Svar: Pause til mor

---

Kære opmærksomme mor

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan passe hos jer.

I forhold til dit spørgsmål omkring jeres datters madindtag, og det at hun generelt spiser meget sparsomt hele dagen igennem, så er det naturligt, at børn i hendes alder ofte spiser meget selektivt. Det er også ofte sådan, at de spiser mere, hvis maden er adskilt, rigtig mange børn bryder sig ikke om sammenkogte retter. Det er derfor bedre at lave retter, hvor maden ligger adskilt på tallerkenen, eller hvor man tager fra forskellige skåle f.eks. hvis I spiser pitabrød eller madpandekager...

Det er også en god idé at give hende sunde måltider og ikke for mange snacks, som kiks og tørret frugt. Det er bedre at give hende en grovbolle, et stykke rugbrød med forskelligt pålæg og gerne frisk frugt og bær. Sukkerholdige snacks hæver blodsukkeret og giver en falsk mæthedsfølelse, så for mange snacks kan hurtigt fjerne appetitten og lysten til den egentlig mad.

Det er naturligvis også vigtigt, at hun tilbydes sunde hovedmåltider, og det er her vigtigt, at I tilbyder hende så varieret en kost som muligt - kød, fisk, kartofler, grøntsager, bælgfrugter, ris, pasta. Det er helt naturligt, at hun ikke spiser noget fra alle fødevaregrupper til hvert måltid, og derfor er det vigtigt, at I ser på hendes indtag over flere dage og på den måde forsøger at vurdere, om hun generelt spiser "lidt af det hele".

Jeg er lidt i tvivl om hvad du mener, når du spørger om I skal være "mere faste omkring, hvad man spiser, hvornår" - for ja, måltiderne bør være faste og sammensættes af jer, så hun tilbydes 3 hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider dagligt. Det er godt med faste spisetider, fordi det er med til at påvirke hendes indre ur og dermed påvirke hendes fornemmelse for mæthed og sult, og det er som sagt vigtigt, at det hun tilbydes er sundt, og giver de næringsstoffer, som hun har behov for. Det er derfor helt okay at sige f.eks. "du kan ikke få kiks nu, men jeg kan smøre en bolle til dig", så I tilbyder et sundere alternativ.

Det er også meget vigtigt, at I lytter, når hun beder om mad. Det er vigtigt, at I ikke siger "du må lige vente lidt, vi skal spise om 20 minutter", for når I så sætter jer til bordet, så er hun ikke længere sulten. Det er vigtigt at tilbyde hende noget at spise, når hun er parat til at spise og her så netop give hende noget sundt og lødigt. På den måde er det helt naturligt, at I styrer måltiderne, og hvad hun kan spise og hvornår.

Det er på samme måde vigtigt med de hyppige måltider dagen igennem, så spiser hun ikke så meget til det ene måltid, så spiser hun måske lidt mere til det næste. Ligesom det er vigtigt, at hun ikke "sultes" for at være mere sulten, når I sætter jer til bordet. Små hyppige og sunde måltider er godt, men I må naturligt styre, hvad hun tilbydes dagen igennem.

Når det er sagt, så er det samtidig vigtigt, at I prøver at give lidt slip, når I spiser sammen, og at I ikke kommenterer på, hvad hun spiser, i hvilken rækkefølge hun spiser, hvordan hun spiser osv. Hun har brug for madro. Det er vigtigt, at I lader hende styre måltidet lidt selv og giver hende plads til at være selvhjulpen - f.eks. at hun er med til at dække bord, at hun selv sætter sig til bordet, selv kommer mad på sin tallerken, selv hælder vand op i sin kop osv. Ligesom det er rigtig vigtigt og en meget god idé, hvis I kan inddrage hende i madlavningen.

Jeg har netop udgivet kogebogen "Helen og Holms familiemad - tag dit barn med i køkkenet", som jeg har lavet sammen med klokken Claus Holm. I den finder I opskrifter og guides til, hvad jeres datter kan være med til at lave, ligesom der er forslag til ting I kan tale om undervejs, så hun også føler det spændende at være med. Jo mere I kan inddrage hende, jo bedre er det - og måske ville det være en aktivitet som far og datter kunne lave sammen.

