Svar: Søvnproblemer fortsætter
Kære trætte forældre
Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres dreng og alle jeres tanker :) Jeg vil naturligt meget gerne give lidt tanker med retur.
Jeres dreng har altid haft rigtig svært ved at overgive sig til søvnen, og det kan skyldes mange forskellige ting. Jeg ved fra jeres tidligere breve, at han havde en lidt svær start, lå i CPAP efter fødslen, og det kan ikke udelukkes, at hans start på livet er med til at forklare hans søvnudfordringer.
Nogle børn får en erfaring med sig om, at det at skulle sove er forbundet med noget, som ikke er rart. Det sætter sig som en ængstelighed i dem at skulle overgive sig til søvnen, og lige så snart de mærker, at roen falder over dem, lige så snart de mærker trætheden, så begynder de derfor at protestere og græde... Og måske er det noget sådan, som spiller ind hos jer. Her er det rigtig vigtigt, at I forsøger at hjælpe jeres dreng med at lære, at søvn er forbundet med noget trygt, dejligt og rart, og det kan I gøre på forskellig vis - hvilket jeg også kan læse ud af jeres brev, at I forsøger:)
Nogle gange er det en god idé at I taler højt, fordi I derved også beroliger jer selv. I må godt sige "det er okay, der sker ikke noget, det er ikke farligt, du kan være helt rolig, jeg er lige her, jeg passer på dig" og lignende små sætninger.
Det kan være en god idé at tale dybt, stille og roligt stemmeleje, bruge beroligende dybe ord som "sssååå-såååå", "nnnåååå-nnnåååå" osv.
Det er også en god idé at forsøge at finde det rette puttetidspunkt. Og ja - det dur ikke, at I bruger en time på at putte ham, hver gang han skal sove. Det kan I ikke holde til i længden, og det lærer ikke jeres dreng at falde i søvn, tværtimod. Hvis putningen tager mindst en time hver gang, så vil han ligge og protestere mod søvnen, fordi han lærer, at det er sådan ritualet er. Dermed ikke sagt, at han skal holdes vågen så længe, at han bliver så overtræt, at han ikke kan sove det er vigtigt at finde ud af, om han protesterer mod søvnen, fordi han puttes for tidligt, eller om det handler om, at han puttes for sent og dermed er overtræt.. men det vil generelt være rigtig godt, at I forsøger at putte ham på det tidspunkt, hvor I fornemmer, at han er mest parat. Og hvis han generelt bruger en time på at falde i søvn, hver gang i putter ham, så vil jeg foreslå jer, at I forsøger at putte ham en lille times tid senere, end I forsøger lige nu.
Det betyder også, at jeg vil foreslå jer, at I nu begynder at kikke lidt mere på klokken, når I putter ham og ikke kikker på ham. Han sender højst sandsynligt ikke særligt tydelige træthedssignaler, og derfor er det svært at vide, hvornår han er parat til at sove. Det er helt normalt, at børn på den måde kan være svære at aflæse, og derfor er det rigtig godt nogle gange at kikke på klokken.
Vil han tage imod en flaske? Er han begyndt med lidt skemad? Det er også en overvejelse værd, om han har så svært ved at sove og sover så kortvarigt, fordi han har behov for mere mad. I første omgang kan det være et forsøg værd at tilbyde ham en flaske, fordi han her vil kunne drikke en større mængde, og måske derefter "falde omkuld" og så netop sove et lidt længere søvnstræk. Stille og roligt, vil det også være rigtig godt med lidt smagsprøver på lidt grød og mos. Han har alderen til det, og jeg ved, at du tidligere har været nervøs for hans vægt, så det kunne også i forhold til dette være en overvejelse værd med ekstra mælk og opstart med skemad.
Netop start med skemad vil også være med til at skabe mere rytme for jer, så I på den måde får lidt faste tidspunkter at arbejde ud fra - og dermed også putte ham ud fra. Jeg vil anbefale dig, at du forsøger med lidt smagsprøver på lidt grød til frokost, og når han kan spise ½ dl. grød der, så tilbyder du ham smagsprøver på lidt grøntsagsmos til aften. Sammen med skemaden skal han have vand af kop - og derudover kan det være en overvejelse værd, om du skal forsøge at give ham en flaske dagligt f.eks. om aftenen eller måske før middagsluren i håb om, at han så kan sove et længere søvntræk der.
Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:
Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre, og vågner ofte og får en ekstra amning, når dagen begynder.
