Svar: Bedsteforældre presser for meget på :-(

---

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :) Det er rigtig godt du skriver, for jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at I har et ret tæt forhold til dine svigerforældre. I bor i nærheden af hinanden, og de ringer dagligt og kommer gerne forbi, og det er naturligvis vigtigt, at I finder balancen mellem, at I er meget sammen, men at I også skal kunne være jer selv som lille ny familie.

Det er rigtig dejligt, at de giver udtryk for gerne at ville passe jeres lille pige. Det skal du være rigtigt glad for, for det vil naturligt være guld værd senere hen - og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan sætte ord på, hvor glad du er for, at de tilbyder deres hjælp, og at de viser så stor interesse og kærlighed til jeres lille pige. Det lyder som om, at dine svigerforældre måske har brug for at blive set og anerkendt lidt her...

Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at du er pylret. Det er, præcis som du skriver, ikke jeres datters behov at blive passet af farmor og farfar - det er et voksent behov og lige nu kun bedsteforældrenes behov.

Det handler ikke om, at jeres datter "ikke kan klare" at blive passet af dine svigerforældre, men kort og godt om, at der ingen grund er til, at hun skal passes. Du har barselsorlov og er der hundrede procent for hende, og I har en rigtig dejlig hverdag sammen. Farmor og farfar har ingen ret eller krav i forhold til deres barnebarn, og de skal være rigtig glade for den tid, I alle sammen bruger sammen - og får de lov til at passe hende på et tidspunkt, så skal de være rigtigt glade for det!

Du fortæller, at du en gang har ladet dem køre lillepigen i barnevognen, imens hun sov. Det forstår jeg godt, den løsning kunne give dig mulighed for f.eks. at komme i bad, få lavet lidt praktisk eller måske få en lur, og det ville samtidig imødekomme dine svigerforældres behov for at være lidt inddraget. Desværre misbrugte de din tillid - de overholdt ikke den aftale, som I havde lavet, de ringede ikke, da hun vågnede, men ventede i stedet til både hun og du blev kede af det - og de selv opdagede, at de ikke kunne trøste! Og det er naturligt ikke okay. En sådan handling kan du ikke bare se igennem fingre med - det kræver rigtig meget at få opbygget tilliden igen.

Det er altid rigtig svært, når der er tale om svigerdatter og svigerforældre - og jeg tænker derfor, at du er nødt til at få lillepigens far på banen. Det er rigtig vigtigt, at du og din kæreste tager en snak om, hvad I ønsker for jeres datter og fælles finder ud af, hvad der er vigtigt for jer, hvornår og hvordan. Og så er det din kæreste, som skal sige til sine forældre, hvordan tingene står. Det er ham, som skal sige fra overfor sine forældre, ikke dig.

Det er ikke et spørgsmål ...

---

---

... om, at han har et barn i forvejen, og hvordan tingene blev gjort eller bliver gjort der. Det kan godt være, at farmor og farfar fik lov at passe din kærestes barn i 6 måneders alderen - men det har ikke noget med jeres familie at gøre. I er en ny familie, du er en ny svigerdatter, det er en helt ny situation, og derfor skal I sammen finde jeres måde - og så skal din kæreste melde det ud til sine forældre.

Du spørger, hvordan man forklare tingene på en sød måde, og jeg tænker, at det som sagt er vigtigt at tage udgangspunkt i at dine svigerforældre rigtig gerne vil jer jeres datter og jeres familie - det er guld værd. Derfor kan man stille og roligt sige, at I er rigtig glade for, at de gerne vil passe, at det betyder meget for jer, og at I lover, at de naturligt er medtænkt. At I sætter meget stor pris på farmor og farfar. Men så længe lillepigen bliver ammet og naturligt stadig har rigtig meget brug for sin mor, så vil de ikke kunne passe hende. Bliver det aktuelt at få hende passet et par timer, så vil I naturligt spørge dem, om de har lyst. I skal nok spørge, de er ikke glemt, men I siger til, når I har brug for det.

Hvis de begynder at diskutere det med jer, kommer med kommentarer om, at du bare kan malke ud og de har købt flasker og lignende, som du beskriver - så lad være med at gå ind i den diskussion. Der kommer ikke noget ud af at diskutere det med dem. Prøv at holde tingene på din/jeres banehalvdel, så I sætter ord på, hvad I vil, og hvad I ønsker og ikke sætter ord på, hvad de gør eller gør forkert...

---

---

---

Det er helt okay at sige f.eks. "Vi har besluttet, at lillepigen ikke skal passes, så længe hun bliver ammet", eller "vi har besluttet, at lillepigen ikke skal passes af andre ens os, før hun er mindst 1 år gammel". Hvad I nu finder ud af, hvad I nu beslutter. Det er jeres datter, og derfor jer der bestemmer, og det skal man som bedsteforældre acceptere. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du og din kæreste sætter jer ned og taler sammen om, hvad det er I vil og hvorfor - så I bakker hinanden op om den beslutning, I naturligt er fælles om, fordi det er jeres fælles barn. Dine svigerforældre har ret til at have en anden holdning, det ændrer ikke på, at det er jeres barn og derfor jer, som bestemmer.

Jeg har for en del år siden lavet bogen "De bedste bedsteforældre" sammen med Sigrid Riise, der også var sundhedsplejerske. Den kan evt. findes brugt og kunne være en oplagt gaveidé til dine svigerforældre... du og din kæreste kan også læse den selv, før I giver den videre:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen og lidt styrke til at sige fra - for selvom dine svigerforældre er glade for deres barnebarn, så lyder det som om, at de skal trække sig lidt - og du må gerne sige fra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---