Annonce

Annonce

Svar: Søvnen er så svær!


14. februar 2022

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære trætte forældre

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter - og velkommen til :)

Det lyder rigtig hårdt, det I fortæller, og jeg kan godt forstå, at I bliver kede af det og frustrerede. Det er rigtig svært, når jeres datter har så svært ve dat koble fra, finde roen og overgive sig til søvnen - og der er jo ikke noget, I hellere vil, end at hjælpe hende, og når hun så blot græder og græder, så er det svært ikke at føle sig magtesløs. Det er dog vigtigt for mig at sige, at det faktisk ikke lyder som om, at I gør noget forkert :) Der er dog forskellige ting, som kan spille ind - og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

I fortæller, at jeres datter fra fødslen har grædt meget. Og det er naturligvis vigtigt, at I sikrer jer, at hun ikke har ondt. Jeg ved ikke, hvordan fødslen er forløbet, men nogle børn brækker f.eks. kravebenet under en fødsel, andre har hovedpine hvis de f.eks. er taget med CUP, atter andre får en lille fibersprængning i en halsmuskel eller måske en mindre funktionsforstyrrelse i de øverste led i nakken.. Og det kan alt sammen give gråd hos barnet efter fødslen og problemer med både at spise og sove.

Nogle børn har problemer med en stramning af halsmuskulaturen, typisk i den ene side. Man kan ofte se, at barnets hoved hælder lidt til siden og problemet kan opstå både under fødslen og i tiden efter. Man siger det ofte sammen med lejringsbetinget skævhed af kraniet, og det er derfor vigtigt, at I er opmærksomme på jeres datters hovedfacon.

Hvis I mistænker, at hun kan have ondt, at hun måske kan have en stramning af sin halsmuskulatur, en fejlstlling af sine nakkeled, har tendens til lejringsbetinget skævhed eller fladhed af kraniet osv. så vil det være en god idé at I får hende tjekket igennem. Enten hos egen læge, men det er også en mulighed at få en fysioterapeut, osteopat eller evt. kiropraktor til at undersøge og evt. behandle hende.

I nævner, at hun fik lidt modermælkserstatning i begyndelsen, hvilket er helt fint og helt normalt :) og at hun nu ammes ca. en gang i timen. I fortæller også, at hun virker til at få lidt mavekneb af grød og mos - og at det har gidet ekstra gråd og uro om aftenen. Det er her vigtigt, at I er opmærksomme på, at I bør starte med grød og mos om dagen og først derefter tilbyde det om aftenen. Sammen med grød og mos skal hun tilbydes vand.

Med hensyn til erstatning, så lyder det ikke som om, at hun umiddelbart skulle være i risiko for at få mælkeallergi og derfor have behov for en særlig erstatning i forhold til dette. I kan dog godt forsøge med f.eks. NAN Supreme 1 eller NAN Sensilac 1 for at se om det måske kan være bedre for jeres datters mave. Det kan bruges i grød og mos, men kan også gives i flaske - og jeg tænker faktisk, at I skal overveje hvorvidt det vil være en hjælp for jer med en flaske.

Jeg kan læse mellem linjerne, at amningen betyder rigtig meget for dig, og det lyder som om, at du har kæmpet en del med at få det op at køre. Det er rigtig godt og guld værd, men jeres datter har en alder nu, hvor amningen ikke har helt samme betydning som de første måneder, og hvor det måske ville være rigtig dejligt, hvis far kunne tage over en gang imellem? Det lyder usigeligt hårdt med amning en gang i timen og hver anden time hele natten, og jeg tænker, at det kan du ikke holde til i længden. Samtidig har lillepigen også brug for ro og sammenhængende søvn, så for ingen af jer fungerer det optimalt lige nu, og det er helt okay gerne at ville forsøge at ændre på dette - og her kan en flaske måske godt have effekt.

En flaske med modermælkserstatning vil ofte kunne mætte mere end modermælk. Det kan altså være med til at gøre, at der går lidt længere tid mellem to amninger, så I begge kan få sovet lidt mere. Derudover så vil den lidt større mængde mælk i maven på en gang, kunne være med til at vænne jeres datter til netop at rumme lidt mere i maven af gangen - når hun spiser så tit som hun gør, så lyder det som om, at hun får mange små mængder mælk, hvilket så igen ikke vil mætte hende på samme måde, som hvis hun spiste lidt mere af gangen. Derudover så vil far kunne give en flaske, så du kan få lidt pause og tid til dig selv, lige få hvilet lidt, eller måske bare komme lidt ud... Og så har en flaske ofte også den fordel, at den kan gives direkte der, hvor I ønsker, at jeres datter skal sove. Så hun ikke oplever at falde i søvn i din favn eller på ammepuden, derefter blive flyttet til sin seng eller barnevogn, hvor hun så vågner op og biler ked af det, føler det utrygt, fordi hun pludselig ligger et andet sted. Det kan altså være en måde at vænne hende til at falde i søvn der, hvor I ønsker, at hun skal sove.

Jeg siger ikke, at du skal stoppe med at amme, men ud fra det du fortæller, så lyder det som om, at en flaske kunne være en god løsning for jer og jeg forestiller mig, at I kunne forsøge med f.eks. 1-2 flasker i døgnet f.eks. før middagslur og før putning til nat. Stille og roligt skal I også igang med skemaden, og det vil være rigtig godt, at I her starter med lidt grød til frokost og når hun kan spise ½ dl. grød der, så kan I introducere lidt grøntsagsmos om aftenen. Så I på den måde gradvist får vænnet hende til at have ...


