Annonce

Annonce

Svar: Urolige nætter del 2


1. marts 2022

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du skriver igen :)

De lyder for mig som om, at I har fået skabt en rytme nu, hvor jeres dreng spiser, når han vågner - og så vil han ikke spise, før han skal sove. Sådan er det nogle gange, men det er faktisk ikke altid så hensigtsmæssigt, fordi det naturligt gør, at han ikke kan sove særligt længe, når han endelig sover, fordi han naturligt er nødt til at vågne op og spise igen. Hvis han derimod ammes, lige før han skal sove, så kan han sove et længere søvnstræk, før han vågner og har brug for mælk igen.

Så.. selvom jeres dreng umiddelbart virker gladest for brystet, når han vågner, så synes jeg faktisk, at det er et forsøg værd, om du kan prøve at amme ham tættere mod putningen. Så han gradvist kommer til at få mælk, som en fast del af sit putteritual og ikke får mælk, når han vågner (med mindre naturligvis, at han har sovet en rigtig lang lur og er sulten, når han vågner).

Jeg tænker, at en amning før putning om aftenen også vil hjælpe jer med at komme væk fra vanen om, at han vågner efter en times tid og har brug for brystet igen. Samtidig så er rytmen med at få mælk før putning rigtig god for tiden frem. Når han begynder på skemad, vil det nemlig være rigtig fint, at han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så stadig ammes, før han skal sove.

Det er et forsøg værd, men som nævnt i starten, så vil nogle børn trives bedst med mælk, når de vågner - men det er et forsøg, om du kan prøve at lave rytmen lidt om:)

I kan naturligvis godt forsøge med en flaske f.eks. om aftenen. Modermælkserstatning vil ofte mætte lidt mere end modermælk, det løber lettere ud af flasken, så han vil måske acceptere det, og det kan være en måde at fylde ham ekstra op til natten på. Samtidig vil far kunne tage over, få en hyggestund sammen med jeres dreng, og mor få lidt ro og måske lidt sammenhængende søvn. Far kan give flaske aften eller måske en drømmeflaske sen aften, før far selv går i seng.

Hvorvidt det er en god idé afhænger helt af, hvad du tænker omkring amning og flaske, og hvad du gerne vil fremadrettet. Hvis I ønsker, at far skal kunne tage over og give en flaske senere hen, så kan det være en god idé at introducere en flaske nu. Jo ældre jeres dreng bliver, jo større sandsynlighed er der for, at han vil fravælge flasken og foretrække brystet. Børn skal tilbydes modermælk eller modermælkserstatning, til de er 12 måneder gamle, så hvis I allerede nu ved, at far skal overtage barslen, eller du kan mærke på dig selv, at du ikke vil amme så længe, så kan det altså være en god idé at vænne jeres dreng til en flaske nu - også fordi det godt kan være med til at give lidt roligere nætter.

Modsat - hvis du meget gerne vil holde fast i amningen så længe som muligt, så skal I passe på med at give flaske. Jo mere flaske man giver, jo større er risikoen for, at jeres dreng vil foretrække flasken fremfor brystet, fordi det ofte er lettere at spise af en flaske. Risikoen er størst, jo yngre barnet er, og ...


Annonce

... jo mindre veletableret amningen er, og du nævner faktisk, at han har fået klippet tungebåndet og sluger en del luft, ligesom du fortæller, at han ofte kan finde på at græde ved brystet. Det lyder derfor som om, at amningen ikke har været og ikke er helt ukompliceret... Jeg kan derfor ikke garantere, at han ikke hører til de børn, som på sigt vil foretrække flasken, og det skal du i givet fald så være parat til. Ikke at der er noget i vejen med at give flaske - for rigtig mange, er det den allerbedste løsning, men du skal naturligvis vide, hvad det er for valg du træffer og hvorfor.

Når det så er sagt, så er det jo ikke sikkert, at det ender med, at du må "smide amningen over bord", som du skriver, og at han vil foretrække flasken. Der er jo også masser af børn, som faktisk kan begge dele - ammes om dagen og får en flaske til natten og alle trives storartet med den løsning. Problemet er, at ingen af os ved det, man er nødt til at prøve sig frem:)

Det er vigtigt også at nævne, at jeres drengs protester mod brystet også kan handle om alder og udvikling lige nu. Han kan også blive frustreret, hvis han oplever, at mælken ikke løber hurtigt nok eller måske løber for hurtigt. Måske føler han sig presset ved brystet og en anden ammestillling kan forsøges. Det kan også spille ind, om du er ved at få menstruation, eller om du f.eks. er begyndt at dyrke sport eller træne... Det kan ændre smagen af din mælk og gøre, at han bliver irriteret på brystet, fordi mælken ikke smager, som han er vant til. Hvis du er stresset, så kan det også påvirke din mælkeproduktion og gøre, at han virker mere afvisende overfor brystet. Måske har du skiftet parfume, vaskepulver eller andet, som påvirker - der er rigtig mange faktorer, som kan spille ind nu. Derfor kan det sagtes være, at tiden vil arbejde lidt for jer, eller at der er nogle ting i hverdagen, som du måske skal ændre på - eller gå tilbage til :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Den hyppige og øgede amning om natten er ofte også udtryk for, at han begynder at have behov for mere mælk. Om natten producerer du mere af det mælkestimulerende hormon, og ved at die hyppigere om natten, så viser han din krop, at din mælkeproduktion skal sættes op. Hvis du følger hans behov både dag og nat, vil din produktion ofte øges af sig selv i løbet af 1-2 døgn, og herefter plejer der så igen at falde lidt ro på ham.

Med hensyn til at sove i bedside-crib, så skriver du, at han først falder til ro, når han ligger ved siden af dig. Kan du ikke forsøge at lirke ham gradvist fra dig over i egen seng, og så stadig være tæt ved ham, lægge dine hænder på ham osv. så han kan mærke dig, så selvom han er på afstand, så er du stadig tæt på. Det er jo netop fordelen ved en bedside, at I stadig er tæt på hinanden...

Du kan også overveje, om det kan hjælpe ham med en indendørs sovepose. Det kan give ham følelsen af at blive holdt og måske være med til at give ham lidt ro, når han puttes i sin bedside og i løbet af natten.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI

Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.

Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.

- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce