Svar: For meget leg?

---

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine spørgsmål omkring det at lege selv :)

Der er ingen tvivl om, at I forældre altid har prioriteret at være rigtig meget sammen med jeres datter - og hele hendes liv har leget rigtig meget med hende. I fortæller, at I har leg/samvær fra hun står op og til hun går i seng - og at mor og far skiftes til dette. I nyder det, men synes naturligt også, at leg begynder at fylde en del...

Med den alder jeres datter har nu, så betyder legen rigtig meget - også leg med mor og far. Det er via leg, at børn i alderen 3-6 år virkelig begynder at lære om både sig selv og andre, i denne alder leger børn ofte rolle-lege, hvor de klæder sig ud og f.eks. leger ridder, prinsesse, drage, hund, baby eller andet. Alt sammen med til at øve forskellige identiteter, afprøve at være den søde, den onde, den lille, den voksne, de øver at tage hensyn, vise omsorg, de øver forskellige regler osv. via deres leg, og i det hele taget bruges legen til at udvikle deres identitet og afprøve roller.

Det er også i denne alder at fantasien virkelig blomstrer, og der er ingen tvivl om, at jeres datter elsker, når I vil lege med hende og tage del i alt dette. Nogle gange er det faktisk også lettere at lege med mor og far, for I giver ikke modstand på samme måde, som de andre børn i børnehaven gør. I lader sandsynligvis jeres datter bestemme lidt mere og følger hendes forslag, og det er naturligt også rigtig rart for hende. Og selvfølgelig er legen og samværet også hyggeligt for jer - men det betyder ikke, at I skal lege hele tiden, og hver gang hun er hjemme fra børnehave.

Jeg tænker, at det er vigtigt, at I siger til jer selv, at I er mor og far og ikke pædagoger. I skal altså ikke automatisk tage over, der hvor pædagogerne slipper, og I er ikke nødt til at lege med hende, hun må faktisk også gerne lege selv. Ligesom I skal sige til jer selv, at samvær ikke behøver være via leg, men at I faktisk kan støtte hendes lyst til at afprøve roller ved også at give hende roller derhjemme. Hun kan f.eks. være den der hjælper til med at dække bord, den der hjælper med at vaske tøj, den der hjælper med at lave mad - så er I sammen på en helt anden måde, og tilmed en måde, som også styrker hendes selvværd og selvtillid.

Det vil være rigtig godt, hvis I nogle gange kan hjælpe hende med at starte en leg, som hun så selv kan lege videre med på egen hånd. Det kan være, at i hjælper hende med at bygge en hule eller smører madpakken, som hun tager med på picnic - men hun leger selv i hulen, og hun går selv ud i haven og sætter sig med sin picnickurv. Det kan være at samle forskellig emballage, så hun kan lege købmand eller give hende idéen om at lege med et legekøkken og lave restaurant, dække bord osv. I kan komme på besøg i købmandsbutikken, I kan komme på besøg i restauranten, men hun stiller selv varerne op, hun dækker selv bordet og gør klar til, at I kommer i restauranten for at spise, laver et menukort osv. Så I på den måde hjælper hende med lege, hvor I er en del af at få legen startet eller går til og fra og ikke deltager i legen hele tiden.

Det er også helt okay, at I nogle gange siger nej til leg. Ikke til samvær, men til leg. Det er helt okay, at I siger "jeg sidder lige her, imens du leger med dukkehuset". I skriver blandt andet, at "hun i korte perioder godt kan sidde og lege lidt selv med noget i nogle minutter, men ellers er det konstant hen at have fat i mor og far, at nu skal I lege". Og jeg tænker, at hvis hun kommer rendende igen og igen, så er det okay, at I siger fra. Det er også helt okay, at I siger f.eks. ...

---

---

... "jeg vil gerne have lidt ro nu til at læse min bog, det er fint, at du leger selv". Det er helt okay, at I på den måde sætter lidt grænser for, hvor meget I vil lege, og at I også viser hende, at I har nogle andre behov f.eks. at læse i en bog. I er voksne, og hun har leget hele dagen i børnehaven - og det er helt fint, at I på den måde viser hende, at I også tror på, at hun godt kan finde ud af at lege selv.

Nogle gange vil det også være rigtig godt at give hende et alternativ til leg. I kan f.eks. sige "jeg kan ikke lege nu, men du må gerne hjælpe mig med at lave aftensmad". Så I viser hende, at I ikke kan lege, men det betyder ikke, at I ikke kan være sammen, så hvis hun har brug for samvær, så er hun velkommen til at deltage i madlavningen sammen med jer.

Hvis det er en hverdag, hvor I er kommet hjem fra børnehave og arbejde, og I her har startet en leg op, og I er nødt til at afbryde legen for at gå ud og lave aftensmad, og hun der så følger efter jer eller bliver ked af, at I ikke vil lege mere, så må I også i denne situation gerne sige, at det er helt fint, at hun går med og hjælper jer med maden. Så er hendes reaktion netop udtryk for, at det er samværet, som er vigtigt, og ikke hvad I er sammen om:)

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at I forældre signalerer, at I har noget sammen og ikke på skift blot følger hende, og det hun vil. Det er helt okay, at I f.eks. bliver siddende ved middagsbordet eller sidder i sofaen og ikke med det samme rejser jer, når hun er færdig med at spise eller synes, det er tid til at lege. Det er helt okay at sige "far/mor og jeg sidder lige og snakker sammen", så hun hører, at I voksne nogle gange siger nej til det hun vil, fordi I har brug for at tale sammen, være sammen. Hun skal igen være velkommen til at deltage, og I må gerne sige til hende, at hun kan komme og sidde med ved bordet eller være i sofaen sammen med jer - men det er også helt okay, at I lader hende mærke, at I voksne har brug for tid med hinanden uden leg.

---

---

---

Det samme, hvis I f.eks. i weekenden og om aftenens skal lave mad - i stedet for at I altid deler jer og skiftes til at lege med jeres datter, imens den anden så f.eks. laver maden, så vis jeres datter, at I prioriterer at lave mad sammen. Og igen - hun må meget gerne være med i køkkenet sammen med jer, deltage i madlavningen, borddækningen osv. Eller hun kan vælge at lege selv.

Hvis hun er en pige, som godt kan lide at sidde og tegne, lave perleplader, male osv. så kan det også være en mulighed, at I gør bordet klar med voksdug, papir, tusser, farver, sten, perler - hvad hun nu kan være kreativ med - f.eks. hvis I har et bord i køkkenet. Og så kan hun sidde og lave noget kreativt, imens I så laver mad, lægger tøj sammen eller andre praktiske ting. På den måde sidder hun selv, er igang med noget, og I kan lave noget andet. I er i nærheden, hun kan spørge, hvis hun er i tvivl om, hvordan hun gør, hun kan vise jer tingene løbende, og I kan gå frem og tilbage - men som udgangspunkt så sidder hun der selv, og I er ikke på hende hele tiden.

Så, det er rigtig dejligt, at I gerne vil lege og bruge masser af tid sammen med jeres datter, hvilket I naturligt nyder og også skal gøre - men ja, det er også helt okay at sige fra og prioritere sin tid som voksen, både for jer selv og med hinanden:)

Jeg håber, at I har fået lidt idé til, hvordan I kan sige fra og samtidig anerkende jeres datter og tilbyde hende samvær, uden at det behøver være leg eller nogle gange er leg, hvor I kun er med noget af tiden eller blot sætter legen igang :)

Rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---