Svar: Far kan ikke putte datter

---

Kære Far

Tak for dit brev og fine beskrivelse - og rigtig stort tillykke med, at I har fået en lillebror og nu er en familie på fire:)

Det er tydeligt at læse gennem dit brev, hvor stor kærligheden i jeres familie er. Og det er ikke, fordi I har givet jeres datter for meget kærlighed, eller føjet hende for meget, at hun nu reagerer som hun gør - som jeg ser situationen, så reagerer hun, fordi I netop har fået en lillebror, og hun føler sin plads i familien truet.

Selvom det er rigtig hårdt, så skal du forsøge at se jeres datters reaktion som normal. Det er rigtig svært at se mor sammen med lillebror. Det er rigtig svært at se mor amme, holde ham tæt, nusse og kærtegne ham - og jeres datter fornemmer tydeligt, at de to har noget sammen, som hun ikke er en del af. Derfor higer hun efter sin mor, hun søger at få mors fulde opmærksomhed, fordi hun har brug for at føle sig bekræftet i, at mor stadig gerne vil hende og prioriterer hende.

Man sammenligner det at få en baby i familien med, at din kone kom hjem med en ny mand, erklærede, at ham elskede hun, og han skulle være hos jer altid. Faktisk sov han også i soveværelset, og du kunne se, at når de to sad sammen i sofaen, kælede, kyssede, krammede, kikkede på hinanden, så havde de to noget helt specielt sammen.

De følelser, som det ville vække i dig, det er nogle af de følelser, som storesøster har. Når hun ser mor og lillebror sammen, så gør det hende usikker. Hun hører og ser, at I taler til lillebror på en bestemt måde, og hun fornemmer, at lillebror er noget særligt. Hun får en følelse af, at "mor og lillebror har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig", og det gør oprigtigt ondt. Det gør hende både ked af det, vred og bange - og det er netop disse følelser, som storesøster er fyldt op af lige nu.

Hun er ked af, at hun ikke længere har mor (og far) for sig selv. Hun er vred over, at hun bliver sat i denne situation. Og hun er bange for, at I vil elske lillebror højere, end I elsker hende. Det er meget stærke følelser, og hun er naturligt meget følsom overfor, hvordan I reagerer på hende. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at sætte dig ind i hendes følelser, og at du igen og igen viser hende, at hun stadig er noget særligt, og at ingen kan tage hendes plads. Når lillebror f.eks. bliver ammet, så kan det være en god idé, hvis mor kan inddrage storesøster i amningen, så hun f.eks. får læst en bog imens og på den måde ikke føler sig holdt udenfor. Det er vigtigt, at hun ikke føler, at mor afviser hende og skubber hende væk.

Det kan også være rigtig godt, at du nogle gange prioriterer at lave ting med jeres datter alene, så I får far-datter-tid, som giver hende følelsen af blive prioriteret, og hvor du kan sætte ord på, at det er noget hun kan, og som I kan sammen, fordi hun snart er 3 år, og lillebror er en baby. Lillebror kan ikke være med, han er for lille. Netop for igen at give hende følelsen af at få særlig plads.

Måske kan du gå til svømning eller lignende med hende, så I to har noget sammen, som kun er for jer to, og hvor lillebror ikke er med - og hvor I naturligt gør ting sammen. Hvis I er i svømmehallen, så er det naturligt dig, der hjælper med bleen, tøjet, at blive vasket, få noget at spise efterfølgende osv. Mor er der ikke til det, og det vil være rigtig rart for jer på den måde at mærke, at far naturligt stadig dur og kan. Samtidig er der masser af kropskontakt i ...

---

---

... vandet, og hun skal naturligt holdes af dig og vil mærke, at du passer på hende.

Hvis det kun er mor, som kan putte lige nu, så er det vigtigt at prioritere, at mor kommer ind og siger godnat. Det er vigtigt, at jeres datter ikke falder grædende i søvn, men stadig forbinder det at sove med noget trygt, dejligt og rart. og det er netop ofte en god idé at prioritere lidt tid på sengekanten om aftenen, fordi det er der, hvor hun kan føle sig prioriteret, uden at lillebror også skal være med.

Når det så er sagt, så er der dog ikke noget i vejen for, at I stille og roligt begynder at skiftes til at putte hende, eller at I f.eks. starter med at du putter, læser historie osv. og så kommer mor ind og siger godnat. Du må gerne sige f.eks. "jeg kan godt forstå, at du gerne vil have mor, nu læser jeg for dig, og så kommer mor og siger godnat bagefter". Så hun hører, at du lytter til hende, hører at du forstår, hvad hun vil og så du også anerkender hendes behov for mor, og at mor naturligvis kommer og siger godnat, men samtidig holder fast i, at nu hjælper du.

Det samme gælder i løbet af dagen, hvor hun kræver, at det skal være mor. Også her må du gerne sige "jeg hjælper dig med jakken og skoene, så kommer mor og giver dig hue på" eller lignende. Ligesom mor også meget gerne må bakke op om, at du hjælper. Mor må meget gerne sige "far hjælper dig, jeg er lige her", så jeres datter hører, at I naturligt begge kan hjælpe hende, og at begge I forældre er enige om dette. Men at I stadig også lytter til hende og forstår, hvorfor hun reagerer som hun gør.

---

---

---

Du må også meget gerne sætte ord på nogle af de følelser, som hun har, netop for at vise, at du forstår hende. "Jeg kan godt forstå, at du synes, det er dumt at...", "bliver du bare så ked af det, når mor passer lillebror" osv. Så hun føler at du anerkender hendes følelser, og at det er helt okay, at hun synes det er rigtig svært pludselig at skulle være storesøster og skulle dele.

Nogle gange er det også en rigtig god idé at bruge humor. Når hun trækker sig fra dig, løber væk og vil have sin mor, og du gerne vil vise hende, at du har lyst til at være sammen med hende - så I stedet for at du trækker dig, mor tager over, og hun mærker at du bliver ked af det (en reaktion der er spændende at udforske), så prøv at gå den modsatte vej - gå efter hende med et smil. Sig f.eks. "hvad så din lille bøllespire, skal du være fræk? Ved du hvad vi gør ved frække piger her i huset? Dem kiiiilder vi!" Og så tag fat i hende, og kild hende, så hun synes det er sjovt. Eller leg at du er en stor løve eller krokodille der kommer og spiser hende. Så hun mærker at hun ikke har held med at skubbe dig væk, at det virker modsat.

Hvis hun er ulykkelig, så dur det naturligt ikke at bruge humor, og mor er nødt til at være der. Men nogle gange skubber hun dig måske væk, fordi hun søger opmærksomheden, søger at mærke, at hun stadig har betydning - og derfor kan det nogle gange være en god måde at vise hende, at det stadig er hyggeligt og sjovt at være i jeres familie og far er faktisk rigtig god at lege og hygge med :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og jeg vil også anbefale dig at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og opdragelse", hvor du kan læse meget mere om at skabe gode søskendeforhold, og "Helens bog til Far" - blot fordi du nu er blevet far - også selvom det er anden gang :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---