I står op, hygger, tumler, leger, pludrer, er motorisk aktive
Formiddag 9-9.30: Ammes og puttes til formiddagslur
Vågner og I leger, er aktive, hygger, pludrer
Frokost 11: Tilbydes smagsprøver på lidt grød. Det kan være majsgrød, hirsegrød, boghvedegrød, quinoagrød, risgrød. Vand af kop.
Ammes (og/eller flaske) og puttes til middagslur - måske kl 12-12.30
Vågner og I leger, er aktive, hygger, pludrer
Eftermiddag 15.30: Ammes og puttes til dagens 3. lur
Vågner og I leger, er aktive, hygger, pludrer, tumler osv. igen
Aften 17: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos. Det kan f.eks. være mos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli. Vand af kop.
Ammes (og/eller flaske) og puttes til natten 19-19.30
Sen aften 23: Ammes rigtig godt og sover videre
Nat 03: Ammes og sover videre
Det er super godt, at I bruger voksiposen, når han skal sove. Det skal I endelig blive ved med. Det lyder som om, at han forbinder den med at skulle sove, og at det lykkes for far at få ham til at overgive sig til søvnen, når han puttes i den. Så langt så godt. Det er også helt okay, at I bruger en vugge med vuggemotor, og at I triller ham i barnevognen - gør hvad I kan for at få ham til at sove!
Prøv om I kan begynde at se dagen inddelt i perioder, hvor I skal være aktive, stimulere ham rigtig godt både motorisk og mentalt og så perioder, hvor han skal hjælpe med at koble fra, finde roen og falde i søvn - jf. min dagsplan. Babymotorik er super godt og den dag, hvor I skulle af sted, tænker jeg, at han har powernappet i 10 minutter, hvilket har været tilstrækkeligt til, at han så kan holde sig vågen, og du derfor ikke kan få ham til at sove igen. Samtidig vil han naturligt blive overstimuleret af alt det der sker, fordi han netop kun har sovet kortvarigt - og derfor kan han ikke faldet søvn i bæreselen på vej hjem heller. Og måske har han heller ikke kunne koncentrere sig om at spise og har derfor også manglet mælk i maven... :)
At han ikke kikker på dig til motorik kan godt hænge sammen med alt det nye, og at han netop bliver fanget af de oplevelser og alt, hvad der sker. Der er rigtig meget at kikke på, og det er naturligt spændende for ham. Når det så er sagt, så er det naturligt vigtigt, at du har en oplevelse af, at du har en god kontakt med din dreng. Det er vigtigt, at I kan se på ...
... hinanden, at han smiler bevidst til dig, at han reagere på din mimik, dine lyde og du tydeligt har en fornemmelse af at han både ser, hører og reagerer på de ting du siger og det du gør. Hvis du generelt oplever, at du har svært ved at få kontakt med ham, så bed din sundhedsplejerske om at aflægge jer et ekstra besøg, så hun kan være med til at vurdere hans kontakt.
Hans uro i kroppen kan skyldes forskellige ting. Og det er rigtig godt, at I forsøger med trykmassage, og at du også svøber ham, hjælper ham med at holde fysisk sammen på sig selv, når han skal sove. Voksiposen kan også være en stor hjælp her, og den må han også gerne puttes i. Det er også naturligt, at han efter en dag med mange oplevelser og dårlig søvn får ekstra svært ved at koble fra og finde roen om aftenen...
Og så igen - det skal naturligt ikke være så svært, hver gang han skal sove, og det er vigtigt, at han også har længere sammenhængende søvnperioder. I spørger, om man kan hjælpe hans nervesystem til mere ro, og ja det kan man måske godt. Nogle børn har det man kalder for sanseintegrationsproblemer.
Når børn oplever verden, når børn lærer, så er alle deres sanser i brug - høresansen, følesansen, smagssansen, lugtesansen, synssansen. Alle de sanseindtryk, som han modtager fra omgivelserne og fra sin krop, skal organiseres, samordnes, give mening - af hans hjerne, så han kan reagere hensigtsmæssigt. Og for nogle børn er dette svært, og det kan vise sig på forskellig måde.
Følesansen kaldes også for den taktile sans, og nogle børn har en meget sensitiv taktil sans. Det kan f.eks. vise sig ved, at de ikke bryder sig om tøj, der strammer. De bliver irriterede over mærker og sømme i tøjet, som de føler kradser og irriterer. De vil ofte ikke bryde sig om at blive vasket - det er ubehageligt at få en vaskeklud på kroppen, det gør også ondt at få redt hår, de vil ikke have klippet negle osv. og de bryder sig ofte ikke om at have mad på fingrene...
