Svar: 2årig med langvarig søvnproblematik

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og velkommen til, dejligt at høre, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive - jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig:)

Du fortæller, at jeres datter aldrig har sovet godt. Hun er født 6 uger for tidligt og min umiddelbare tanke er, at at hendes søvnproblemer sagtens kan have noget med dette at gøre. Derudover har flere ting naturligt spillet ind undervejs, så når I er, hvor I er nu, så er der rigtig mange faktorer, som man er nødt til at medtænke. Der er altså ikke blot én knap at trykke på, men flere hensyn at tage.

Når jeg læser din beskrivelse, så er mit indtryk, at jeres datter faktisk virker ængstelig ved at overgive sig til søvnen. Når hun ligger i sin seng og mærker trætheden, mærker at det er tid til at overgive sig til søvnen, så bliver hun bange, det er noget, hun ikke bryder sig om, og hun kæmper imod. Hendes krop er fyldt med hormoner, som fortæller hende, at det her skal hun ikke, det her skal hun kæmpe imod. Og derfor er det vigtigste I kan gøre - at gøre hende tryg ved at sove.

Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvordan du reagerer:

Det er vigtigt, at du tager det roligt. Hvis du virker ængstelig ved situationen, så vil hun spejle sig i din uro og blive mere utryg ved det hele. Derfor - jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det.

Det er vigtigt, at du ikke skælder ud eller bliver irriteret på hende, fordi det naturligt vil forstærke hendes utryghed ved at skulle sove. I stedet skal du prøve at hjælpe hende med at lære, at det ikke er farligt at skulle sove. Der er ingen grund til at gå i panik, du er der, passer på hende og hjælper hende...

Og jeg tænker, at du er nødt til at være der. Hvis du forsøger at gå fra hende, så vil hun kæmpe mere og mere imod, og hun vil ligge og holde øje med, om du går. Hun vil altså ligge og holde sig vågen for hele tiden sikre sig, at du ikke forsvinder fra hende. Og derfor er du lige nu nødt til at være der - fordi hun faktisk kan falde i søvn, hvis du er der, og det giver hende dermed en erfaring om, at det er trygt og okay at skulle sove.

Jeg forstår godt, at du ikke kan være hos hende i 2 timer, og det er naturligt problematisk at putningen trækker ud igen og igen. Jeg har dog en formodning om, at hvis hun bliver tryg ved at sove, fordi du er der, så vil puttetiden naturligt blive afkortet.

Samtidig, så er det dog meget vigtigt, at I holder fast i dagsrytmen. Det vil sige, at hun skal op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag, weekend, ferie - og uanset om hun er faldet i søvn kl 20 eller først kl 22. Selvom hun er faldet sent i søvn eller vågnet op om natten, så skal hun stadig op til samme tid hver dag - f.eks. kl 07. Det gennemsnitlige søvnbehov er 13 timers søvn i døgnet. Og det vil være meget fint fordelt, hvis hun sover ca. 11 timer om natten og 2 timers middagslur. Det vil sige, at hendes nat kan vare fra kl 20 til 07, og derfor skal du putte hende omkring dette tidspunkt, som du gør lige nu.

Det er også super godt, at I ca. 19.30 giver hende lidt ekstra mad - det kan være havregryn, havregrød, en banan, eller rester fra aftensmaden f.eks. kylling med en sammenklappet rugbrød og et glas mælk til. Så får hun børstet tænder, og så går I på værelset, hvor du f.eks. sætter dig med hende på skødet, læser godnathistorie højt og derefter putter hende over i sengen. Og så bliver du siddende og læser lidt videre, synger godnatsang eller lignende.

Du forsvinder altså ikke fra hende, og du gør det, som er nødvendigt for at hun er tryg ved at sove og forbinder putningen med noget hyggeligt og rart. Du må gerne sige f.eks. "læg dig ned, skat, læg dig ned", hvis hun igen og igen rejser ...

---

---

... sig. Du må også meget gerne vise hende billeder i bogen, når hun er i sin seng, og du sidder og læser, så hun ligger og lytter, får vist billeder, du læser igen, og hun ligger og lytter, får vist billeder. Du må meget gerne synge en godnatsang for hende imens hun ligger i sin seng.

Det er vigtigt, at du ikke ignorerer hende, da det vil gøre hende yderligere utryg, og hun vil ikke kunne forstå, hvorfor du ikke reagerer på alle de ting hun finder på - netop for at få din kontakt. Du skal altså hele tiden have for øje, at du skal gøre hende tryg og derfor gøre det, som netop giver hende trygheden - samtidig med at det naturligt er en balance, hvor du også gerne vil lære hende at sove selv i egen seng - det skal netop være trygt at være i egen seng.

Når hun kaster sin bamse på gulvet, smider med sutten osv. så lad det ligge lidt, læs lidt videre, før du rejser dig, tager det og giver det tilbage. Ellers bliver det hurtigt til en leg, hvor hun smider med tingene, og mor tager dem op igen. Det er rigtig godt, at hun har både bamse og sut hos sig til at finde ro med, det skal I endelig bibeholde.

Den faste rytme, det faste stå op - og puttetidspunkt - vil hjælpe hendes indre ur med at indstille sig, så hun naturligt begynder at føle sig parat til at sove, når det er sovetid. Det er dog vigtigt, at du er meget opmærksom på, at hun ikke forlænger sin middagslur, ligesom du skal være opmærksom på, at hun ikke begynder at powernappe om eftermiddagen, når du henter hende i dagpleje/vuggestue eller måske på sofaen hjemme om eftermiddagen.... Hvis hun har tendens til at tage et lille hvil på vejen hjem eller sidst på dagen, så kan det gøre, at hun ikke kan finde roen og falde i søvn om aftenen.

Det kan være en god idé at lægge et bad ind mellem aftensmaden og putningen. Så I har en aftenrytme, som ser således ud:

Aften 18: Familiemad, I spiser sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv. og gøres klar til natten.

---

---

---

Tilbydes godnatmåltid ca 19.30, gerne sammen med mælk af kop. Får derefter børstet tænder.

Ca 19.45-20.00 Puttes til natten med godnathistorie og godnatsang.

Det vil være rigtig godt, hvis far kan være den, som giver jeres datter bad og gør hende klar til natten, ligesom han meget gerne må hjælpe hende med godnatmåltidet. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo bedre vil han på sigt kunne tage over og erstatte dig. Badet har både den effekt, at det kan hjælpe jeres datter til bedre at finde ro, når hun skal sove, men samtidig er det også måden at få far på banen på.

Og du skal naturligt bakke op om, at far hjælper hende. Du kan sige f.eks. "far giver dig bad, det er dejligt, og så putter mor dig" eller lignende, ligesom far kan sige "jeg giver dig bad, du får mor bagefter" - så hun hører, at I er enige om, at far også kan og vil, og at I bakker hinanden op omkring dette. I forstår godt, at hun gerne vil have mor, men far kan altså også bruges :)

Og i forhold til at få far mere og mere på banen, så er dette naturligt også vigtigt hele dagen igennem og ikke kun om aftenen. Jo mere far gør sammen med jeres datter i hverdagen, jo bedre vil det være for deres forhold fremover - og også for hans mulighed for at kunne putte hende fremadrettet.

Så tiden vil naturligt også arbejde for jer - men lige nu lyder det for mig som om, at I skal have gjort hende tryg ved at skulle sove - og via tryghed få slået puttetiden ned - og først derefter kan mor begynde at træde mere tilbage og far tage mere over:)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---