Brev:
Mylicon og rytme
Hej Helen
Det er lykkes mig at finde Mylicon dråber hernede, der svarer fuldstændigt til dem man får i Danmark. Men hvormeget og hvornår skal man give dem? Nogle siger før maden, nogle siger efter, nogle siger 10 dråber, andre siger 20 dråber...
Er der nogen bivirkninger?
Julie har nogle gange luft i maven, andre gange svært ved at komme af med afføringen. Det er ikke kolik-tilstande, men alligevel en smule irriterende, både for hende, men også for mig, der meget ofte er alene med to børn om aftenen, hvor den ene skal puttes og den anden har ondt i maven.
Er der andet jeg kan gøre? Lactulose (eller hvad det hedder ) er jo for noget andet og giver netop luft i maven, ikke sandt?
Julie er nu blevet 10½ uge og er begyndt at vise tegn på lidt forvirring over at hun bliver slæbt med til højre og til venstre. Jeg tror hun har brug for lidt mere struktur i hverdagen nu og virker mere krævende.
Jeg har ofte slet ikke styr på hvornår hun har spist eller sovet, fordi der er så mange andre ting at holde styr på med en 2½ årig i huset :-)
Jeg har jo det "problem" at jeg kører den ældste i vuggestue langt væk, hvor Julie er med i bilen. Derfor "tvinger" jeg hende jo til at sove på det tidspunkt, hvad enten hun har lyst eller ej.
Jeg kunne godt tænke mig at høre om du har et forslag til en slags rytme jeg kunne prøve til hendes alder udfra min hverdag.
Hun spiser stadig kun ét bryst ad gangen og er ofte sulten indenfor 2 timer efter hun har spist. Hun gylper også ret meget, hvis ikke hun sidder i skråstol i laaang tid efter hun har spist.
Foreløbig ser hverdagen således ud:
Kl. 22 ca sover hun og bliver så ammet 1 eller 2 gange om natten.
Vi kører kl. 8 i vuggestue og er hjemme igen kl. 9.30 ca - her sover hun. Hvis hun er blevet ammet ...
... sent på natten (og altså så kun én gang) får hun lidt mad inden vi kører. Hvis hun er blevet ammet tidligt og så henad morgenen tager jeg hende direkte fra hendes seng og ned i bilen.
Herefter er det så noget rod hele dagen. Søvnen er enten ikke-eksisterende eller blot ganske korte perioder og mest i skrå-stolen, som står med ca 30 grader hældning. Hun holder af at ligge i kravlegård og kigge på mobiler, i skråstol men maven er hun ikke så meget for og kun i ganske kort tid ad gangen (nok mest fordi jeg har været dårlig til at huske at lægge hende på maven...) Og så hænger hun på arm og har nogle gange ondt i maven.
Man kan også sige at jeg jo har vænnet hende til at sove i en rumlende bil, hvilket måske gør det svært for hende at finde ro i en barnevogn eller en seng?
Vi kører igen og henter storebror kl. 14.15 og er tilbage ca 15.30, hvor hun så sover igen. Og så sjat-sover hun måske lidt om aftenen indtil hun "går i seng"
Jeg synes ikke jeg kan begynde at "lægge hende i seng" endnu, hun er tydeligvis sulten lige indtil hun falder i søvn om aftenen og jeg synes ikke rigtig jeg kan vælge hvornår det skal være.. det kan være fra kl. 21-23 hun er klar. Men det er vel også lidt for tidligt endnu at manipulere SÅ meget med hendes egen rytme.
Min egen holdning har med min søn været, at følge hans rytme, men som oftes med nr. 2 bliver det ikke rigtig på deres præmisser, så jeg har fra starten "ødelagt" hendes egen rytme, mest pga de lange bil-ture...
Har du et forslag til en slags rytme - skal jeg prøve at lade der gå længere mellem måltiderne, skal jeg prøve at lægge hende til at sove på et fast tidspunkt - eller skal jeg bare vente med alt det her til vi er flyttet om 1½ måned (og derfor ikke skal kører i bil mere)...
Knus Iben
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.