Svar: Lillesøster spejler sig i storesøster

---

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og alle dine tanker:)

Jeres fælles datter, som nu er 6 måneder, oplever verden rigtig meget med sine sanser. Hun vil derfor reagere mest på stemninger - det vil sige jeres humør, jeres blikke, jeres tonefald, jeres stressniveau og kropssprog.

Derfor er det som udgangspunkt vigtigt, at I har det dejligt i jeres familie, at I er glade, har overskud, er rolige, og det hele er nogenlunde harmonisk - og det er derfor en reel bekymring, når du fortæller, at storesøster, som er hos jer hver anden uge, ofte er meget udadreagerende og lyder til både at kunne blive voldelig, agressiv, råber voldsomt og ofte kommer i konflikt med jer. Samtidig med, at I sandsynligvis nok også er bekymrede, når hun ikke er der. Hendes reaktioner kan naturligt gøre jer kede af det, give jer følelsen af afmagt, I bliver bekymrede, taler om hvorvidt I kan gøre noget, måske er I bange for, om hun fejler noget, eller I diskuterer måske, om I skal handle på en anden måde - så det fylder sandsynligvis også, når hun ikke er der....

Du skriver, at hun går til psykolog, og det er rigtig godt. Jeg tænker, at det lyder som om, at I forældre også kunne have brug for nogle samtaler med en psykolog og/eller familievejleder. Du skriver, at du oplever, at begge hendes forældre har "givet lidt slip", og du fortæller, at hun slår sin mor, og at hun ofte råber og skriger, indtil hendes forældre giver efter. Det lyder derfor som om, at I ville have glæde af at få nogle redskaber til at håndtere forskellige situationer.

Det lyder også som om, at den her pige er meget vred, og at vreden måske er opstået i forbindelse med skilsmissen. Nogle børn reagerer netop med udadrettet vrede, når de oplever at livet er svært - og du skriver netop, at det har været en svær skilsmisse, og at pigen er mærket af dette. Det er rigtig vigtigt, at hun (og også I tre forældre), får hjælp til at håndtere denne vrede. Hvis hun ikke får hjælp til dette, så vil hun sandsynligvis også reagere i skolen og senere hen i livet.

Vrede er en naturlig følelse, som vi alle har, og jeres 11 årige datter skal derfor have lov til at blive vred. Men, det er vigtigt, at hendes vrede ikke fylder så meget, og det er vigtigt at finde ud af, hvad det er, hun er så vred over. Det kan jo være rigtig mange ting - det kan f.eks. være følelsen af at blive svigtet. Hun kan føle en sorg eller et tab over, at hendes forældre har valgt at gå hver til sit. Måske har hun skyldfølelse i forbindelse med skilsmissen, eller måske giver hun enten sin far eller mor skylden. Det kan også handle om, at hun føler jalousi over, at hendes far har valgt at danne en ny familie og har fået en ny datter, måske føler hun sig overset, ensom, mindre elsket...

Svær skilsmisse kan være problematisk og kan gøre, at hun ikke har ...

---

---

... oplevet sin opvækst så tryg og rar, som hun burde. Hvis børn vokser op og føler sig trygge i deres familier, så vil de naturligt møde verden mere tillidsfuldt, og de vil blive bedre til at bevare roen, når verden går dem imod. Man siger, at deres tolerancevindue bliver større. Bliver børn derimod mødt med utryghed, så vil de have sværere ved at møde verden, de vil have en lavere stresstærskel, og der skal ikke særlig meget til, før deres tolerancevindue overskrides.

Når tolerancevinduet overskrides, eller når tolerancevinduet ikke er særlig stort, så skal der ikke så meget til, før bægeret flyder over. Barnet bliver hurtigere usikker, ked af det, føler sig afmægtig - og vred. Det er en måde, hvorpå barnet beskytter sig. Jeres 11 årige datter er sandsynligvis meget bevidst om, at hendes reaktioner er uhensigtsmæssige, og hun kan føle stor skam over, at hun reagerer, som hun gør. Hun ved dog ikke, hvad hun skal gøre og ofte sker der det, at netop fordi hun udviser så stor vrede, så får hun måske ikke den forståelse, som hun har behov for. Hun bliver irettesat, skældt ud, - ser naturligt modsætningen i omsorgen til jeres lille datter - og det vil alt sammen øge hendes vrede, og også dem vreden kan gå ud over.

Samtidig skal man huske på, at hvis hun føler skam, så føler hun sig højst sandsynligt også forkert - og har måske en følelse af, at det er hende, som ingen rigtig gider - og det forstærkes af, at I jo netop bliver irriterede på hende, fordi hun bliver vred, hvilket jo så kan gøre hende endnu mere vred... det er altså en rigtig ond spiral.

---

---

---

Det er derfor godt, hvis I kan tale med hende om hendes vrede, at det er en naturlig følelse, som I alle har, men den kan nogle gange udtrykke sig på uhensigtsmæssige måder.

Det er også godt at husker på, at der er en grund til, at hun reagerer som hun gør - der ligger noget bag hendes vrede, hendes handlinger. Det vil være rigtig godt at tale med hende om, hvad det er, som fylder - er det at følge sig forkert, ikke at føle sig elsket, at føle sig mindre elsket end sin lillesøster, at føle sig svigtet... Det er ikke nogen god idé, hvis I forældre vælger "at give slip", det er derimod meget nødvendigt og vigtigt at gå ind i det og tage hendes følelser alvorligt. Men I skal naturligvis have hjælp til at vide hvordan.

Nogle gange er det godt at huske på, at det er, når børn opfører sig allerværst, at de har allermest brug for os. Derfor tænker jeg, at det er vigtigt, at I får hjælp til at hjælpe hende. Det er vigtigt, at I ikke kun ser hende, som "den vrede og umulige storsøster", men forsøger at se ind bag ved hendes vrede, hendes handlinger og ord, så hun får den hjælp, som er nødvendig - og så I derved også hjælper hinanden og jeres lille pige.

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---