Svar: 4 måneder baby græder når hun skal sove
Kære Tanja
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille pige - og velkommen til :)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, I kan bruge, for der er nok flere ting, som spiller ind hos jer:)
Jeg studser lidt over, at du skriver, at hun fra 8 ugers alderen kun har fået mad 1 gang om natten. Det lyder ikke af ret meget, de fleste børn vil i 4 måneders alderen stadig have behov for amning omkring midnat, midt nat og tidlig morgen.
Hvis hun spiser rigtig meget hele dagen igennem, kan det sagtens være, at hun ikke har behov for amningen midt nat, men det vil stadig ofte være sådan, at hun ikke kan sove mere end 5 til højst 6 timer, før hun har brug for mælk igen. Det vil sige, at hun stadig skal ammes aften, igen omkring midnat og igen tidlig morgen...
Derudover kan jeg ikke ud af dit brev se, hvordan hun spiser og sover dagen igennem, og hvordan hendes rytme er. Du fortæller, at hun ofte sover 4-5 lure dagligt, og det er helt naturligt, da hendes lure ofte ikke varer mere end 35-45 minutter af gangen. Men det er vigtigt at overveje, om der kan være en sammenhæng mellem hendes indtag af mælk, hvornår hun ammes, og hvor lange hendes lure er - og dermed også hvorfor hun græder så meget, når hun skal sove.
En skitseret dagsplan med f.eks. 4 lure kunne se således ud:
Tidlig morgen: Ammes og sover videre, får evt. en lille ekstra amning, når dagen begynder.
Vågner, er aktiv, og I leger, tumler, pludrer, hygger
Formiddag: Ammes og puttes til 1. lur
Vågner, er aktiv og I leger, tumler, pludrer, hygger
Frokost: Ammes og puttes til 2. lur
Vågner, er aktiv og I leger, tumler, pludrer, hygger
Eftermiddag: Ammes og puttes til 3. lur
Vågner, er aktiv og I leger, tumler, pludrer, hygger
Aften: Ammes og puttes til 4. lur
Vågner, er aktiv og I leger, tumler, pludrer, hygger
Sen aften: Ammes og puttes til natten
Midt nat: Ammes og sover videre
Børn som græder meget har nogle gange brug for mere mælk, hyppigere måltider og netop ved at græde, så bliver de lagt mere til brystet.
Børn i 4 måneders alderen gennemgår også en stor udvikling. Jeres datter begynder nu at være langt mere opmærksom på verden, hun vil følge mere bevidst med i, hvad der sker omkring jer, hun vil bruge sig selv mere fysisk og mentalt, dreje hovedet bevidst efter ting, hun begynder at skelne mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor, far eller en fremmed osv. Dette har flere konsekvenser - både at hun kan få ekstra svært ved at koble fra og finde ro, men også at hun f.eks. begynder at lade sig forstyrre, når hun skal spise. Hun ammer, spiser lidt, slipper, kikker efter ting, tager måske fat og dier igen, slipper så igen og pludrer med mor, tager fat og dier igen, men slipper så for at kikke efter far... Det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.
Det betyder, at man meget let kan komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om, at jeres datter skal have mere mælk og ammes hyppigere - det vil både øge hendes mælkemængde og give mere ro i maven - og forhåbentlig også bedre søvn.
Derudover så kan børn naturligt også græde, fordi de har ondt. Det kan være ondt i maven, ondt i ørerne, ondt i nakke, skulder, bækken... Det at hun pludselig er begyndt at græde, når I lægger hende ned, og stopper, når I løfter ...
... hende op, kan godt være tegn på væske i ørerne...
Børn kan også græde, fordi de bliver overstimuleret og har svært ved at kapere alle de indtryk de får - det udløser ofte gråd sidst på eftermiddagen og/eller om aftenen. Her er det en god idé at overveje, om I kan skabe nogle rolige rammer i løbet af dagen, undgå for mange besøg og for meget aktivitet men netop hjælpe hende med at få lidt rytme, lidt struktur og forudsigelighed og dermed ro.
Nogle børn græder også, fordi de på den måde lukker overskudsenergi ud. De har brug for at græde lidt, før de så kan koble fra og falde i søvn. Her er der ofte tale om, at de puttes, græder et par minutter, men falder så i søvn. Det er noget, de vokser fra.
Når børn græder under søvn, så er det ofte, fordi de drømmer, eller fordi de vågner op af den dybe søvn. Når vi sover, er vores søvn inddelt i forskellige stadier, hvor vi sover let og sover dybere. Derudover har vi også en periode med drømmesøvn. Vi har det der kaldes non-REM søvn, som indeholder 4 stadier og derudover REM søvn, som er vores drømmesøvn.
Hos helt små børn ser man ikke disse søvnstadier, derimod taler man om, at barnet sover "aktiv søvn" og "stille søvn". Hvis man står og studerer barnet, imens det sover, så kan man ofte se, hvornår barnet sover det ene og det andet. Når barnet sover aktiv søvn, så trækker det vejret let uregelmæssigt, du kan se øjnene bevæge sig lidt under øjenlågene, og nogle gange ligger barnet og smiler for sig selv. Når barnet sover "stille søvn", vil det derimod ligge mere stille, vejrtrækningen vil være dyb og rolig og en gang imellem kan du se, at barnet laver suttebevægelser med sin mund.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Ligesom børn udvikler sig motorisk hele tiden, så sker der også en udvikling med deres søvn. Og netop i 3-4 måneders alderen begynder børn at få lidt mere stadieinddelt søvn. Jeres datters søvn begynder nu at minde mere og mere om måden større børn og voksne sover på. Og når børn vågner med gråd, så skyldes det ofte, at de vågner direkte fra den dybe søvn. Det vil sige fra stadie 4 i non-REM søvnen. Det kan være enormt frustrerende for forældre, fordi det virker som om, at barnet ikke er glad og har det godt, når det vågner, men ofte går der lige nogle minutter, så bliver barnet som regel glad og har det fint og godt.
Det bedste I kan gøre er at tage det roligt. Jo mere ro I kan signalere, jo mere rolig bliver jeres datter også. Det kan også være en god idé at sætte ord på "nååå, bliver du bare så ked af det, sååå sååå". Jeres datter vil lytte til roen i jeres stemme :)
Det er også altid en god idé at tage hende op, give hende masser af nærhed og tæt kontakt, så hun kan mærke jer. Varme og berøring virker i sig selv beroligende. Det kan også være en god idé at forsøge med brystet, lægge sig med hende i dobbeltsengen eller måske tage hende i en vikle og bære hende tæt, gå lidt rundt med hende og på den måde atter få hende rolig, hvis intet andet rigtig virker.
I må meget gerne begynde at arbejde på lidt rytme dagen igennem jf. dagsplanen ovenfor, som kan give lidt idé om hvordan. Det at få lidt struktur på dagen bliver naturligt lettere i takt med at jeres datter bliver ældre, men det vil ofte hjælpe til mere ro, og det vil være med til at sikre, at I får hende puttet, når hun er parat - hverken for tidligt eller når hun først er blevet for træt :) og det kan på sigt være med til at gøre at hendes grådanfald også bliver færre.
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre og glæder mig til at følge jeres lille familie videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.