Svar: Stadig søvnproblemer - 9 måneder
Kære Villums mor
Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse af alt hvad I oplever og har gjort indtil nu :) Jeres sundhedsplejerske har naturligt ret i, at det kan være svært at sige, hvad mere I kan gøre - for det lyder jo som om, at I har gjort alt...
Når det ikke virker, så tænker jeg, at det sandsynligvis handler om, at årsagen til Villums opvågninger er noget forskelligt, det er ikke det samme, som gør sig gældende hele tiden. Da han var lille vågnede han sandsynligvis af sin refluks, da han blev lidt større på grund af øreproblemer, og nu sandsynligvis på grund af separationsfasen og det faktum, at han øver sig i at være mere og mere på afstand af jer (mor), og for at kunne separere sig er han nødt til at følge sig ekstra knyttet til. Derfor vil han søge brystet ekstra meget i øjeblikket, for på den måde at blive tanket op med lidt ekstra nærhed og fysisk kontakt, så han har noget at tære af om dagen, hvor han motorisk øver sig i at bevæge sig mere omkring på egen hånd...
Derudover så tænker jeg også, at han sandsynligvis ikke drikker nok om dagen. Han dier så hyppigt hos dig om natten, at hans væskeindtag om dagen er sparsomt. Det er super godt, at han har den vanddunk med sig, som han kan tage små slurke af løbende, men du fortæller, at han ofte drikker max ½-1 dl vand, og du fortæller også, at hans afføring ofte er knoldet - og det lyder som om, at han ikke drikker nok. Jeg tænker derfor umiddelbart, at I skal forsøge at øge hans væskeindtag om dagen, så han ikke behøver søge behovet dækket helt så meget om natten. Og det kan naturligt også være nødvendigt, igen at skrue ned for antallet af amninger om natten...
Det lyder som om, at han har rigtig meget brug for at have mor tæt på. Det er prisværdigt, at far har taget over så mange nætter, når jeres dreng har grædt og protesteret, som han har. Og desværre har det ikke haft den ønskede virkning. Det lyder derfor som om, at du er nødt til at være den, som tager nætterne, men samtidig forsøger at minimere mængden af mælk om natten... Nogle gange kan han måske godt nøjes med din favn, din nærhed, dine hænder, kærtegn, ligge tæt med dig og mærke dig - uden at han behøver die særligt længe, netop fordi han har dig. Han behøver altså ikke undvære både bryst og mor, men har stadig mor, selvom amningerne afkortes mere og mere, og tiden mellem dem forsøges forlænget lidt...
Jeg tænker umiddelbart, at det giver bedste søvn for dig, hvis I sover sammen, og du lige nu giver ham brystet, så der er ro på. Og når han så er tryg ved dette, mærker at du ikke forsvinder og oplever, at der ikke længere er kamp om at vænne ham fra bryst, så vil han måske begynde at slappe mere af og derefter så bedre kunne være med i planen om at amningerne afkortes og trappes ud. Han bliver også ældre, og separationsfasen mærkes ofte især i 8-10 måneders alderen, så på den måde arbejder tiden også lidt for jer.
Når det så er sagt, så bliver det dog naturligt svært for ham pludselig at skulle undvære mor, når du starter på arbejde, og han kan derfor godt blive ekstra brystsøgende om natten af den grund. Men det gør også, at det måske netop vil være en god prioritering, at I sover sammen og øver, at han ikke behøver brystet helt så hyppigt, netop når han har dig tæt på - og så igen naturligt øge hans indtag af vand hele dagen igennem. Du skal altså være meget opmærksom på, at du ikke her begynder at lægge ham til brystet igen og igen, fordi det er synd for ham, at han skal undvære mor om dagen, men stadig husker på, at han ikke behøver undvære mor, selvom du forsøger at trappe ud af amningerne. Du er der stadig for ham, du elsker ham højt, du passer på ham - igen og igen forsøge at vise ham dette, uden brystet :)
Dagsplanen fungerer umiddelbart rigtig godt, og det er super godt, at han er begyndt at spise lidt mere. Det er dejligt, at I fornemmer at drænanlæggelsen trods alt ...
