Brev:
Selvstændig leg
Hej,
Min ældste datter bliver 6 år om 1 måned. Hun er storesøster til vores yngste datter på næsten 4 år. Begge piger er rigtigt gode venner og leger godt sammen.
I hverdagen starter vi alle fire (min mand og jeg og vores to døtre) dagen sammen med at gøre pigerne klar til børnehave og de tager hjemmefra ca. kl. 8 sammen med deres far. Jeg henter dem i børnehaven ca. kl. 16.
I børnehaven trives de begge og leger sammen om eftermiddagen og i løbet af dagen med hver deres alderssvarende gruppe.
Om eftermiddagen er vi typisk hjemme i vores hus ved 17-tiden måske handler vi ind på vejen eller tager en længere cykeltur igennem skoven.
Min ældste spørger altid efter hendes ipad når hun kommer hjem og jeg giver hende lov til at spille minecraft eller hvad hun foretrækker, fordi jeg vurderer at hun har brug for den afslapning efter en lang dag. Og jeg har brug for roen til at rydde op eller være sammen med lillesøster som typisk hellere vil snakke, lege, hygge fremfor at se ipad.
Min mand er typisk hjemme 17.30 og laver mad. Når vi skal spise 18.00/18.30 slukker vores ældste for ipad'en og spiser og snakker med os andre. Børnene bliver puttet kl. ca 20 og det går som regel fint.
I weekenden har begge piger sportaktiviteter både lørdag og søndag og er på farten i ca. 2-3 timer begge dage. Min mand og jeg skiftes til at tage med dem, så den anden har en pause til at lave noget andet. Vi laver også sociale ting løbende i weekenden, men har også fridage hvor vi bare er hjemme og slapper af.
Beklager den lidt lange beskrivelse. Mit spørgsmål går på min ældste datter, der som du kan høre har et liv fuld af aktiviteter og en legekammerat lige ved hånden i sin lillesøster. Min udfordring er, at hvis hun ikke ser fjernsyn/ipad og ikke er til sport eller i børnehave, så er hun meget lidt selvstændig i sin leg.
I børnehaven beskriver de at hun altid finder på og sætter i gang. Hun er meget kvik og går sine egne veje og behøver ikke andre til at vise vejen for hende. Hun er fantasifuld, omsorgsfuld og har en meget stærk vilje. Men herhjemme vil hun have hjælp til det meste. Hente ting på hendes værelse, som hun selv har efterspurgt.
Hendes lillesøster er meget selvhjulpen. Finder en stol til at kunne kravle op steder, hvor hun ikke kan nå, hente det hun mangler etc. Min ældste datter vil helst ikke gøre tingene selv og ender f.eks. med at diskutere med mig i 10-20 minutter om at hun vil have mig til at hente hendes sokker i stedet for selv at gøre det f.eks. Min mand er relativt eftergivende og for det meste foretrækker hun hans selskab, at far skal putte etc., men det er ikke så dominerende som da hun var yngre. ...
... Særligt da jeg var gravid med den yngste og mens jeg ammede (indtil hun var 14 mdr.), var far storesøsters favorit. Det synes jeg var virkeligt hårdt, men er ikke en udfordring nu.
Det der er vanskeligt er at storesøster ikke vil være selvhjulpen, virker det som om. Hun vil have at jeg henter ting til hende, selvom de er lige for og hun sagtens selv kan. Når det er weekend og vi er sammen, så er jeg konstant i interaktion med hende - diskutere/forhandle - hvis vi ikke er ude til en aktivitetet - venner, sport, etc. - eller hun har skærmtid. Ellers er det hele tiden "du skal gøre det" etc.. Hvis jeg ikke gør det hun beder mig om, så klager, bider, sparker hun og jeg har endnu mindre lyst til at hjælpe. Jeg mister nogle gange tålmodigheden og hæver stemmen i afmagt over at selv meget små ting, som at hente sine strømper i skuffen og tage dem på, bliver til et større drama, hvor hun græder og jeg bliver vred.
Når vi er ude til en aktivitet sammen er hun altid en drøm at have med. Hun er social, nysgerrig, selvstændig. Hun har været sådan siden hun var baby. Den nemmeste at have med ud til andre på cafe, barselsgruppe, svømning, familie, etc. og krævende når vi var hjemme. Kun når hun sov var der ro ellers var der ikke et roligt øjeblik hjemme, men som sagt hun elskede at være ude, så det var næsten mere afslappende for mig, for så var hun aktiveret etc.
Nu er det meget overgangene der er krævende. Tage overtøj på når vi skal på legeplads på en lørdag kan typisk ende i et drama, fordi hun ikke vil skifte aktivitet fra puslespil/dukkeleg eller andet inde til at cykle til en legeplads. Hun er altid super glad når hun først har fået tøjet på og går ud til cyklen og endvidere på legepladsen, men igen et drama når vi skal hjem.
Det er selvfølgelig forskelligt i intensitet, men gennemsnitligt er det sådan det er.
Jeg elsker mine døtre og vi har mange nære, kærlige stunder, men jeg kunne rigtigt godt tænke mig at min ældste kunne lege selv, når vi er hjemme uden at se fjernsyn/ipad og uden at forhandle med mig eller min mand. Jeg husker det som om at jeg og min søster legede meget selv som børn og vi så jo kun fjernsyn 30 min om dagen - børnetime. Det kan være min forventning er urealistisk, men når man er snart 6 år og har en fantastisk fantasi og er super god til at lege i børnehaven og ude hos andre, hvorfor sker det så sjældent herhjemme, tænker jeg.
Hun starter i skole i næste uge.
Både min mand og jeg har krævende job og vi har selvfølgelig også brug for at kunne slappe af og ikke lege hele tiden når vi har fri. Jeg håber du har lidt input, som kan give mig lidt nye perspektiver.
På forhånd tak.
Bedste hilsner,
moren
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
22. maj 2024 | Opdragelse | 5 år
Familie logistikken hænger ikke sammen
Kære Helen, Jeg har to overordnede spørgsmål som jeg søger råd på....
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.
Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...
Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.
Tak!!