De kan også have svært ved berøring. De kan have svært ved at putte sig ind til forældrene og har generelt svært ved den tætte, nære og fysiske kontakt. Nogle gange vil de afvise berøring og vil trække sig væk, fordi det kan være ubehageligt for dem at blive kærtegnet.
Børn med sanseintegrationsproblemer kan have svært ved at fornemme deres krop, og derfor kan de opleves som hele tiden at være i bevægelse. Deres arme og ben kører hele tiden, selv når de sidder stille, så er de aldrig helt i ro...
Jeres dreng er stadig så lille, at det kan være svært at sige, om han måske har lidt sansemæssige udfordringer, men det kan være en overvejelse værd. Du nævner i dit brev, at I tidligere har talt med en fysioterapeut, og det kunne være, at I skulle ses af en sådan igen. Der er også den mulighed, at I kontakter en ergoterapeut med speciale i børn og sanseintegration. I kan få nogle øvelser, som I kan lave med jeres dreng, som kan hjælpe ham til bedre at føle eller håndtere berøring, og som på sigt derfor også vil kunne hjælpe ham til større ro, når han f.eks. skal overgive sig til søvnen. Nogle gange laver man også et børsteprogram, som I skal følge. Man børster barnets krop med en speciel børste og på en bestemt måde.
Du spørger til begreberne særligt sensitiv og high need - og det er ikke det samme.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
At være særligt sensitiv betyder, at man er bærer af et gen, som giver en særlig sensitivitet. Det betyder ikke, at man er specielt sart eller fintfølende, det betyder derimod, at man let bliver påvirket af andres sindsstemninger, ligesom man trives bedst med forudsigelighed og har brug for tid til at tilpasse sig nye situationer. Disse børn har derfor også brug for tid, når man er på besøg hos andre, og de reagerer ofte voldsomt på at "gå fra arm til arm", hvis mange gerne vil holde dem. Særligt sensitive børn vil ofte have svært ved at finde ro, når der sker mange ting omkring dem, de har svært ved at koble fra, og de kan godt være påvirkede bagefter og have brug for ekstra ro, når man har været nogen steder eller har haft gæster. De vil ofte også have lettere ved at sove i slynge eller med tæt kontakt, end i en stillestående tremmeseng.
At være særligt sensitiv er arveligt, og hvis jeres dreng er særligt sensitiv, så er det sandsynligt at du, far eller bedsteforældre eller måske en af jeres søskende også er det.
At være high need baby kaldes også signalstærke børn, nogen kalder dem "kortluntede". Disse børn er ofte meget krævende, og de har ofte brug for hjælp til at spise, hjælp til at koble fra, hjælp når de skal sove. Der går ofte ikke ret lang tid mellem, at alt er godt, de er glade og smilende, til at de pludselig græder, og til at de så igen bliver glade. Og de virker ofte meget intense i deres følelser - så enten er de jublende lykkelige eller helt ulykkelige.
High need babies har svært ved at sove, og de sover ofte mindre end andre børn. De sover ofte bedst i mors favn og kan blive meget ulykkelige, hvis f.eks. far forsøger at tage over. Det kan være rigtigt frustrerende, når man føler, at man ikke kan hjælpe og intet rigtigt virker - og de fleste forældre forsøger at skabe ro og genkendelighed, gøre det samme igen og igen, men hos disse børn fungerer det ofte ikke særligt godt. Det der virkede torsdag virker bare slet ikke lørdag...
Du kan læse flere bøger om både særligt sensitive børn og high need babies. Du kan f.eks. læse "Særligt sensitive børn" af Elaine Aron, eller "Sensitive børn - fra sårbarhed til styrke" af Lise og Martin August. Og hvis du vil vide mere om high need babies, så kan du også læse bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen eller bogen "Babykaos" af Tine Schrøder Lunøe :)
Det er oprindeligt Dr. Sears som beskrev begrebet "high need babies", så du kan også læse f.eks. "The Fussy Babybook: Parenting your High-Need Child from Birth to Age Five", hvis du er god til engelsk :) Alle bøgerne kan sandsynligvis også lånes på biblioteket :)
Jeg er ikke meget for at sætte prædikater på børn, men jeg ved godt, at det hjælper rigtig mange forældre at vide, at ens barn er f.eks. "high need" eller "særligt sensitiv". Det giver en ro at vide, at det ikke er, fordi man gør noget forkert - der er blot sådan barnet er, og det giver mulighed for at læse om det og på den måde blive klogere og derfor også bedre kunne hjælpe og støtte sit barn. Der er jo ikke noget I hellere vil end at hjælpe jeres lille dreng! Jeg håber derfor at mine bogforslag kan hjælpe jer lidt videre...
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker og sender et stort knus med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...