Annonce

Annonce

Svar: Opvågninger om natten - 8 mdr.


15. december 2021

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med jer

Tak for jeres brev, og hvor dejligt at høre, at lillesøster trives så godt :)

Det lyder helt alderssvarende med de 3 flasker i døgnet, og jeg anbefaler netop ofte, at disse ligger før middagslur, aften og sen aften. Jeg anbefaler også, at man i 8-9 måneders alderen indfører en godnatgrød, som netop ofte kan være med til at mætte lidt mere og sammen med flaskerne give lidt mere sammenhængende nattesøvn i denne alder - og umiddelbart lyder det som om, at det fungerer rigtig godt for jer.

Det er dog helt normalt, at hun stadig har brug for en flaske, når hun puttes og en flaske igen sen aften - også selvom hun får godnatgrød. Så den flaske, som hun nogle gange efterspørger kl 01 skal I bare give hende - nogle børn trives bedst med at vågne og melde sig selv og få flasken der, i andre familier er løsningen, at mor eller far giver flasken sen aften, før I selv går i seng. Her kan hun måske spise den mere eller mindre i søvne og så sove videre - og har hun fået en flaske f.eks. kl 23-23.30, så behøver I ikke vågne og give flaske kl 01. Så prøv jer lidt frem, hvad I tænker kan fungere bedst for jer alle tre.

I skal naturligt også være opmærksomme på, at hun hele dagen igennem drikker tilstrækkeligt med vand, for ellers vil hun naturligt søge sit væskebehov ekstra dækket om natten:)

Jeres datter starter dagen tidligt, da hun ofte står op allerede kl 06, og det er derfor helt naturligt, at hun har brug for en 3. lur om eftermiddagen - ellers bliver dagen simpelthen for lang for hende. Jo tidligere børn stå op, jo længere tid har de ofte brug for den 3. lur. Jo senere de starter dagen, jo tidligere kan de ofte nøjes med 2 lure dagligt. Så lige nu skal I lade hende få den 3. lur - og være glade for, ...


Annonce

... at det fungerer:)

Når hun ofte har en opvågning om natten, de gange hvor hun sover en længere middagslur, så kan det hænge sammen med, at vi i vores cirkadiske rytme har et dyk om dagen og det modsatte peak om natten. Det kan vi f.eks. have kl. 15 og 03. Vi er trætte om eftermiddagen, har brug for lidt kaffe og lidt sødt, for at få energien op (her har vi vores dyk) og så har vi det modsatte peak om natten, hvor vi vågner, måske går vi ud og tisser og går i seng igen ...

Børn har også et dyk og et peak i deres rytme. Og når jeres datter sover en længere middagslur og f.eks. sover til efter kl 15 og herefter så springer dagens 3. lur over - så vil hun f.eks. godt kunne have en opvågning om natten omkring samme tidspunkt, altså omkring kl 03. De dage, hvor hun sover 3 lure, har hun måske ikke sit dyk kl 15, men er vågen her, og så vil hun måske ikke have sit peak kl 03, men måske tidligere eller senere, så det passer med enten middagslur eller 3. lur...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hvor om alting er, så er det som sagt rigtig fint, at I lader hende sove 3 lure de dage, hvor hun har behov for det, og I behøver ikke arbejde på at hun kun skal sove 2 lure dagligt, så længe hun ikke er ældre end hun er, står tidligt op og i det hele tage sover bedre og trives med sine 3 lure.

Derudover så handler en del af hendes natteruro sandsynligvis også om, at hun nu er knap 9 måneder gammel og derfor er godt igang med separationsfasen. Denne periode giver både en stor motorisk uro, hvor hun har brug for hjælp til stillingskift om natten og en stor mental uro, hvor hun kan have behov for lidt beroligende hænder. Alder og udvikling spiller altså også ind netop nu :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Amning og medicin

Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.

Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce