Svar: Sutteklud og sove i sin egen seng

---

Kære Mari

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille V - og dejligt at høre fra dig igen, velkommen tilbage :) Jeg vil naturligvis gerne forsøge at besvare dine spørgsmål og vil forsøge at komme omkring det hele ved at svare i den rækkefølge spørgsmålene stilles:)

Det er super godt, at I har prioriteret at give V den tryghed og fysiske kontakt, som han tydeligt har vist behov for. Jeg forstår dog godt, at I gerne vil have ham over i egen seng, og det tænker jeg også er muligt med den alder han har. I har kunne putte ham i egen seng før, og det kan I godt komme tilbage til - og ja, desværre kan sygdomsperioder ødelægge ellers så gode putterutiner, men det kan godt lade sig gøre at komme tilbage igen - og heldigvis går vi jo den lysere tid imøde nu og dermed forhåbentlig færre sygedage...

Det er også super godt, at I har en af dine aflagte t-shirts, som er genkendelig og dermed giver en vis tryghed. Selvom han ikke rigtig har taget den til sig som substitut for jeres hænder og nærhed, så er muligheden der. Derfor synes jeg, at det er fint, at I lader ham bibeholde den, men dermed ikke sagt, at han kommer til at bruge den, måske ender det med, at han slet ikke bruger noget, måske ender det med, at han finder tryghed ved noget helt andet.. Og det leder til jeres spørgsmål :)

Ad 1) Både ja og nej til, hvorvidt I kan indføre et overgangsobjekt. Mange børn vil først tage en bestemt bamse eller lignende til sig, når de er betydeligt ældre - det kan være en bamse, som de får i gave, en bamse som de selv er med til at vælge på en ferie, efter en tur i ZOO eller lignende, som pludselig bliver deres sovebamse, også selvom de ikke tidligere har vist interesse eller behov for en sådan. Så det kan godt ændre sig med tiden. Nogle gange er det således barnet selv, som finder sin substitut og ikke noget, man som forældre kan indføre.

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at bruge f.eks. en putteklud bevidst, men det betyder ikke, at jeres dreng ikke stadig kan nå at tage t-shirten til sig. Derfor er den som sagt rigtig fin at bibeholde. Det er dog ikke alle børn, som sover med bamser, putteklud og lignende, nogle børn sover f.eks. med ting, der i vores voksnes øjne ikke virker særligt putteagtige - min yngste datter sov f.eks. med bøger, og måske vil det være en del af løsningen hos jer...

Ad 2) Jeg vil nemlig anbefale jer, at I ikke gemmer jeres hænder for jeres dreng, men at I begynder at indføre godnatlæsning som en del af hans putteritual. Fordelen ved at læse godnathistorie er, at I sidder hos ham, han kan ligge i sin seng og lytte, og så er han nødt til at slippe jeres hånd, når der skal skiftes side i bogen. I kan altså gradvist vænne ham til, at det er okay at slippe jeres hånd, I forsvinder ikke, når han slipper jer, I bliver siddende og læser, viser ham billleder, bladrer, læser videre, viser billeder, bladrer igen, og hver gang I skal bladre og vise ham billeder, så er han nødt til at slippe jer. Gradvist kan I så øve, at han ikke får hånden med det samme, men at det er helt okay, at I sidder og læser uden at holde i hånd.

I skal vælge små korte bøger/historier, som I så kan giv ham over i sengen, når I har læst bogen færdig. Så kan han ligge og holde om bogen, imens I læser i den nye bog. På den måde har han noget at gøre med sine hænder - og behøver ikke holde fast i jer, men kan blot ligge og lytte, kikke på billeder, tale lidt med jer om, hvad I læser osv.

Jeg synes ikke, at I skal gemme jeres hænder for ham om dagen. Det er vigtigt, at I lader ham få al den nærhed og fysiske kontakt, som han viser behov for, så han netop ikke behøver søge det så meget om aftenen, når han skal sove. Når det så er sagt, så er det dog også helt okay, at I f.eks. om aftenen, når I sidder og spiser, og hvis han vil holde i hånden hele tiden, nogle gange lige siger, at han skal slippe jeres hånd, så I kan spise eller lignende. Ikke så han føler, at I afviser ham eller ikke vil ham, men så I naturligt kan spise jeres mad, og han kan spise sin. I skal derfor forsøge at vurdere situationen og tidspunkter, hvor han søger jeres hænder og vurdere hvorfor - og om nærheden og opmærksomheden måske kan gives på anden vis. Måske vil han om aftenen have glæde af et bad og efterfølgende massage, så han på den måde også har fået kropskontakt og nærhed, før han bliver puttet...

Ad 3) Jeg vil anbefale jer, at I forsøger at starte i egen seng, men sidder hos ham, læser historie osv. og bliver hos ham. Det kan også være en god idé at tale lidt om dagen eller f.eks. lave et lille fotoalbum med billeder af ham, storebror, mor, far, hunden, bedsteforældre osv. og så fortælle ham en lille historie om ham selv og familien, som han kender.

Det er vigtigt, at puttetidspunktet er rigtigt, så han er parat til at sove, når I putter ham. Og så skal der naturligt være plads til, at han kan søge jer om natten. ...

