Annonce

Annonce

Svar: Kan man ændre den tid de vågner på?


18. januar 2022

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Mette

Tak for dit brev og spørgsmål omkring ændring af rytme :)

Det kan godt lade sig gøre at ændre på et barns rytme, men det lykkes ofte bedst efter 1 års alderen, og det er ofte nødvendigt, at man gør det i en periode, hvor der ikke sker andre store ændringer - som f.eks. start i vuggestue... og det betyder, at det hos jer kan være ret svært at skabe ændringer netop nu.

Når det så er sagt, så lyder det faktisk som om, at I skal forsøge. Simpelthen fordi jeres datter ikke kan sove lur om morgenen mere, når hun begynder i vuggestue, og jeg tænker, at det vil være alt for hårdt for hende at skulle holde sig vågen for at passe ind i vuggestuens rytme - samtidig med at hun skal finde ud af at være adskilt fra mor og far og skal vænne sig til den nye store verden, som vuggestuen naturligt vil være for hende.

Løsningen er ikke at putte hende senere i seng om aftenen, som du skriver, at du har forsøgt - uden held. Løsningen er at flytte på rytmen hele dagen. For at det skal kunne lykkes for jer, og for at jeres nye hverdag med vuggestuen kan fungere, så vil jeg anbefale, at I putter hende tilbage i seng kl 06 og vækker hende igen kl 07, så hun får en times ekstra søvn om morgnen og dagen naturligt starter det senere.

I fortæller, at hun ofte er træt igen kl 06, men at I her ofte holder hende kørende med leg osv. og det er dette I skal ændre på. Hun skal ikke holdes kørende, men skal puttes og sove her, så hun kan starte dagen lidt senere, og på den måde vil resten af dagens rytme også komme til at ligge senere. Faktisk vil det være rigtig godt, hvis I gradvist kan få hende til at sove tidligere, så hun måske ikke først puttes kl 06, men i stedet 05.45, 05.30... men det må tiden vise. Lige nu er det vigtigt at udnytte, at hun er træt kl 06 og så putte hende der.

Når I så starter dagen igen omkring kl 07, så vil hun kunne puttes til en formiddagslur omkring kl 09-9.30, hvilket vil passe med de andre børn i vuggestuen, og hun vil igen kunne blive puttet til en middagslur, måske omkring kl 13-13.30, som hun er vant til og som hun nu viser behov for (afhængig af, hvor lang formiddagsluren er) - og på den måde vil hendes rytme blive rykket hele dagen, og hendes puttetidspunkt måske komme til at ligge omkring kl 19.30...

Det vil sige, at en dagsplan nu kunne se således ud:

Morgen 05: Vågner, kommer op, får en ren ble osv. Får evt. en lille flaske her og puttes så derefter, gerne omkring kl 06 eller så hurtigt I kan, og så vækkes hun omkring kl 07, som jeg også tænker lyder til at være et passende stå op tidspunkt for jeres familie.

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Afleveres i vuggestue

Formiddag 8.45-9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskellige smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af kød- eller fiskefrikadelle, ½ hårdkogt æg, pasta eller lignende. Og må også meget ...


Annonce

... gerne få varm mad til frokost, så hun får kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs... Vand af kop.

Puttes til middagslur måske kl 13-13.30 - det afhænger af, hvor lang formiddagsluren viser sig at være...

Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop. Må også gerne tilbydes lidt grød, lidt tykmælk med frisk frugt eller lignende.

Før aftensmad - tilbydes lidt gnavegrønt i hånden og vand af kop.

Aften 18: Udgangspunktet mere og mere familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, som hun kan sidde med i hænderne og små hapsere, som hun kan øve pincetgreb på, og der skal også være moset mad, som I supplerer med på en ske eller gaffel. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme og får lidt babymassage.

Tilbydes evt. en godnatgrød eller en moset banan, gerne sammen med mme af kop og får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder:))


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Flaske og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 22-23: Drømmeflaske

Som I kan se, så har jeg i dagsplanen også indført en godnatgrød/banan om aftenen. Denne for at mætte hende lidt mere til natten, hvilket på sigt også kan være med til at gøre, at hun kan sove lidt længere om morgenen.

Jeg anbefaler også, at I forsøger med en lille flaske tidlig morgen, for at se om det måske kan hjælpe hende til igen at overgive sig til søvnen lidt før... Hun får lige nu flaske omkring kl 02, men hvis I indfører godnatmåltid og hendes rytme rykkes, så kan hun måske godt vente med en flaske til tidlig morgen. Når hun bliver 10 måneder, så skal denne flaske trappes ud, men lige nu kan den være rigtig god at udnytte. Også fordi hun ifølge jeres dagsplan er vant til at få morgenmad tidligt, og det er også godt at komme væk fra dette, så også her kan flasken være en god overgang og en måde på sigt at trappe helt ud af at skulle have noget om morgenen og på sigt blot sove lidt længere;)

I takt med at hendes rytme om dagen ændrer sig, så vil hun også skulle sove senere om aftenen. Samtidig vil hendes dagslure sansynligvis også ændre sig, hvilket igen vil betyde, at puttetidspunktet om aftenen kan ændre sig... så i tiden frem, vil hun måske trives med en rytme, hvor hun sover ca 11 timer om natten f.eks. fra 19.30-06.30 og så sover ca. 3 timer samlet i løbet af dagen f.eks. en formiddagslur på 1-1.5. time og en middagslur på 1.5-2 timer. Det må tiden vise - ofte ændrer søvnen sig naturligt både i takt med, at hun bliver ældre, men også fordi vuggestuestarten vil påvirke søvnen i forskellig retning.

Det er som nævnt rigtig svært at ændre rytme, med den alder hun har, og den store ændring vuggestuestart giver - og det tager også tid - ofte 5-6 uger. Men jeg tænker som sagt, at det kan være et forsøg værd - og jeg håber at mine tanker giver jer lidt idé om, hvad I kan gøre, for at det kan lykkes for jer :)

Rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Vitaminer børn

Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:

- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.

- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit svar angående min datter, som græd sig selv i søvn. For første gang i lang tid havde jeg en rigtig god fornemmelse i kroppen efter at have læst dit svar. Jeg kunne mærke, at du fik sat mange af de rigtige ord på situationen.

Tak fra Sanne, mor til pige på knap 4 måneder.


Annonce