden, som han har brug for, uden at få skabt nogle vaner, som I om kort tid igen ønsker at få lavet om:)

Med hensyn til søvnbehov, så vil gennemsnittet i 18-24 måneder ligge på 13-13.5 times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover en middagslur på 2-2.5 time og en nattesøvn på ca. 11 timer. At det er et gennemsnit betyder naturligt, at nogle børn sover mere og andre mindre - og da din dreng ...


Annonce

... altid har sovet under gennemsnittet, så kan du naturligt ikke regne med, at han vil sove så meget. Ud fra din beskrivelse, så når han op på ca. 11 timers søvn i døgnet - og det kan være helt okay - så længe han trives, udvikler sig i god retning, har overskud til at møde dagen og alle oplevelserne osv.

Som du fortæller det, så har han jo mulighed for at sove mere, hvis han har behov for det. Han kan sove længere om morgenen, han kan sove længere middagslur - det er ikke fordi du vækker ham, han vågner generelt af sig selv - og ofte efter at have sovet 1.5-2 timer om dagen og efter en længere nattesøvn - og derfor må vi gå ud fra, at han så har sovet det, som han umiddelbart har behov for. Med det in mente, at det naturligt kan ændre sig igen, og jeres puttetidspunkt atter flyttes frem :)

Du kan dog godt medtænke, om han kan have brug for et godnatmåltid og med dette i maven måske kan sove lidt længere om morgenen, ligesom det kan være en god idé at medtænke, om du giver ham mad, når han vågner mellem 05-06. Måltiderne vil naturligt påvirke hans indre ur, og hvis han er vant til at spise, når han vågner, så vil han kunne vågne, fordi han er sulten.

Samtidig falder han ofte sent i søvn, du fortæller, at han ofte først sover kl 20.30, og hvis I har spist aftensmad kl 18, så er det lang tid siden, at han har fået noget i maven, når han puttes. Derfor vil det være en god idé, hvis du kan give ham et godnatmåltid f.eks. omkring kl 19.30, så han fyldes ekstra op i maven her. Det kan både være med til at gøre, at han så bedre kan falde i søvn, når han puttes, men også være med til at gøre, at han ikke vågner helt så tidligt om morgenen. Samtidig kan det være en god idé, at du lige nu ikke putter ham før kl. ca. 20, så han ikke bruger en time i sin seng, da det lyder til at frustrere både ham og dig.

Det vil sige, at en aftenrytme f.eks. kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Aften 18: I spiser sammen, almindelig familiemad med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt trykmassage osv. for at hjælpes til fysisk ro i kroppen og koble fra.

Ca. 19.30: Tilbydes et godnatmåltid, det kan være rester fra aftensmaden serveret sammen med et stykke rugbrød, det kan også være en havregrød eller en portion havregryn med letmælk. Vand eller letmælk af kop.

Får børstet tænder og puttes til natten med godnathistorie og/eller snak om dagen. Det kan hjælpe ham til at koble fra og slippe nogen af dagens oplevelser, hvis I taler dagen igennem.

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, og at det også giver lidt forklaring på, hvad jeg tænker spiller ind hos jer lige nu:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce