Svar: To spørgsmål om mad
Hej med dig
Tak for dit brev og dine fine spørgsmål, som jeg naturligvis meget gerne vil svare på:)
Det lyder som om, at det går rigtig godt hos jer. I har fået skabt en rigtig fin rytme, jeres dreng spiser godt og varieret og elsker både skemaden og mad i hånden - det lyder super! Det er helt naturligt, at han har søgt brystet ekstra i forbindelse med, at han har været syg, men det er rigtig godt, at du nu er opmærksom på, at antallet af amninger gradvist skal trappes ned i takt med at mængden, antallet af måltider, og hans indtag af vand via kop sættes op:)
Det anbefales at bruge udmalket modermælk eller modermælkserstatning i grød og mos indtil han er 12 måneder gammel, ligesom du også bør tilsætte ekstra fedtstof til den hjemmelavede mad.
I 9-12 måneders alderen vil han ofte spise mere og mere familiemad. Maden bør stadig energiberiges ekstra til ham, men I kan spise mere og mere af samme mad i den alder. Den grød, som du udelukkende laver til ham - f.eks. grøden om morgenen og godnatgrøden, bør du dog stadig tilsætte MM/MME og fedtstof. Og giver du ham f.eks. grøntsagsmos til frokost, som I andre heller ikke spiser, så bør du også tilsætte MM/MME og fedtstof til denne.
Med hensyn til hans opvågning om aftenen, så vil rigtig mange børn faktisk vågne op 40-60 minutter efter de er puttet. Mange børn har brug for at få en ekstra amning her, og det er helt okay. Når han har spist hos dig, så falder han derefter videre ind i søvnen og sover umiddelbart et længere søvnstræk.. måske netop fordi han er fyldt det ekstra op. Det er helt okay og ikke noget, som du behøver ændre på.
Hvis du gerne vil ændre ...
... på det, så kan du forsøge at dele amningen i to, så du f.eks. ammer ham om aftenen, derefter skifter ham eller f.eks. giver ham et bad, og så ammer du ham igen - og først derefter putter du ham. Det kan nogle gange være med til at gøre, at han så ikke vågner op så kort tid efter han er puttet.
En anden mulighed er at indføre et godnatmåltid, som mætter ham lidt ekstra til natten. Dette anbefaler jeg ofte først i 8-9 måneders alderen og jeg anbefaler ofte, at man lægger godnatgrøden efter et bad. Så han får aftensmad (grøntsagsmos, kød/fisk), kommer i bad, får godnatgrød og derefter ammes og puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når jeg anbefaler at vente med godnatmåltidet til 8 måneders alderen, så er det fordi jeg af erfaring ved, at hvis man indfører det tidligere, så kan det nogle gange gøre, at barnet vågner hyppigere op. Det kan virke som om, at tarmsystemet arbejder ekstra på at nedbryde den lidt fastere føde, og så søges brystet ekstra på grund af dette. I 8-9 måneders alderen er de fleste børn mere parate til at kapere det og det har ofte en god effekt, især hvis grøden ligger efter badet, og barnet derefter ammes (eller tilbydes flaske).
Så ja, mange børn efterspørger en ekstra tår mælk en times tid efter de er lagt. Det hører med til den alder, jeres dreng har. Og i takt med, at han begynder at spise mere hele dagen igennem og også kan tilbydes aftengrød osv. så vil det ofte ændre sig. Nogle gange er det dog også noget, som man skal arbejde lidt på at ændre netop ved at være opmærksom på hans indtag, evt. ændre lidt rytme og evt. indføre godnatgrød:)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.