Annonce

Annonce

Svar: Mororefleks om natten


7. marts 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære undrende mor

Tak for dit brev og spørgsmål omkring mororefleks og uro :)

Mororefleksen, faldrefleksen, som det lille barn fødes med, er ofte mest tydelig hos spædbørn og især de første ca. 6 uger. Herefter begynder den at aftage. Der er dog rigtig mange børn, som stadig i 3 måneders alderen får vækket sig selv, fordi deres krop giver et spjæt, når de går fra et søvnstadie til et andet - ligsom vi også selv kan opleve, når vi er ved at falde i søvn - og mororefleksen kan faktisk godt ses helt frem mod 6 måneders alderen. Den bliver dog ofte mindre og mindre udtalt, i takt med at barnet bliver ældre.

At jeres dreng særligt virker urolig nu, tænker jeg hænger sammen med hans alder og udvikling. Han er langt mere bevidst nu, følger langt mere med i, hvad der sker omkring ham. Han kan se længere, fornemmer rummet, som han er i, ligesom han tydeligt skelner mellem, om han er hjemme eller ude, i favn hos mor eller en fremmed, eller måske skelner mellem om han ligger i sin barnevogn eller i sin tremmeseng. Og alt hvad han oplever skal bearbejdes, når han sover - og hele dagen er et bombardement af stimuli, hvilket jeg tænker er med til at forklare, hvorfor nattesøvnen er mere urolig end dagssøvnen. Der er en naturlig mental uro om natten.

Dertil kommer, at han motorisk også begynder at bruge sig selv mere nu. Han ligger ikke længere stille, men flytter på sig. Han begynder at holde hovedet selv, drejer det efter lys og lyd. Han støtter på benene, når I holder ham stående på jeres skød, han begynder at trille omkring, drejer måske om sin egen akse, bruger sine ben, sine hænder osv. osv. Og det er alt sammen med til at give en motorisk uro, når han skal sove. Han får flyttet på sig, men kan naturligt ikke finde ud af at få sig lagt godt igen, og han har derfor brug for stillingsskift og hjælp til fysisk ro, når han skal sove og undervejs i søvnen.

Det lyder varmt med både tyndedyne og almindelig dyne - det går måske i barnevognen så længe vi har frostvejr, men du skal være opmærksom på, at i takt med at det bliver varmere i vejret udenfor, så skal en af dynerne nok af... Og om natten vil det helt sikkert være for varmt.

De kan dog godt hjælpe at være svøbt eller at sove i en sovepose, fordi det hjælper jeres dreng med at holde fysisk sammen på sig selv. Når han drømmer eller motorisk får flyttet på sig, så vil soveposen give lidt modstand, så han ikke får vækket sig selv, men stadig føler sig omsluttet og holdt og derfor bedre kan komme videre i søvnen. Hvis det er en vintersovepose I har, så vil den nok blive for varm, men soveposen med lynlås kan måske godt bruges indendøre, hvis den er i et let materiale... Du kan med fordel putte ham i soveposen, amme ham imens han ligger i den - og først derefter flytte ham fra din favn og ned i sengen, hvor du ønsker, at han skal sove. På den måde kan du lyne ...


Annonce

... lynlåsen, før han falder i søvn, og du sikrer samtidig, at han ikke oplever skiftet fra din favn og ned i sengen så voldsomt, som han måske gør nu, og derfor sover videre. Så du på den måde også undgår at han spjætter, oplever at han ligger et andet sted, og derfor får vækket sig selv, og du må starte forfra.

Hvis hans hænder er fri, så kan du også med fordel prøve at samle hans hænder foran på hans brystkasse, så du på den måde hjælper ham med at holde fysisk sammen på sig selv, så hænderne ikke flagrer for meget. Du kan gøre det, når han er ved at falde i søvn, og du kan også gøre det, hvis du om natten fornemmer, at han måske er ved at vågne lidt op, og du gerne vil give ham lidt ro. Hvis han ligger i en bedside, og således ligger koblet tæt til din seng, så kan du forsøge at hjælpe ham på denne måde om natten ved at samle hans hænder med din ene hånd, samtidig med at du selv kan blive liggende ned i din seng om natten og sove lidt videre :) Det er altså ikke nødvendigvis en fordel at arbejde på, at hans hænder skal være over hans hoved, men derimod en god idé at hjælpe ham med at samle hænderne på brystkassen. Når han sover tungt, vil han sandsynligvis selv løfte armene op i "hurra-stilling" :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er ikke usædvanligt, at nattesøvnen virker mere urolig end dagssøvnen. Og der er flere ting, som kan spille ind. Det handler både om alder og udvikling, som beskrevet, men det spiller f.eks. også ind, at nattesøvnen er længere end dagssøvnen, ligesom barnets søvncykli er forskellige alt efter tidspunkt på døgnet og hele rytmen over døgnet påvirker søvnen nat og dag. Om dagen vil der også være lidt mere uro omkring jer, skarpere lys osv. som vil påvirke søvnen, om natten er alt stille og det er mørkt - hvilket er godt og rigtig fint - men behovet for at mærke dig, fornemme dig osv. kan naturligt være der på en anden måde om natten. Om dagen vil der naturligt også være ilagt tidspunkter for mælk/måltider, aktivitet osv. hvor din dreng derfor har vågne og aktive perioder - hvor han om natten som udgangspunkt skal sove, men stadig også vågne op for at få sit behov for mælk tilstrækkeligt dækket. Derfor kan børn i denne alder naturligt heller ikke sove igennem uden mælk...

Fra ca. 4 måneders alderen og frem vil mange forældre opleve, at barnet kan begynde at protestere lidt mod at blive svøbt og holdt om natten. I takt med at barnet begynder at bruge sig selv mere og mere bevidst motorisk, bliver det naturligt også vigtigt for barnet at kunne skifte stilling under søvn, og her kan frustrationen over ikke at kunne flytte på sig derfor dukke op. I må derfor se, hvad tiden bringer - måske vil jeres dreng stadig nyde at blive holdt, måske vil han begynde at protestere og have behov for at kunne skifte stilling, men så må I tage den derfra :)

Jeg håber, at ovenstående hjælper videre på vej - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Episiotomi - Epis

Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.

Der findes to typer af Episiotomi:

1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...

Læs mere i Babylex

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce