Svar: Sove på eget værelse - 18 mdr.
Kære Lotte
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Jeg kan godt forstå, at du har et ønske om, at din datter skal sove i egen seng på eget værelse, og umiddelbart tænker jeg også, at det kan lade sig gøre. Som du beskriver situationen hos jer, så sover din datter i egen seng - hun puttes i egen seng om aftenen og falder ofte i søvn, imens du ligger ved siden af hende i dobbeltsengen, og hun sover ikke i din seng. Hun sover i samme rum og har trygheden ved dette, men er ikke afhængig af at være i din seng eller af at skulle være fysisk tæt med dig for at kunne sove - og det gør det lidt lettere at skabe nye rutiner. Så det er super godt.
Det kan dog være en lidt svær periode lige nu, og du fortæller, at hun ofte vågner om natten, sætter sig op og tjekker, at du er der, hvorefter hun så sover videre. Og netop i 18-20 måneders alderen vil mange børn gennemgå en stor udvikling, som kan gøre dem ekstra tryghedssøgende, ligesom de i denne alder kan have svært ved at overgive sig til søvnen og ofte også sover mere uroligt og afbrudt, når de endelig sover. Du kan godt forsøge med eget værelse, for måske går det rigtig fint og viser det sig ikke at fungere lige nu, så går du bare tilbage til at putte hende i egen seng i soveværelset igen. Du kan naturligt også vente og se om hendes opvågninger og behov for at sikre sig, at du stadig er der, måske bliver mindre af sig selv i løbet af de næste ca. 1-2 måneder...
Derudover så tænker jeg, at det er rigtig godt, hvis du kan indføre et putteritual, som kan følge med hende på eget værelse - og naturligvis kan du godt bibeholde at ligge hos hende og derfor vælge løsningen med en madras på gulvet, men som du skriver, så vil dettte ikke fungere i længden. Jeg vil derfor foreslå dig, at du forsøger at sætte dig ved siden af hende, når hun skal sove, lige nu måske på din seng, men fremadrettet på en stol på hendes værelse. Og når du så ...
... sidder der, så skal du læse en historie, vise hende billeder, tale lidt om dagen, synge en godnatsang eller lignende, så dette ritual følger med på eget værelse.
Det er rigtig godt, at hun har en nusseklud, da den kan fungere som substitut for dig og være det hun lige kan kramme, når hun vågner og søger trygheden og derefter sove videre.
Når hun forbinder egen seng med at sove, har sin klud, og har lært at falde i søvn ved, at du sidder ved siden af sengen, læser historie osv. så kan du flytte hendes seng til eget værelse - og bibeholde ritualet. Alt vil på den måde være som det plejer at være, eneste forskel vil være, at sengen står et andet sted. Og jo mere genkendelighed du kan skabe, jo bedre er det, og jo mere tryg vil din datter føle sig. Det handler netop om at skabe små ændringer og ikke ændre på det hele på en gang.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så derfor er det en god idé fortsat at putte hende i egen seng og indføre et ritual, som kan fungere på eget værelse - og når det fungerer, så flytte hende. Og de ca. 15 minutter du bruger på at putte hende nu er rigtig godt givet ud. Du skal forvente, at det vil tage den tid at putte hende - og det er så den tid, som du f.eks. kan bruge på at læse godnathistorie, tale dagen igennem, synge en sang eller lignende.
Du skal naturligt også være indstillet på, at hun godt kan vågne om natten og have behov for at blive bekræftet i, at du stadig er der, og at hun ikke er alene, men at du passer på hende. Dette behov er som sagt særligt stort i 18-20 måneders alderen. Derfor kan du godt være nødt til at skulle gå lidt frem og tilbage om natten, berolige og betrygge, hvorefter hun så kan sove videre igen, men stille og roligt vil hun begynde at forstå, at du ikke er forsvundet, og at du naturligt stadig er der - selvom du ikke længere ligger ved siden af hende. Tiden arbejder også lidt for jer her :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.