Annonce

Annonce

Svar: Børn i eget værelse


6. april 2022

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål om det rette tidspunkt at ændre søvnvaner og hvordan dette gøres bedst :)

Generelt vil jeg sige, at det er en god idé at bruge jeres flytning til at få skabt nye søvnvaner og rutiner. Det betyder, at det vil være rigtig godt, at I lærer jeres piger at sove på eget værelse, samtidig med at I flytter - selvom det kan være ekstra svært at vænne sig til alt det nye, der sker i hverdagen, ligesom selve værelset - duftene, skygger osv. på værelset vil være anderledes, end de er vant til - så er det som udgangspunkt en god idé at udnytte flytningen til nye rutiner. Det er ofte lettere at skabe nye rutiner på denne måde. Hvis I lader pigerne starte ud med at sove hos jer og efterfølgende så vil lære dem at sove selv på eget værelse, så vil det ofte være sværere at ændre og I har derfor helt ret, når I skriver "det er nok ikke så smart at vænne dem til først at sove i vores soveværelset for så derefter at skulle rykke dem".

Det er en rigtig god idé at lade pigerne sove sammen. I forhold til jeres datter på 3.9 år, så er der meget retfærdighed i dette, og det er vigtigt for børn i denne alder, at ting er fair. Hun vil højst sandsynligt bedre kunne acceptere, at "børnene sover sammen, og de voksne sover sammen", end hun vil kunne acceptere, at hun og lillesøster skal sove for sig selv og mor og far sove sammen. Samtidig har hun selv ytret ønske om, at hun gerne vil sove sammen med sin lillesøster, så det er super godt og bestemt den vej I skal gå:)

Jeg tænker ikke, at I skal lave skillevæg eller lignende. Lad endelig pigerne sove sammen, så de kan se hinanden og netop finde trygheden ved at være sammen og i nærheden af hinanden. Og det er også en rigtig god idé at bibeholde rutinerne med at læse godnathistorie. Den ældste vil naturligt have glæde af at få en længere historie som nu, men lillesøster vil stadig have glæde af at kunne ligge og lytte til jeres stemme og lyden af at I læser højt, selvom hun ikke selv forstår, hvad I egentlig læser om.

Pigerne vil naturligt begynde at kunne blive puttet nogenlunde samme tid om aftenen, og hvor lillesøster lige nu får en flaske, så skal hun gradvist vænnes fra denne. Hun bør stille og roligt trappes ud af flasken og i stedet kan hun tilbydes lidt vand af en kop. I kan evt. give hende en drypfri kop med i sengen, så kan hun selv ligge og drikke lidt vand i sin seng, før hun så falder i søvn. Og imens sidder I så og læser højt som I plejer. Jeg tænker, at I på sigt kan skiftes til at putte pigerne. I skal naturligt begge sige godnat, men I behøver ikke begge være til stede hele tiden, når de skal sove:)

I kan overveje, om lillesøster vil have glæde af flasken, når I flytter, og I derfor skal bibeholde denne halvanden måned mere. Eller om I skal forsøge at trappe ud af flasken allerede nu. Fordelen ved en flaske er, at den kan drikkes, imens hun ligger i sin seng, og hun kan derfor godt lære at falde i søvn i sin seng - og på den måde allerede nu komme væk fra fars favn. Det er dog vigtigt, at I eleverer hendes hovedgærde, så hun ikke ligger fladt, hvis hun får flasken direkte i sengen. Stille og roligt skal mængden dog gøres mindre og mindre, og så skal hun som sagt kunne nøjes med lidt vand.

Det er vigtigt også at tilbyde hende en substitut for flasken, det kan være en putteklud, puttebamse, slaskedukke eller lignende, ligesom godnathistorie, godnatsang, beroligende musik osv. også er rigtig godt. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne bruge en sådan substitut, når de skal sove - og der er netop tale om en substitut, som på sigt også vil kunne erstatte behovet for mors og fars nærhed og fysiske kontakt. Meningen er altså, at jeres datter om natten vil kunne finde videre ind i søvnen på egen hånd, når hun har sin klud eller bamse hos sig... og derfor er det også rigtig godt, hvis storesøster har en... Nogle gange er den bedste klud en aflagt t-shirt af jeres, fordi den ...


