Annonce

Annonce

Svar: Nervøs mor når baby kløjs i maden


24. februar 2022

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du giver din dreng mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på, gnaske sig igennem, opbløde med spyt osv. Det styrker ham mundmotorisk, lærer ham lidt om, hvordan mad skal bearbejdes i munden, han får samtidig fornemmelse for forskellig smag og konsistens, får styrket sin hånd-øje-mund-koordination osv. Det er alt sammen super godt og vigtigt.

Når det så er sagt, så er han stadig kun 6 måneder gammel, og de fleste børn er 7-8 måneder, før de rigtigt begynder at kunne bruge deres kæbemuskulatur op og ned - og dermed begynder at kunne tygge og bearbejde føden bedre i munden. Så lige nu er det mest at sutte, smage, gnaske og fornemme - mere end det er at bide og tygge. Og det er vigtigt lige at nævne, at du skal passe på med gulerod, da han her let kan få bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen. Hvis du giver ham gulerod, er det vigtigt, at det er kogt rigtig godt mørt.

Mad, du giver ham at sidde med, bør være blød mad f.eks. kogte broccoli og blomkålsbuketter, en kartoffelbåd fra ovnen eller måske en appelsinbåd, som han kan sidde og sutte saften ud af, eller et stykke moden melon, som du hjælper ham med at holde, imens han sutter og smager. Ristede rugbrødsbjælker er også godt, da de er lidt ru på ydersiden, hvilket kan være godt for hans måske ømme gummer og bløde indeni. Det er vigtigt, at du ikke giver ham hårde ting som f.eks. gulerod, æblebåde osv. ligesom han ikke må få noget med skræl på, da det også kan sætte sig fast i halsen.

Det er også vigtigt, at du altid har ham under opsyn, når du giver ham mad at sidde med selv. Han kan godt få bidt et stykke af, selvom maden er blød, og her skal du naturligvis kunne reagere, ligesom det lyder som om, at du allerede har gjort flere gange. De fleste børn vil dog begynde at hoste, når maden kommer lidt for langt tilbage i svælget og vil på den måde få hostet maden frem i munden igen og vil på denne måde også lære netop at bearbejde maden i munden og få en fornemmelse for, hvordan man gør dette - men øvelse gør mester, og det tager naturligt tid at lære. Har han fået tænder, skal du være ekstra opmærksom, men selvom han ikke har tænder endnu, så kan han stadig bide stykker af, som kan sætte sig fast i halsen...

Det lyder for mig som om, at din dreng har brug for lidt mere tid til at lære at tygge og bearbejde maden, det kan han ikke helt endnu, hvilket er helt naturligt, da han ikke er ældre end han er. Det er her vigtigt, at du også gradvist gør hans skemad grovere, så ...


Annonce

... han på den måde lærer, at maden får mere og mere bid. Lige nu kan hans grøntsagsmos gøres grovere ved at tilsætte kød og fisk til mosen, så selve moset er blød, men kød og fisk giver lidt struktur og fornemmelse af, at maden ikke bare skal synkes. Næste skridt kan så være at du begynder at mose nogle af grøntsagerne med en gaffel, så mosen ikke længere er cremet, men får lidt mere bid og struktur og gradvist vænnes han til at spise mad, som kræver lidt mere tyggemodstand.

Det er på samme måde rigtig godt, hvis du kan give ham grovere grødtyper som f.eks. havregrød, der bliver lavet af flager, og som derfor giver en struktur med mere bid, næste skridt kan f.eks. være flerkornsgrød. Du kan også prøve at komme revet æble på som topping af en grød for på den måde at skabe lidt mere struktur i maden og igen vænne ham til, at maden har lidt mere bid.

Det kan også nogle gange være en god idé, at du forsøger at adskille maden lidt, så den fine milde grød og mos serverer du med en ske, så det han får med en ske ved han, at han blot skal synke - og ved siden af giver du så små bitte bider af lidt blød frugt, kød, fisk eller lignende ind i munden, så det han får på denne måde ved han, at han skal tygge og bearbejde på en anden måde.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og så er det også godt at give ham vand undervejs, da det er meget svært for ham at tygge og bearbejde maden, hvis den er for tør. Ligesom lidt grøntsagssovs eller smørsovs kan være en god idé til at smøre lidt.

Du kan også købe en babyfeeder, frugtfeeder, frugtnet - kært barn mange navne - som er en lille beholder, du kan komme f.eks. frugt og kogte grøntsager i, og som han kan sidde med og sutte sig igennem. På den måde kan du anerkende hans lyst til at spise selv og forsøge sig på egen hånd, samtidig med at du sikrer, at han ikke får hele stykker mad i munden. Det giver naturligt ikke helt samme øvelse, som at sidde med maden direkte, men det er bedre end ingenting :)

Når alt dette så er sagt, så vil jeg også anbefale, at du overvejer at tage et førstehjælpskursus målrettet forældre med babyer. Det udbydes flere forskellige steder. Jeg kan se, at du bor i Københavnsområdet, og Familieskolen tilbyder blandt andet disse kurser. Du spørger "hvodan kommer jeg af med angsten for at min søn bliver kvalt?" og du skriver også, at du føler dig meget alene med dine bekymringer - og du er bestemt ikke alene. Disse kurser bliver ofte hurtigt fyldt op, så det er en god idé at tilmelde sig med det samme;)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omega-3 og amning

Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.

Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.

Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...

Læs mere i Babylex

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en MEGET god brevkasse, hvad skulle jeg dog gøre uden den.

Mor til dreng knap 6 uger


Annonce