... har hjulpet lidt på appetitten og hans lyst til at synke er bedret. Så langt så godt, hold endelig fast i dette. Du har naturligvis helt ret i, at hans øgede indtag af mad også vil påvirke hans mave og tarmfunktion og godt kan give lidt flere prutter og maveaktivitet, men det er naturligt og vil sammen med alt hans motoriske aktivitet være godt til at forebygge forstoppelse, så maven holdes igang naturligt. Hvis han har tendens til hård mave, så kan det også gøre, at han søger brystet ekstra, så det er kun godt, hvis maven fungerer.
Det fungerer også rigtig godt med barnevognen, og han sover rigtig godt om dagen, når han puttes i den. I kunne derfor også overveje, om I skulle prøve at lade ham sove i barnevognen om natten, for at se om det kunne gøre en forskel og faktisk hjælpe ham til at sove mere sammenhængende der. Det kunne også være en måde at få ham til at amme mindre hyppigt om natten og ville være et trygt og genkendeligt sted for ham at sove.. bare en tanke :) I kan tage barnevognen indendøre og lade ham sove i den, som han gør om dagen. I princippet kan barnevognskassen også stilles i tremmesengen, så han både sover i barnevogn og i egen seng og på den måde også vænner sig til at være i egen seng... En alternativ løsning, men I har jo forsøgt alt, så det er vel nok det eneste, I ikke har afprøve;)
Med hensyn til laktoseintolerance, så indeholder modermælk rigtig meget laktose (40-50%), og hvis han var laktoseintolerant ville jeg derfor tænke, at han også ville reagere på al den modermælk han indtager... Samtidig så vil det ofte give en del maveproblemer som diarre, oppustethed, luft i maven, og det lyder som om, at jeres drengs problemer er mere forstoppelse... I kan naturligvis se, hvordan han reagerer på mælkeprodukter, når I begynder at tilbyde lidt af dette, og er I usikre på, om han kan tåle laktose, så kan I købe laktosefri mælkeprodukter, og se om det gør en forskel hos jer... Og ellers vil jeg anbefale jer at drøfte det med lægen, da det er vigtigt ikke at sætte ham på særlig kost, hvis han ikke har behov for det.
Med hensyn til at sove med nakken bukket bagover, så ser man ofte dette hos børn med silent refluks. De finder en måde at ligge på, en stilling, som gør det okay at ligge og som minimerer tilbageløb. Andre symptomer er f.eks. hyppig amning, tendens til at fejlsynke, hikke, gråd i forbindelse med bøvs og gylp, sur lugt ud af munden, hæs stemme...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du nævner, at nogen har sagt, at babyer "ikke må" ligge bukket bagover - og det er også rigtigt i forhold til, at det kan være tegn på refluks, men måske har de, der har sagt det, tænkt på noget andet. Nogle børn ligger i det man kalder C-stilling eller "bananform". Når de ligger ryggen, så former kroppen sig som et C eller en banan. Det kan være tegn på KISS - kranie-nakkeleds-induceret-symmetriforstyrrelse, hvilket betyder, at barnet har en fejlstilling i de øvre nakkeled. Det kan gøre, at barnet bliver skæv i nakke/ryg og har svært ved at bruge sig selv motorisk. Det er dog ikke tilfældet hos jer, da jeres dreng jo motorisk er meget stærk og rigtig godt igang, og han ligger heller ikke i C, men ligger snarere omvendt :) Jeg tænker derfor, at måden han ligger på er udtryk for nogle refluksproblemer samtidig med, at han jo også har haft øreproblemer og lidt synkebesvær - øre-næse-hals hænger på sammen:)
Med hensyn til lure om dagen, så lyder det meget fint at I forsøger at hjælpe ham til to lure dagligt og netop strækker middagsluren lidt, så han kan undvære den 3. powernap. Når han om en god månedstid starter i vuggestue, så vil hans rytme sandsynligvis ændre sig, og her må I se, hvad tiden bringer. Men, hold fast i den gode dagsrytme, som han allerede har. Det vil kun være godt - også for tiden frem:)
Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre, og jeg ønsker også jer en rigtig god jul og et godt nytår!
Rigtig glædelig 24. december :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.