Svar: Sove i egen seng - 2 år, 2 mdr.

---

Kære mor

Tak for dit brev og spørgsmål omkring putning i egen seng, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer :)

Jeres dreng har ingen erindring om, at han de første 12 måneder af sit liv kunne sove i egen seng, så det hjælper jer desværre ikke nu. Derimod, så har han nu en alder, hvor han naturligt er meget bevidst om, at han skal sove sammen med mor eller far, og at det foregår i soveværelset - og han vil naturligt protestere, når I laver om på dette. Det er det han forbinder med at sove, det han har lært, og han forstår ikke, hvorfor han skal sove for sig selv...

Jeg forstår dog godt jer forældres behov for at sove sammen, og det synes jeg naturligt også, at I skal igen. Det er helt naturligt at sygdom, gentagende opvågninger om natten osv. gør, at I til sidst vælger at lade jeres dreng sove sammen med en af jer. Det har gjort, at I alle tre har kunne sove bedre og hver anden nat har kunne sove sammenhængende. Men nu er I parate til at skabe ændringer - og det er godt, for det kommer naturligt til at kræve tålmodighed, rummelighed og overskud fra jeres side.

Der er lidt forskellige muligheder, som I kan overveje:

Det er vigtigt, at jeres dreng stadig er tryg ved at sove - og det er super godt, at han faktisk kan puttes i egen seng om aftenen. Det skal I endelig holde fast i. Tryghed er alfa omega, og derfor er det vigtigt, at I ikke gør det til en kamp, hvor han ender med at forbinde det at sove med noget, som ikke er dejligt og rart. I skal derfor stadig være der for ham, berolige og betrygge, selvom I holder fast i, at han godt kan sove mere eller mindre for sig selv.

Når han vågner efter 40-60 minutter og vil ind til jer, så lyder det ganske rigtigt som vane og dermed som om, at det er dette, I skal ændre. En løsning kunne f.eks. være, at I tager en madras ind på hans værelse og lægger jer hos ham der. På den måde får han stadig nærheden og den tætte kontakt, I er der stadig for ham, men han vænnes til at blive på værelset, og kan på den måde komme væk fra at skulle ud af værelset og ind til jer. Hvis han er meget insisterende på at komme ud af værelset og ind til jer, så kan denne løsning være god netop for at lære ham, at han godt kan blive på værelset om aftenen, og I er der stadig for ham.

Når det er sagt, så har jeg dog den holdning, at børn skal have lov til at komme ind til deres forældre om natten, hvis de f.eks. vågner af en drøm eller måske har det dårligt. Løsningen med madrassen er altså ikke for at holde ham væk fra jer, men i stedet for at komme væk fra vanen om at skulle ud af værelset en time efter han er puttet. Som du selv skriver, så skal han naturligt på sigt have lov til at søge jer om natten, hvis han vågner og har brug for jer.

En anden løsning er, at I flytter ham ud af dobbeltsengen og giver ham en madras på gulvet i soveværelset. Det giver ham mulighed for stadig at komme ind til jer, når han har brug for det, men det er mor og far som ligger i sengen. Han må gerne være i soveværelset, han behøver ikke ligge alene og for sig selv, men det er slut med at ligge i smørhullet mellem jer og med at en af jer rykker ud. På madrassen på gulvet må han meget gerne sove... På sigt er det ofte lettere at komme fra en madras på gulvet og ind i eget værelse, end det er at flytte ham fra dobbeltsengen til eget værelse. Denne løsning kan derfor være et skridt på vejen fra dobbeltseng til egen seng på eget værelse.

En tredje løsning er, at I flytter ham tilbage i egen seng igen, når I f.eks. selv går i seng ...

---

---

... om aftenen. Det vil sige, at I kan putte ham i egen seng, og når han så efter 40-60 minutter vil ind til jer, så puttes han i jeres seng, som I gør lige nu, men når I så et par timer senere selv går i seng, så bærer I ham ind i egen seng, hvor han så sover videre til næste morgen. Om denne løsning er mulig, kan godt afhænge af, hvorvidt han sover i en åben seng nu?

En åben seng kan være både en fordel og en ulempe i denne alder. Hvis han har en åben seng, så vil han naturligt kunne stige ud af sin seng og søge jer igen og igen, og I har på den måde ikke helt styr på, hvorvidt han kommer ind til jer eller ej - og hvad tidspunkt det sker på (igen skal han have lov til at komme, hvis han har behov for det). En åben seng kan dog også nogle gange give børn i denne alder ro, fordi det netop giver dem følelsen af, at de kan søge mor og far, hvis de har brug for det - og det kan være med til at gøre, at de bliver liggende i deres seng.

Jeg tænker derfor også, at det hos jer måske godt kunne være en god idé at putte jeres dreng i en åben seng nu. Og det vil så være fjerde løsning.

En åben seng vil gøre, at I kan sætte jer hos ham på sengekanten, tale lidt om dagen osv. og putte ham trygt og fint i egen seng, som han jo egentlig er god til og tryg ved - og når han så vågner efter 40-60 minutter og søger jer, kommer ind til jer, så tager I ham i hånden og leder ham tilbage i egen seng igen. I kan sige "hov skat, kommer du der, ind i seng igen" eller lignende - og så putte ham, som I gjorde lidt før. Så han på den måde vænnes til, at om aftenen sover han videre i egen seng, når I er vågne, er i stuen osv. så er det for tidligt at komme ind til jer, præcis som du selv skriver "kommer han ind midt på natten, fint nok". Så - så længe I selv er vågne, er i stuen osv. så følges han tilbage i egen seng igen og igen og igen og... stille og roligt men samtidig en regel, som I holder fast i, fordi det er sådan, det er.

Det er samtidig vigtigt, at I sikrer jer, at alt op til putning fungerer og danner basis for at han kan sove trygt og godt. Det vil sige, at hans puttetidspunkt skal være rigtigt, han skal være mæt og parat til at sove, I må gerne læse godnathistorie, tale om dagen, putte ham med bamse, klud, godnatsang osv. Nogle af de rutiner I har omkring putning skal bruges, når han følges tilbage i egen seng og puttes igen om aftenen, så de nære putteritualer gentages og er de samme. Det er sådan det foregår, når han skal sove.

---

---

---

Nogle gange kan det være en god idé at have lidt vand stående i en drypfri kop ved sengen, så han kan få lidt at drikke og derefter sove videre. Det er dog vigtigt, at det ikke er så store mængder, at han begynder at drikke for meget vand om aftenen og vågner op, fordi han pludselig bliver tørstig :)

Nogle børn har i denne alder glæde af en natlampe, som skaber et beroligende lys. Når børn er 2-2.5 år gamle, bliver mange af dem bange for insekter, vand, mørke - og en beroligende natlampe kan derfor hjælpe, ligesom mange har glæde af en åben dør, så de kan høre mor og far i stuen.

Nogle børn har glæde af lysende stjerner eller figurer i loftet, som de kan ligge og kikke på og blive beroliget af...

Nogle børn har glæde af en godnatsang eller meditationsmusik eller lignende, som man kan tænde for, og som de så kan ligge og lytte til. Det kan også nogle gange være med til at gøre, at de så bliver liggende i deres seng...

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projekt tilbage i egen seng :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---