Svar: Dagen
Kære mor
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring dag og rytme :)
Netop i 2 måneders alderen sover børn meget forskelligt, og man er nødt til at give dem en vis fleksibilitet. Nogle børn sover 4 små lure i løbet af dagen, andre børn sover to længere lure - begge dele er helt normalt. Deres rytme og søvnmønster vil naturligt ændre sig stille og roligt i takt med at de bliver ældre, - søvnen ændrer sig i sammensætning, din dreng vil kunne få længere og mere aktive vågne perioder osv. Der sker altså hele tiden små ændringer...
Når jeg ser på din dagsplan, så sover din dreng ofte to timer om formiddagen, herefter er han vågen i et par timer og så sover han en lang lur. Det er som sagt rigtig fint med to lidt længere lure dagligt, men det ser umiddelbart ud som om, at dagens anden lur varierer meget i længde. Så nogle gange sover han et par timer eller tre her, mens andre gange så lyder det som om, at han godt kan sove op til 6 timer f.eks. fra kl 14-20 - er det korrekt? Hvis det er tilfældet, så synes jeg, at du skal vække ham om eftermiddagen eller først på aftenen.
Han må gerne sove et langt søvnstræk på f.eks. 5 timer, men det vil være godt, hvis dette ligger om natten, så du vænner ham til en rytme, hvor det er om natten, at han sover mest. Samtidig er det godt, hvis du sikrer ham tilstrækkeligt med mælk hele dagen igennem, og hvis han om dagen kan sove 5-6 timer, så springer han et mælkemåltid over - og det er bedre, at han drikker sin mælk i dagtimerne, end at han skal søge mælken ekstra om natten for at få sit behov dækket.
Derfor - hvis han har tendens til at kunne sove 5-6 timer i stræk i løbet af dagen, så synes jeg, at du skal vække ham efter 3-3.5 time, så han kan komme op, ...
... blive skiftet, få sin flaske, være vågen og derefter så blive puttet til en 3. lur. Og så komme op fra den, igen blive skiftet, leget med, få sin flaske og derefter så blive puttet til natten.
Med hensyn til mælkebehov, så afhænger dette af, hvor meget han vejer. Det vil sige, at i takt med at han bliver ældre og tager mere og mere på, så skal hans indtag af modermælkserstatning øges. Jeg er i tvivl om, hvorvidt vægten på 4300 gram er hans fødselsvægt, eller det han vejer nu? Hvis det er hans nuværende vægt, så vil hans udregnede mælkebehov være ca. 700 ml i døgnet - men vejer han mere, så skal han have mere mælk. Hvorvidt 80-130 ml i hver flaske er tilstrækkeligt afhænger altså af, hvad hans vægt er nu... Vejer han f.eks. 6 kg nu, så vil hans døgnbehov være 960 ml og fordelt på 7-8 flasker betyder det 120-140 ml i hver flaske.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når det er sagt, så er det dog generelt vigtigt, at du forsøger at lade ham selvregulere så meget som muligt. Det betyder, at du skal undgå at hans måltider bliver for skematiske - hverken med hensyn til antallet af flasker, eller hvor meget du giver, eller hvor tit flaskerne giver. De mængder, der står på pakken med mme, og de mængder jeg giver dig her, er kun retningsvisende - og det er vigtigt, at du ser på hans døgnbehov og ikke så meget på hvert enkelt måltid. Du skal ikke presse ham til at tømme en flaske, hvis han ikke virker mere sulten og modsat, så skal du give ham mere mælk i flaskerne, hvis han tømmer flasken hver gang og virker mere sulten. Hans appetit vil naturligt kunne variere alt efter tidspunkt på dagen, og her skal du være fleksibel og stole på de signaler, som han sender.
Jeg håber, at du kan bruge dette videre og ellers så skriv endelig igen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
CE-mærket
Se efter CE-mærket når du køber legetøj
Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.
Du skal også være opmærksom på...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!
Glæder mig til at læse din bog.
Mange varme hilsner fra
Sophus og mor