Annonce

Annonce

Svar: Bedsteforældre presser for meget på :-(


30. april 2022

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med den lille pige :) Det er rigtig godt du skriver, for jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at I har et ret tæt forhold til dine svigerforældre. I bor i nærheden af hinanden, og de ringer dagligt og kommer gerne forbi, og det er naturligvis vigtigt, at I finder balancen mellem, at I er meget sammen, men at I også skal kunne være jer selv som lille ny familie.

Det er rigtig dejligt, at de giver udtryk for gerne at ville passe jeres lille pige. Det skal du være rigtigt glad for, for det vil naturligt være guld værd senere hen - og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan sætte ord på, hvor glad du er for, at de tilbyder deres hjælp, og at de viser så stor interesse og kærlighed til jeres lille pige. Det lyder som om, at dine svigerforældre måske har brug for at blive set og anerkendt lidt her...

Når det så er sagt, så synes jeg ikke, at du er pylret. Det er, præcis som du skriver, ikke jeres datters behov at blive passet af farmor og farfar - det er et voksent behov og lige nu kun bedsteforældrenes behov.

Det handler ikke om, at jeres datter "ikke kan klare" at blive passet af dine svigerforældre, men kort og godt om, at der ingen grund er til, at hun skal passes. Du har barselsorlov og er der hundrede procent for hende, og I har en rigtig dejlig hverdag sammen. Farmor og farfar har ingen ret eller krav i forhold til deres barnebarn, og de skal være rigtig glade for den tid, I alle sammen bruger sammen - og får de lov til at passe hende på et tidspunkt, så skal de være rigtigt glade for det!

Du fortæller, at du en gang har ladet dem køre lillepigen i barnevognen, imens hun sov. Det forstår jeg godt, den løsning kunne give dig mulighed for f.eks. at komme i bad, få lavet lidt praktisk eller måske få en lur, og det ville samtidig imødekomme dine svigerforældres behov for at være lidt inddraget. Desværre misbrugte de din tillid - de overholdt ikke den aftale, som I havde lavet, de ringede ikke, da hun vågnede, men ventede i stedet til både hun og du blev kede af det - og de selv opdagede, at de ikke kunne trøste! Og det er naturligt ikke okay. En sådan handling kan du ikke bare se igennem fingre med - det kræver rigtig meget at få opbygget tilliden igen.

Det er altid rigtig svært, når der er tale om svigerdatter og svigerforældre - og jeg tænker derfor, at du er nødt til at få lillepigens far på banen. Det er rigtig vigtigt, at du og din kæreste tager en snak om, hvad I ønsker for jeres datter og fælles finder ud af, hvad der er vigtigt for jer, hvornår og hvordan. Og så er det din kæreste, som skal sige til sine forældre, hvordan tingene står. Det er ham, som skal sige fra overfor sine forældre, ikke dig.

Det er ikke et spørgsmål ...


Annonce

... om, at han har et barn i forvejen, og hvordan tingene blev gjort eller bliver gjort der. Det kan godt være, at farmor og farfar fik lov at passe din kærestes barn i 6 måneders alderen - men det har ikke noget med jeres familie at gøre. I er en ny familie, du er en ny svigerdatter, det er en helt ny situation, og derfor skal I sammen finde jeres måde - og så skal din kæreste melde det ud til sine forældre.

Du spørger, hvordan man forklare tingene på en sød måde, og jeg tænker, at det som sagt er vigtigt at tage udgangspunkt i at dine svigerforældre rigtig gerne vil jer jeres datter og jeres familie - det er guld værd. Derfor kan man stille og roligt sige, at I er rigtig glade for, at de gerne vil passe, at det betyder meget for jer, og at I lover, at de naturligt er medtænkt. At I sætter meget stor pris på farmor og farfar. Men så længe lillepigen bliver ammet og naturligt stadig har rigtig meget brug for sin mor, så vil de ikke kunne passe hende. Bliver det aktuelt at få hende passet et par timer, så vil I naturligt spørge dem, om de har lyst. I skal nok spørge, de er ikke glemt, men I siger til, når I har brug for det.

Hvis de begynder at diskutere det med jer, kommer med kommentarer om, at du bare kan malke ud og de har købt flasker og lignende, som du beskriver - så lad være med at gå ind i den diskussion. Der kommer ikke noget ud af at diskutere det med dem. Prøv at holde tingene på din/jeres banehalvdel, så I sætter ord på, hvad I vil, og hvad I ønsker og ikke sætter ord på, hvad de gør eller gør forkert...


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er helt okay at sige f.eks. "Vi har besluttet, at lillepigen ikke skal passes, så længe hun bliver ammet", eller "vi har besluttet, at lillepigen ikke skal passes af andre ens os, før hun er mindst 1 år gammel". Hvad I nu finder ud af, hvad I nu beslutter. Det er jeres datter, og derfor jer der bestemmer, og det skal man som bedsteforældre acceptere. Derfor er det også rigtig vigtigt, at du og din kæreste sætter jer ned og taler sammen om, hvad det er I vil og hvorfor - så I bakker hinanden op om den beslutning, I naturligt er fælles om, fordi det er jeres fælles barn. Dine svigerforældre har ret til at have en anden holdning, det ændrer ikke på, at det er jeres barn og derfor jer, som bestemmer.

Jeg har for en del år siden lavet bogen "De bedste bedsteforældre" sammen med Sigrid Riise, der også var sundhedsplejerske. Den kan evt. findes brugt og kunne være en oplagt gaveidé til dine svigerforældre... du og din kæreste kan også læse den selv, før I giver den videre:)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen og lidt styrke til at sige fra - for selvom dine svigerforældre er glade for deres barnebarn, så lyder det som om, at de skal trække sig lidt - og du må gerne sige fra:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Natamning

Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.

De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for alle dine råd og gode svar. Det er altid en utroligt stor hjælp at skrive til dig :-)

Tusind tak fra Camilla - mor til to.


Annonce