Annonce

... minder om jer, dufter af jer og er genkendelig og dermed tryg. Det kan give en følelse af at have jer tæt på og have en del af jer hos sig - så det er også en mulighed i forhold til at gøre storesøster tryg ved at være i egen seng uden jer helt så tæt på :)

Det er ofte også en rigtig god idé, hvis I kan lade pigerne bibeholde deres senge, dyner, sengetøj osv. Så deres sovested minder så meget som muligt om det, de er vant til. Det er altså ikke nogen god idé at give jeres datter en ny storesøsterseng, samtidig med at I flytter. Lad hende blive puttet i den seng, som hun kender og føler tryghed ved, og så kan hun senere få en større seng. Og det samme naturligt i forhold til lillesøster. Lad hende sove i sin tremmseng, så det er så trygt og genkendeligt som muligt. I kan evt. sætte en stol mellem deres senge og så skiftes til at sidde der og læse højt, imens de falder i søvn i hver deres seng...

Når det så er sagt, så er der naturligt også den mulighed, at I putter pigerne sammen f.eks. på en madras på gulvet, så de sover tæt og har hinandens fysiske kontakt og nærhed. Ingen af dem kan komme til skade, hvis madrassen er på gulvet, og der vil også være plads til, at en af jer sætter sig hos dem, når der læses højt.. Det kan også være en måde at give dem nærhed og tæt kontakt, men samtidig lære dem begge, at I ikke behøver være hos dem hele tiden, for at de kan sove godt - og de har jo så hinanden. Det kan altså godt være, at dette vil være den bedste løsning hos jer, netop fordi begge pigerne er så vant til at få jeres nærhed, at de naturligt kan have svært ved pludselig at skulle falde i søvn i hver deres senge og med afstand fra jer... I må derfor prøve at vurdere, om de vil have størst tryghed ved at sove i deres vante og trygge senge eller ved at sove sammen på en madras på gulvet...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er vigtigt at lytte til storesøsters mareridt. Rigtig mange børn får mareridt i 3-5 års alderen, og det kan være meget skræmmende. Jeres datter er meget konkret tænkende og kan derfor godt blive bange for noget, hun drømmer. Derfor er det vigtigt, at I taler med hende om, hvad hun drømmer, og at der er forskel på drømme/fantasi - og virkelighed. Det er også vigtigt, at I medtænker, hvad hun ser i TV, og hvad hun hører, at I taler om, da hun godt kan drømme om ting, som hun bliver bekymret over, men ikke forstår hvad er. Ligesom tegnefilm med legetøj der bliver levende, spiller musik og lignende kan virke skræmmende og få hende til at tænke "kan mit legetøj også blive levende om natten, når jeg sover".. Tal derfor med hende om, hvad hendes drømme handler om og prøv at berolige og betrygge hende i, at I er der, passer på hende og at det blot er drømme og ikke virkelighed.

Det er også vigtigt, at I giver mulighed for, at hun kan søge jer om natten, hvis hun vågner af en drøm. Det er helt okay, at hun kan vågne og have brug for jer, og her kan I købe en pære, som I kan sætte i stikkontakten ved døren og f.eks. i gangen ind mod jeres soveværelse. Så hvis hun vågner, så kan hun finde døren, og hun kan gå ind til jer. Det er vigtigt, at I siger til hende, at hun naturligvis må søge jer om natten. I kan vælge at have en madras på gulvet i soveværelset, hvor hun så kan lægge sig om natten, hvis hun har brug for det. Og I kan forklarer hende og vise hende, at når og hvis hun vågner om natten, så kan hun komme ind der, lillesøster kan fint sove videre, hvis storesøster lister ind til jer.

Det kommer højst sandsynligt til at tage lidt tid at vænne dem til de nye søvnvaner og rutiner, men jeg tænker, at det godt kan lade sig gøre og at det lyder som en rigtig god idé at ændre på det hele, når I flytter. Det kræver naturligt, at I har overskud og er klar til det, men jeg tænker, at det er givet rigtig godt ud, hvis I kan gøre det med det samme, det vil komme jer alle fire til gode fremadrettet :)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med projektet og med flytningen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lattergas ved fødsel

Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.

Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.

Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce