Svar: Spørgsmål om dreng, knap 10 mdr.
Kære du
For det første så lyder det rigtig fint med din dreng og den mad du laver. Han er netop ved at komme igang med familiemaden og at han lyder som en sund og fin dreng, helt alderssvarende og godt igang med sin udvikling.
Du gør således ikke noget forkert og at have et barn på 10 mdr kan godt i perioder være meget trættende. Især når man er så meget alene som du er.
Jeg vil dog starte med at besvare dine spørgsmål i den rækkefølge de kommer:
For det første, så er det helt fint at du giver ham rugbrød i neutral yoghurt. Du kan også give ham øllebrød. Det er udmærket at du lade ham smage rugbrødshapsere på almindeligvis, men lad være med at gøre det til en kamp. Det handler jo tilsyneladende ikke om at han ikke kan tygge, mere om at han synes rugbrød er mere interessant at lege med end at komme i munden.
Ofte kan børn godt lide mad som smager af noget og du kan derfor prøve med forskelligt fiskepålæg på rugbrødet og se om det fanger hans interesse. Du kan også servere lidt kogte ærter, majs, gulerod, peberfrugt og lignende sammen med rugbrødshapserne (farverne appellerer) og du kan prøve at komme frugt eller bær på rugbrøddet, da det også hjælper til med at få det i munden. Noget helt andet er at du kan prøve ikke at lave rugbrødshapsere, men i stedet prøve at give ham et kvart, som han bedre kan sidde med selv og gnave i sig. Men som sagt skal det ikke være en kamp, hans spiser jo så meget andet.
Det tager lidt tid for mange børn at vænne sig til at spise 'tør' mad og derfor er det helt naturligt at din dreng spiser mere når det er sovset godt ind. Du kan lave lidt smørsovs til grøntsagerne, du kan også lave sovs af sødmælk (det behøver ikke være fløde), eller du kan lave tomatsovs.
At blande din egen mad op med Hipp er en fin idé og noget jeg faktisk også plejer at anbefale. Det er fortsat en overgang og han er endnu ikke så gammel.
Ris er godt for at afvekle lidt med pasta og laks lavet i ovnen kan også være et hit, måske sammen med lidt stuvet spinat. Med hensyn til børneretter i øvrigt så anbefaler flere mødre Annabel Karmel, som har skrevet flere kogebøger (oså oversat til dansk). Her kan du sikkert finde inspiration.
Det er super godt, hvis du kan få maden sat på gaflen og din dreng så selv kan føre den ...
... til munden. Han skal lige finde ud af at du hjælper ham:o) Lad ham selv prøve i først omgang og hjælp ham så når det kniber. Det er normalt at han gerne vil mærke maden og også at noget ryger på gulvet. Det er dog også vigtigt at holde ham fast i at I spiser og ikke kun leger. Al maden skal derfor ikke på gulvet, men der bør komme en del i munden. Det er en svær balance at finde, men det handler om at han skal have lov til selv at prøve sig frem og grisse lidt, men samtidig skal lære at maden også skal spises. Bliver det for meget leg, så er han vel ikke sulten nok?
Det er vigtigt at I spiser sammen og derfor synes jeg at I begge skal sidde med en tallerken foran jer, som I spiser af. Og man sidder ved bordet og spiser. Du kan overveje om du vil have maden parat på tallerkenen, når I sætter jer til bords, eller om du vil lade maden stå på bordet og han således er med til at øse op på tallerkenen og vise dig, hvad han gerne vil have.
At du også trænger til at være dig selv i alt det her, er kun naturligt og det skal du ikke have dårlig samvittighed over. Jeg ved jo ikke hvilke muligheder I har hos jer, rent økonomisk, men måske kunne I få råd til en halvdagsplads, hvor din dreng kommer ud og bliver passet nogle timer hver dag og du så får lidt tid til dig selv. Det kunne være en mulighed. Et eller andet sted er I jo vældig priviligeret i og med at du har muligheden for at kunne køre ham langsomt ind i en institution/dagpleje og du vil være der, når han har behov for det - når han er forkølet osv. Hente ham tidligt, aflevere ham sent og har I lyst til at have hinanden en hel dag, så gør I det.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der findes så vidt jeg ved, man ge forskellige muligheder for pasning i den kommune du bor i og jeg synes derfor du skulle prøve at undersøge de forskellige muligheder. Måske kan du finde et sted, hvor han kan være, når du på et tidspukt skal ud at arbejde og så er indkøringen jo klaret.
Du tager dig rigtig flot af din dreng og det brev du har sendt mig og de tanker du gør dig viser kun, at du er en rigtig god mor. Der er intet forkert i alle de tanker og det at være bekymret hører med til moderskabet. Hvis man ikke havde de frustrationer, så var det først helt galt:o)
Rigtig meget held og lykke med det hele. Det skal nok gå. Sender dig et knus!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.