---

---

... Rigtig mange børn vil i Vs alder vågne om natten og være kede af det. Han begynder at have farefornemmelse nu, altså en oplevelse af at verden ikke kun er sjov og ballade, men faktisk kan være farlig og fuld af modstand. Drømmeaktiviteten er ofte stor om natten, og han kan derfor godt vågne og være ked af det, og netop have behov for at mærke, at I er der, passer på ham osv. Derfor skal I naturligt reagerer på ham og give ham den tryghed og ro, som han måske vågner og har brug for.

Hvis I kan få ham videre i søvnen i egen seng, så er det rigtig godt, men kan I ikke det og må han over til jer, for at finde roen og falde trygt videre ind i søvnen, så er det helt okay - det er dog en rigtig god idé, hvis I kan flytte ham tilbage i egen seng igen, når han sover godt og tungt. Det vil nemlig gøre, at han begynder at vågne i egen seng om morgenen, og han vil, fordi han ikke er ældre end han er, ikke rigtig kunne huske, at han har været omkring jeres seng om natten. Når han puttes i egen seng om aftenen og vågner i egen seng om morgenen, så vil det derfor hjælpe med til, at han stille og roligt også bliver lettere at få til at sove videre i egen seng om natten, når han har sine små opvågninger.

Ad 4) Hvorvidt man kan forvente, at et barn kan sove uden mor og far afhænger ikke kun af barnets alder men også af, hvad der sker i barnets hverdag. Og så spiller det også meget ind, hvordan barnet har lært at sove, hvilke vaner og rutiner barnet har haft indtil nuværende tidspunkt.

Der er naturligt perioder i børns liv, hvor de har sværere ved at overgive sig til søvnen og hvor de også sover dårligt om natten. Det gælder de store tigerspring, hvor de udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, men det gælder også perioder, hvor der i deres hverdag sker nogle større skift - f.eks. start i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole. Ligesom det spiller ind, om man skal flytte, om der er sygdom, om mor og far har det godt sammen eller skændes meget osv. osv.

Og så skal gode søvnvaner læres. Det lille barn kender ikke forskel på nat og dag, men skal hjælpes ind i en rytme, som passer ind i den hverdag, som vi har. Det lille barn har også brug for at forbinde søvn med noget trygt, dejligt og rart - det skal være rart at komme i seng, man skal være mæt og fyldt med mælk/mad i maven, stemningen skal være god, kropstemperaturen den rette, bleen ren og tør osv. Tidspunktet skal også være rigtigt, for man kan ikke sove på kommando, ligesom børn meget let bliver overtrætte og skal have hjælp til at finde ro, de har behov for trøst og beroligelse for at kunne overgive sig til søvnen..

---

---

---

Der er rigtig mange måder, som man kan berolige og betrygge på, og det der fungerer i den ene familie fungerer ikke nødvendigvis i den anden. Der kan også være ting, som fungerer rigtig godt i starten, men som vi som forældre finder uhensigtsmæssigt, når barnet bliver ældre.. og måden vi gør det hele på, alle de valg vi træffer, vil naturligt påvirke barnets måde at finde ro og falde i søvn på - også fremadrettet. Så når I spørger, om man kan forvente, at jeres dreng kan sove uden jer - så ja, det kan man godt forvente, hvis I har lært ham det, eller man kan sige, at I kan godt forvente, at han kan lære det, hvis I støtter ham og hjælper ham med det.

Ad 5) Og nogle gange er det faktisk en rigtig god løsning at lade børnene sove sammen. Især hvis jeres ældste dreng også synes, at de er en god idé. Da han er 3.5 år nu, vil han måske synes, at det er rigtig hyggeligt - mange børn vil i hans alder, synes at det er mest fair, når børnene sover sammen, og de voksne sover sammen. Og for lillebror V vil det måske give ham den tryghed, som han har fået, når han har sovet i soveværelset, fremfor at han skal sove alene på eget værelse.

En løsning kunne måske derfor godt være, at I starter med at øve putning i egen seng om aftenen, men bibeholder sengen i soveværelset et par uger, for så at øve, at han enten bliver i eller kommer tilbage i egen seng i løbet af natten. Og når han begynder at kunne sove i egen seng, så kan I flytte sengen ind til storebror - og I kan evt.sætte jer sådan, at de begge får læst godnathistorie samtidig. Selvom de ikke helt har glæde af samme type bøger, så kan I godt læse bøger, som tilgodeser dem begge lidt, og på den måde gøre putningen til noget fælles. Det vil på sigt være rigtig rart for jer, hvis I ikke skal putte dem hver især, men kan putte dem samtidig...

Med hensyn til natteaktivitet, så tænker jeg at alder, udvikling, farefornemmelse, sygdomsperiode, vuggestue-oplevelser osv. spiller ind. Det er ikke kun én ting, men et resultat af flere ting, som gør at jeres dreng lige nu søger jer ekstra meget. Og ja, måske er det også en del af hans personlighed og en måde han og storebror er lidt forskellige:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Og fortsat god påske :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---