Der er rigtig mange ting, som kan spille ind på jeres datters spisevaner. Det spiller naturligt ind, hvordan hendes spisning har været fra starten. Hvordan gik amningen/flaskegivningen, hvordan tog hun imod skemaden og introduktionen til familiemad, hvordan har I reageret, når hun har afvist maden, lukket munden, skubbet maden væk.. hendes alder, udvikling osv. Rigtig mange ting spiller ind, og det er naturligt svært for mig at vide, hvad der helt præcist er sket og sker hos jer.

I fortæller dog, at hun faktisk spiser tilstrækkeligt til at vokse, udvikle sig og tage på. I beskriver en pige, der vokser som hun skal trods sit sparsomme indtag, så en eller anden form for næring får hun - og det er rigtig godt, hvilket I naturligvis skal holde fast i:)

Med hensyn til din barndom og den historie du har med dig, og det at du fortæller, at du følelsesmæssigt er meget involveret i jeres datter, så er der naturligt intet i vejen for at være en empatisk forældre. Det er rigtig godt, at kunne sætte sig ind i barnets situation og kunne forstå, hvordan barnet har det. Det er rigtig godt, at kunne hjælpe sit barn med at sætte ord på sine følelser og hjælpe barnet med at blive bevidst om, hvordan det reagerer, og hvad det gør ved andre.. ligesom det er godt at kunne sige undskyld til sit barn, hvis man har overreageret i en situation. Det bliver dog lidt problematisk, hvis du er så empatisk og involveret, at du ikke kan sige nej (selvom du måske mener nej) eller ikke tør stille krav (selvom det er krav, der passer til jeres datters alder), fordi du er bange for, at hun så bliver for ked af det.

Det kan også være problematisk, hvis du på grund af din historie går rundt og nogle gange har det dårligt, er meget ked af det, meget bekymret.. for børn læser os forældre meget tydeligt, og hvis jeres datter mærker, at du er urolig ...

---

---

... ved noget, så kan hun godt spejle denne uro, og det kan faktisk godt være med til at forstærke hendes behov for at skulle være i nærheden af dig - for at sikre sig, at du er okay.. da det er første gang du skriver til mig, så ved jeg naturligt ikke, om noget sådan kunne spille ind hos jer...

At hun ofte søger mor og fravælger far kan også hænge sammen med, hvordan I forældre generelt har været omkring hende fra hun var ganske lille. Hvis det altid er dig, der har været mest sammen med hende, hjulpet med bleskift, af- og påklædning, givet hende mad, leget med hende i løbet af dagen osv. osv. Så er det helt naturligt, at hun søger dig mest.

Det er også helt naturligt, at hun spørger efter dig, når du ikke er hjemme, eller hvis hun nogle gange giver udtryk for, at hun gerne vil have at mor hjælper hende, selvom far forsøger. Her er det på samme måde vigtigt, hvordan I forældre reagerer. Det er f.eks. vigtigt, at far anerkender, at hun kan savne mor og derfor svarer stille og roligt "mor er ikke hjemme, nu hygger vi to, kom med mig, så kan vi...", så hun hører, at det er helt okay at savne mor, men også at far rigtig gerne vil hende. Det er vigtigt, at far ikke bliver irriteret og kommer med et "nu hjælper jeg dig altså" eller lignende, men i stedet viser forståelse for at kunne savne mor. Det er vigtigt, at far f.eks. siger "jeg hjælper dig med jakken, så kommer mor bagefter"... Ligesom du også skal bakke op "far hjælper dig", "jeg er lige her, jeg tager lige mine sko på og så går vi".

Det er super godt, at far putter jeres datter, og det lyder som om, at det er et ritual, som de to har fået skabt og som fungerer. Det skal I endelig holde fast i. Det vil være rigtig godt, hvis far også kan gøre andre ting fast med jeres datter, så de har flere ting sammen, som blot er for de to. Jeg studser dog lidt over, at du skriver "min mand skal mindes om at gøre noget engageret med vores datter", og du nævner, at han kan stå for gymnastikholdet, gå på legepladsen eller lignende, uden at I synes det ændrer noget. Hun kaster sig stadig i mors favn, når I så er sammen....

