Annonce

Annonce

Svar: Er det det rigtige tidspunkt at droppe natflasken


7. april 2022

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Christina

Tak for dit brev, og dejligt at høre, at du kan bruge mine svar, tak :)

Jeg synes, din drengs mælkeindtag lyder helt okay. Han får stadig flaske og derudover ved jeg, at du er opmærksom på at variere hans kost, så han får mme via sin mad og også får f.eks. kalk via forskellige kalkholdige fødevarer. Det lyder ikke som om, at han mangler noget, selvom han ikke er den store mælkedrikker, så ro på her.

Derfor tænker jeg også, at du skal sætte ham ned til 4 flasker i døgnet, og jeg anbefaler normalt, at disse flasker ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og nogle gange øger det faktisk lysten til flaske, at den ikke gives 6 gange men i stedet 4 gange. Hvis du igen og igen viser ham flasken og han afviser den, så kan det godt forstærke hans lyst til at afvise den.. så at give flaske mindre hyppigt er en god idé. Samtidig er netop 4 flasker ofte at anbefale i 7 måneders alderen, fordi det også er med til at sikre plads til anden mad i maven:)

Faktisk kan du overveje, om han måske allerede nu skal tilbydes 3 flasker i døgnet, der så ofte ligger godt placeret før middagslur, aften og sen aften. Som jeg læser dit brev, så lyder det som om, at det jeg kalder "tidlig morgen" ligger kl 03 hos jer og her drikker han ofte kun 50 ml, så måske vil han være mere parat til at undvære denne flaske allerede. Hvis han ud over flaske kl 03 også tilbydes flaske f.eks. kl 06, så synes jeg helt sikkert, at du skal springe flasken kl 03 over.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Evt. flaske (eller måske springes den over allerede nu)

Morgen 7.30: Tilbydes lidt bløde frugtbåde i hånden, og du følger efter med havregrød lavet med mme og vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med lidt frugtmos evt. med lidt mme på. Måske små bitte bider af en blød bolle med lidt smør, hvis han virker klar til dette. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke tilbydes flaske her - mellemmåltidet erstatter flasken.

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller lignende rester fra aftensmaden. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Flerkornsgrød lavet med mme og med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden at gumle på selv. Vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød og fisk, familiemaden er udgangspunktet, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen osv. Vand eller mme af en kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Som du kan se, så ligger de fire flasker tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Der er ...


Annonce

... ikke nogen flaske kl 03...

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvornår du tilbyder ham de 6 flasker i døgnet, men tænker som sagt at 4 eller måske 3 flasker vil være meget passende nu. Da din dreng kun drikker 50 ml kl 03, så er der ikke nogen grund til at give ham flaske her. Heller ikke selvom han måske får denne flaske i stedet for flaske kl 05/06... Måske vil han netop vise behov for en flaske kl 05/06, hvis du springer flasken kl 03 over...

Hvis han viser sig at kunne sove hele natten igennem, så synes jeg, du skal give ham lov til helt at slippe for flaske om natten. Viser det sig, at han så trives med 3 flasker, som ligger før middagslur, aften og sen aften og dermed springer den tidlige morgenflaske helt over, så synes jeg det er rigtig fint - det vil være dejligt for jer begge, og hans behov vil som sagt stadig blive dækket :) Samtidig kan det godt tænkes, at hans interesse for og indtag af mad fra morgenstuden vil blive større, ligesom hans behov for flaske før middagsluren måske vil blive større, hvis han ikke har fået mælk siden sin drømmeflaske aftenen før...

Med hensyn til søvn og opvågninger om natten, så vil mange børn - og ofte netop i 7 måneders alderen - have en periode, hvor de pludselig vågner om natten. De er ikke kede af det, men de ligger vågne og pludrer lystigt. Det virker næsten som om, at børn i denne alder udnytter de sene og mørke nattetimer til at ligge og øve lyde og høre sig selv tale. Det er en del af den store udvikling, som jeres dreng går igennem netop nu og ofte varer det ved i nogle uger, og så stopper det igen. Det er dog vigtigt, at I ikke begynder at indføre uhensigtsmæssige vaner i denne periode - som f.eks. at give ham sutten, give ham flaske, tage ham op, gå rundt med ham, vugge ham osv. Da han så vil lære, at der netop skal ske disse aktiviteter om natten.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det bedste I kan gøre er at signalere sovetid, ikke pludre med, ikke tænde lys, ikke tage ham op eller lave forskellige aktive ting, men forsøge at holde fast i, at det er sovetid nu. Nogle familier vælger at bruge denne periode til at lægge barnet på eget værelse, så der er ro, og I ikke forstyrrer hinanden og på den måde også give jeres dreng mulighed for at finde tilbage i søvnen på egen hånd igen.

Det lyder til at handle om netop udviklingsspring hos jer, og det skyldes ikke for meget søvn om dagen eller søvn på forkerte tidspunkter - I kan sammenligne jeres rytme med ovenstående dagsplan :) Han tager ikke skade af at være vågen og ligge og pludre om natten i en periode.. men det er naturligt forstyrrende for jer :)

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god weekend, når I kommer dertil.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce