Svar: Søvnproblemer der pludselig er opstået

---

Hej med dig

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres datters ændrede søvnvaner :)

Når børn bliver 2-2.5 år gamle, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget, og i den forbindelse oplever man ofte en ændring i forbindelse med deres søvn.

Jeres datter er rigtig godt igang med sin selvstædighedsudvikling. Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer og kan i denne alder f.eks. blive bange for mørke eller bange for små dyr. Mange børn vil i denne alder protestere mod søvnen, de vil pludselig ikke sove alene, eller vil have lyset tændt, ligesom døren skal stå åben, så de kan høre mor og far. De har i denne alder ofte også brug for en åben seng, så de kan stige ud af sengen og søge mor og far, når de har brug for det.

Hendes alder gør også, at hun naturligt er igang med at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved andre. Det er derfor helt naturligt, at hun i denne alder f.eks. afprøver, om det mon ikke kan lade sig gøre at sove inde hos jer eller afprøver, hvad der sker, hvis hun protesterer mod at lægge sig til at sove. Nogle børn har overspringshandlinger, hvor de finder på alt muligt for at holde på forældrene, når de skal sove - så skal de lige have et glas vand, så er de sultne, så har de en våd ble, så skal de tisse, så skal de have en historie mere, synges for igen osv. osv.

Du skriver, at det er som om, at hun er overbevidst om, at I går fra hende, og selvom du forsøger at lave aftaler og gøre hende tryg ved at være alene, så går der ikke ret lang tid, så kalder hun igen. Og der er netop tale om en spirende bevidsthed. En bevidsthed om, at når hun ligger i sin seng, så ligger hun alene, og imens sidder mor og far og hygger i stuen. Og de gange, hvor det er lykkes for hende at komme ind i stuen, så har hun set, at det er hyggeligt. I sidder sammen, måske er der en slikskål på bordet, som ikke var der tidligere...;) Og hun vil naturligt være en del af alt det hyggelige. Hun vil ikke være alene og protesterer derfor mod at være i sin seng, være på sit værelse. Hun vil have, at I skal sidde og hygge med hende, hvilket man jo et eller andet sted ikke kan fortænke hende i...:)

Samtidig oplever hun også verden meget større end tidligere. Der sker rigtig mange ting, og der er meget, som hun skal håndtere, og meget som skal bearbejdes, for at hun kan slippe dagen koble fra og overgive sig til søvnen. Det kan både være gode og svære oplevelser, som hun har brug for hjælp til at slippe eller blot tankemylder, som gør, at hun har rigtig svært ved at finde ro og lægge sig til at sove.

Nogle børn reagerer naturligt også på ændringer i familien. Det kan være stress, sygdom, bekymringer hos mor eller far, måske er du/mor gravid eller andet - som naturligt påvirker og skaber ændringer, som hun ikke forstår, men som hun naturligt mærker og derfor reagerer på...

Derfor er der flere ting, som I skal medtænke, når I gerne vil hjælpe jeres datter til igen at kunne sove i egen seng om aftenen.

Måske har jeres datter brug for en åben seng nu? Det at I kan sidde på sengekanten kan være rart for hende, måske vil hun også føle tryghed ved at vide, at hun rent faktisk kan stige ud af sin seng og søge jer, hvis hun har behov for.

Beroligende lys, som gør at hun kan orientere sig, uden at det appellerer til vågenhed vil være rigtig godt. Det samme vil en åben dør, så hun kan høre jer og fornemme, at ...

---

---

... I stadig er der, selvom hun ligger i sin seng.

En puttebamse, putteklud, evt. en aflagt t-shirt af jeres, som hun kan bruge som substitut for mor og far kan være godt. Nogle børn har også glæde af at ligge og lytte til lidt beroligende musik eller lignende, når de skal falde i søvn selv.

Det kan være en rigtig god idé at prioritere tid ved sengekanten om aftenen. Sidde hos hende, tale dagen igennem, netop for at hjælpe hende med at slippe noget af sit tankemylder og få koblet fra og samtidig give hende en følelse af, at I naturligt er der og stadig prioriterer en hyggelig puttetid.

I skal naturligt også finde det rette puttetidspunkt, så hun er parat til at sove, når hun puttes. Ligesom det er rigtig godt, hvis I holder fast i jeres rutiner med bad, godnatmåltid osv. Så alt er genkendeligt og dermed trygt.

Derudover kan I bruge det, jeg kalder for stryge-tøj-metoden. Det handler om, at I stiller jer i nærheden og laver noget praktisk som f.eks. at stryge tøj eller lægge tøj sammen. I skal stå på værelset eller lige uden for hendes dør - det er meget vigtigt, at hun kan se jer fra sin seng, og at I kan se hende. Det er vigtigt, at hun ikke behøver rejse sig for at sikre, at I er der.

I skal starte med alt det, som I allerede gør, så hun puttes som hun plejer, og hvor du normalt så ville gå fra hende og sige, at du vasker op, hænger tøj op eller lignende, så skal du altså stille dig, så hun kan se dig og lave noget praktisk. Det er med til at signalere, at når hun skal sove, så sker der ikke noget hyggeligt, der er ikke noget, som hun går glip af, mor og far hygger ikke uden hende i stuen, så hun kan lige så godt lægge sig til at sove :)

---

---

---

Hun kan og må gerne kalde, og I kan tale sammen. Når hun f.eks. kalder "mooaar?!, så svarer du og bekræfter "ja jeg er lige her skat, sove nu, nat-nat". Og hvis hun sætter sig op, gør tegn til at ville stige ud af sengen osv. så kan du sige "læg dig ned skat, jeg er lige her" og på den måde holde fast i, at det er sovetid nu, og at hun trygt kan sove, fordi du er der stadig væk.

Netop det at hun ikke behøver stige ud af sengen for at sikre sig, at du er der, eller at hun ikke behøver være bange for, at du pludselig går fra hende, samtidig med at du vænner hende til, at det er trygt og helt okay at ligge i sin seng alene, er vejen frem.

Stille og roligt kan denne metode udvides, sådan at du begynder at gå til og fra hendes værelse - ikke fordi hun skal sove alene - men fordi du har et praktisk formål med at gå. Du kan f.eks. sige "jeg henter lige en skjorte, så kommer jeg igen" og så gør du det. Du er på den måde kortvarigt væk og kommer så tilbage igen. Samtidig er formålet med at du går noget praktisk, og det signalerer noget helt andet end at sige "nu skal du sove, jeg går, og så kikker jeg ind til dig om lidt" - at gå frem og tilbage med tøj giver ikke et pres om, at hun skal sove, som det andet gør, og det kan gøre hende mere tryg og rolig ved atter at være i sengen, uden at du behøver være der hele tiden.

Og herfra kan du så begynde at udvide ved at sige f.eks. "jeg går ud og vasker op, og så kommer jeg ind og kikker til dig igen" og på den måde være væk i længere tid.

Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, - at det giver lidt idé om, hvad der måske spiller ind på jeres pludselig søvnproblemer, og hvordan I kommer videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---