Jeg tænker, at engagement skal komme indefra og være en helt naturligt lyst. Hvis jeres datter ikke mærker denne lyst fra sin far, så vil hun naturligt ikke søge ham - deres samvær må ikke føles som en pligt, og noget han er nødt til, men skal føles oprigtigt. Det er vigtigt, at de to bare kan være sammen, uden at det kræver, at han skal mindes om det. Det er meget vigtigt, at far er nærværende. Hvis han ikke er nærværende, ikke er mentalt til stede, så slukkes lysten til at være sammen.

Der er to former for nærvær. Der er de korte, gode stunder, det man kan kalde for øjebliksnærvær. Det er alle de små øjeblikke, der opstår uden planlægning. Det er f.eks. når jeres datter tager fat i far, siger "Faaar?" og han så bøjer sig ned og kikke på dukken, som hun viser ham. Og så er der de længerevarende stunder, hvor de bruger timer eller en hel dag på at opleve og dele oplevelsen med hinanden.

Man kan sagtens være til gymnastik sammen, uden at der er nærvær. Man er blot sammen, laver nogle øvelser i salen, løber rundt blandt de andre osv. Men hvor man ikke ser hinanden, deler oplevelsen med hinanden, føler og mærker hinanden og båndet til hinanden.

---

---

---

Og nærvær, engagement og interesse er naturligt også vigtigt i forhold til at kunne lege selv og jeres datters manglede lyst til dette. Det gør lege mere spændende, hvis I er aktive og nærværende i legen og deler hendes interesse, begejstres når noget lykkes, griner med når det er sjovt, kilder i maven osv. osv.

Fantasi og kreativitet kan I også styrke hos jeres datter ved at give hende forskellige udfoldelsesmuligheder og ved at lege med hende. I kan bygge huler eller en ridderborg af sofapuder, et tæppe hen over et bord, store flyttekasser osv. I kan lave mad sammen - både i et legekøkken, men også lade hende hjælpe med madlavningen i virkeligheden. I kan læse fantasifulde, spændende og sjove bøger højt for hende og tale om de forskellige fantasiuniverser - hvad der er virkeligt, og hvad der er fantasi. I kan spille teater, bruge forskelligt klæd-ud-tøj og lege med forskellige roller...

Det kan også være rigtig godt, at introducere hende for lege, hvor I deltager på afstand, og hvor I ikke er med hele tiden. Det kan f.eks. være, hvis I leger køkken/restaurant, så kan hun lave mad, og I kan komme på besøg, spise legemaden og drikke "kaffe" og gå igen. I kan også være den der passer på babyen (dukken) imens hun går på arbejde eller laver noget andet...

Derudover skal I naturligvis også medtænke, hvor meget hun sidder med en skærm. Hvis hun har rigtig meget skæretid, så vil det kunne påvirke hendes hjerne og nervesystem, så hun f.eks. bliver mere irritabel, trist, får svært ved at holde sin opmærksomhed, synes selv små krav er uoverkommelige, reagerer aggressivt, havner i flere konflikter, bliver mere impulsstyret osv. osv. Her har naturen ofte en meget positiv indvirkning - at være ude i naturen giver ro, ilt til hjernen, kropsbevidsthed og masser af sansestimuli - og det er rigtig godt for både hjernen, kroppen, humøret og samspillet - og for jeres datters selvfølelse. I kan derfor med fordel tage på stranden, i skoven, i parken, gå ud at fodre ænder.. at I laver sådanne ting sammen, tænker jeg både vil kunne give nærvær, styrke forholdet mellem jer alle tre, styrke appetitten, søvnen, kreativiteten og fantasien...

Har du brug for pauser i hverdagen, så kunne far måske også tage på en strand- eller skovtur sammen med jeres datter. De kunne samle sten, kogler og andre ting, som I så kunne sidde og male på eller være kreative med derhjemme :)

Jeg vil anbefale jer meget at læse to af mine bøger "Helens bog om Børn & Opdragelse - tydelige voksne giver trygge børn" og også min bog "Helens bog til far".

Håber du/I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---