Svar: Gladere ved dagplejemor end mor…

---

Kære fortvivlede mor

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Det må ikke være let at beskrive følelsen af, at din datter er gladere for dagplejer end dig, og jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du har ondt langt ind i hjertet...

Når det er sagt, så tror jeg ikke, det er helt, som du beskriver. Jeg er faktisk ret sikker på, at din datter elsker dig, og at båndet mellem jer to stadig er noget særligt. Der er dog flere ting, som spiller ind.

For det første, så er det vigtigt, at din datter kan knytte sig til dagplejer. Hvor du er din datters primære omsorgsperson, så er dagplejer hendes sekundære omsorgsperson - det betyder, at når du ikke er der, så kan hun bruge dagplejer. Og det er en vigtig evne at have. Det er vigtigt, at hun kan søge trøst, ro og hjælp hos dagplejer i løbet af dagen, når hun passes af hende. Det er faktisk et sundhedstegn, at hun kan det og gør det, og du skal derfor prøve at sige til dig selv, at det er en god ting...

For det andet, så er det helt normalt, at din datter ikke flyver dig om halsen, når du kommer for at hente hende, men nogle gange vil være på dagplejers arm og andre gange løber væk. Det handler blandt andet om, at hun har svært ved at skifte situation. Det er svært at blive hentet, det er svært for hende at finde ud af, hvordan hun skal agere, når I har været adskilt, og du henter hende. Derfor vil hun nogle gange helst blive i dagplejers favn og har brug for lige at se dig lidt an og efter lidt tid, så er hun klar til at afslutte dagen og følge med dig hjem.

Det er også helt naturligt, at hun løber væk fra dig - som du skriver "driller" dig. Det er en rigtig fin måde at vise dig, at hun har lidt svært ved at finde ud af situationen og ved at løbe væk, så ved hun, at du fanger hende, knuser og krammer hende - og hun får på den måde den kontakt, som hun tydeligt har behov for fra dig, for netop at mærke, at nu er du der, nu er I sammen igen - men hun er naturligt for lille til at kunne bede om den. Man kan sige, at hun beder om den via sit kropssprog.

Det kan også sagtens spille ind, at du er alene med hende, så det er dig, der gør alt omkring hende - og det kender hun jo efterhånden nu. Det er spændende at være sammen med dagplejer og opleve hendes måde at gøre ting på. Ikke fordi det dagplejer gør er bedre, blot fordi det er anderledes, og din datter er igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og skal stille og roligt finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre.

Hun har en alder, hvor hun naturligt begynder at udforske verden mere selvstændigt. Hun kan gå nu og er lige nu i en ...

---

---

... slags "separation-gentilnærmelses-fase", hvor hun på den ene side vil op, så ned, så op, så ned igen - og derfor øver sig i at separere sig mere og mere fra dig, øver sig i at være i verden på egen hånd. Det bruger hun også dagplejer til. Hun bruger dagplejer i at finde ud af at klare sig uden mor. Hvis du boede sammen med hendes far, så ville I højst sandsynligt opleve, at hun nogle gange foretrak ham og andre gange dig, men da du er alene med hende, så er det sandsynligvis dagplejer, som hun bruger i stedet.

Du skal være meget opmærksom på, hvordan du reagerer på din datter. Det er vigtigt, at du siger til dig selv, at det er helt okay, at hun i perioder godt kan afvise dine kys og kram. Det er vigtigt, at du ikke tager det personligt, men forsøger at rumme det, selvom det er super svært. Hvis du bliver ked af det, trækker dig, bliver irriteret på hende, skubber hende væk fordi du føler dig afvist osv. så kan det være med til at forstærke hendes afvisning. Ikke fordi hun vil være ond ved dig, men fordi hun vil forsøge at afkode, hvad det hun gør, gør ved dig. Derfor er det vigtigt, at du igen og igen viser hende, at du rigtig gerne vil hende. Det er vigtigt, at du giver hende masser af fysisk kontakt og nærhed - og at du f.eks. løber efter hende, kilder hende og krammer hende, så hun mærker, at hun ikke kan skubbe dig væk. Også selvom du let kan føle, at du gir og gir igen og igen, og det kan være begrænset, hvor meget du får igen lige nu:)

Det bånd der er mellem dig og din datter er naturligt til stede, men det har naturligt ændret sig efter hun er blevet 1 år og startet i dagpleje. Og måske skal du prøve at se båndet lidt som en elastik. Hun bliver mere og mere selvstændig, kan flere og flere ting og vil naturligt bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd. Og nogle gange skal elastikken være lidt løs, du skal lade den strække sig og give lidt slip. Andre gange vil det være nødvendigt at stramme elastikken lidt, holde lidt fast.

---

---

---

Din datter er nu i en alder, hvor du netop skal øve dig i at give lidt slip, hvilket for rigtig mange kan være rigtig svært. Måske er det faktisk nu, at du skal give lidt slip for første gang - der kommer mange flere gange fremover - når hun skal i børnehave, når hun skal sove ude, når hun starter i skole, skal på lejrtur, går i byen alene... Der er naturligvis lang tid til hun er helt på egen hånd, men det med at give slip starter i det små nu, og det er bare super svært, men stadig normalt:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---