Annonce

... lidt anden mælk og mad i maven.

I takt med at hun begynder med skemaden, så vil det være med til at skabe lidt mere rytme for dagen og dermed også en påvirkning af hendes indre ur. Døgnet skal inddeles i perioder, hvor I er vågne, aktive, leger, stimulerer hende motorisk og mentalt, og så perioder, hvor hun hjælpes med at koble fra, finde roen og falde i søvn. Mælk skal altid indgå som en del af hendes putteritual, og i takt med at hun får flere måltider skemad, så vil hun naturligt få en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner og så tilbydes mælk, før hun skal sove.

I skriver, at hun virker bange eller utryg ved at sove - og nogle børn er bange for at overgive sig til søvnen. Det bedste I kan gøre her er at medtænke, hvordan I gør hende tryg ved søvnen. Altså hvad kan hjælpe hende med at føle tryghed, når hun skal sove, mere end tænke på, hvad hun skal lære eller, hvilke vaner I gerne vil give hende osv.

I fortæller, at hun som lille sov i sin lift, og måske har hun brug for at føle sig holdt, føle sig omsluttet og tæt. Du fortæller også, at hun om natten sover fint og uden gråd, hvis hun blot ammes i søvn, hver gang hun vågner, så måske er det tryghed for hende at få lov til at falde i søvn liggende med brystet i munden, så løsningen er, at du lægger dig med hende og ammer hende i seng. Eller f.eks. giver hende en flaske og lader hende falde i søvn med den, så hun ikke oplever at skulle flyttes fra din favn, når hun først sover...

I skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner i forbindelse med søvn, den bedste vane er den, der får hende til at overgive sig til søvnen på den mest rolige måde lige nu - og så er det netop dette, I skal gøre.

Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra jeres angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, og tilbydes en lille ekstra amning omkring kl. 07, hvorefter dagen begynder

I pusler, leger, pludrer, tumler, hygger

Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til dagens første lur, gerne i voksipose og barnevogn som nu.

Vågner af sin lur, kommer op, får ren ble, pludrer, tumler osv. og må også lige nu gerne blive kortvarigt ammet, hvis hun har sovet en god lang lur.

Frokost 12-12.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grød til max ½ dl., evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.

I leger, hygger, tumler, pludrer.. får ren ble igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og/eller tilbydes flaske og puttes til middagslur omkring kl 14, afhængigt af hvornår hun er stået op af sin formiddagslur

Eftermiddag 16: Vågner, pusles og må også gerne tilbydes brystet efter en lang middagslur. Det er helt fint med en amning om eftermiddagen her.

Hygger med far, som kommer hjem fra arbejde, tumler, leger, pludrer

Først på aftenen 17-17.30: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos, igen max ½ dl. Vand af kop.

Ammes og puttes til dagens 3. lur omkring kl. 18 og sover som nu ca. 45 minutter her.

Vågner og I hygger, tumler, leger, hjælper hende med at bruge sig selv motorisk og mentalt.

Aften 20.30 - gøres klar til natten, bliver puslet, får ren ble og nattøj. Du ammer hende og/eller giver en flaske, og hun puttes til natten. Enten falder hun i søvn ved siden af dig liggende i din seng, så hun ammes i søvn - eller også tilbydes hun en flaske direkte i tremmesengen, så I undgår det skift fra favn og ned i egen seng, som hun reagerer så voldsomt på.

Sen aften 23: Ammes og sover videre

Midt nat 03: Ammes og sover videre

Som du kan se, så indgår der stadig mange amninger i løbet af døgnet, selvom jeg vil anbefale at du forsøger at trække tiden mellem dem lidt, og så har jeg også givet forslag til, hvor du kan lægge de to flasker. Og derudover er det nu også plads til grød og mos i dagsplanen, hvilket I skal give dagligt, så det bliver en fast rytme for jer og hende. Prøv med hirsegrød og prøv at blande lidt kartoffelmos i gulerodsmosen for at se, om hendes mave så bedre kan kapere det. I kan også forsøge med færdiglavet babygrød og mos, for at se om hun bedre kan kapere dette her i starten:)

Puttetidspunktet om aftenen har jeg lagt omkring kl 20.30, hvilket jeg tænker, vil passe rigtig fint, hvis jeres datter har sovet 3. lur mellem kl 18-19. Jeg tænker, at det er for tidligt, at I forsøger, når I putter allerede omkring kl 20, da hun jo også har sovet to lange lure i løbet af dagen, og det kan godt være derfor at putningen trækker sådan ud om aftenen...

Jeg forstår godt, at I lige nu ikke går til nogen aktiviteter med hende, og at det kan være svært at komme ud af huset. Jeg tænker dog, at det vil være rigtig godt, hvis du/I en gang imellem kunne prøve at tage i f.eks. svømmehallen eller lignende med hende - ikke gå til babysvømning, men blot tage af sted sammen i svømmehallens åbningstid. Det behøver dog ikke være lige nu. Det er helt okay, at I starter med at forsøge jer med lidt mere rytme, lidt længere tid mellem amningerne, skemad to gange dagligt og flaske to gange dagligt... og i takt med, at der så forhåbentlig begynder at komme lidt mere rytme og længere tid mellem amningerne, så vil I naturligt også få mere overskud til at forsøge at komme lidt ud af døren sammen:)

Jeg håber, at I kan bruge disse første tanker lidt videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce