Brev:
Er min søn autist
Hej Helen.
Da Max var 6 måneder, var han i et meget langt og vanskeligt tigerspring - måske. Jeg begyndte at blive ret bekymret for om der kunne være andet galt med ham.
Max har aldrig grædt som spæd, han har aldrig kunne lide nærkontakt og jeg synes heller ikke at hans øjenkontakt er optimal. Jeg har vendt det med min sundhedsplejerske flere gange, og hun siger altid at alt virker helt normalt. Selv tænker jeg at han måske kan være autist. Men tør jo nærmest ikke at sige det til nogen. For tænk hvis jeg ikke har ret.
Som tidligere beskrevet, er han også meget humørsvingende og svær at stille tilfreds.
Jeg har også nævnt for mødregruppen, at jeg synes at Max er anderledes. Men ingen kan se hvad jeg mener. Han er jo som regel bare et nemt og smilende barn, når vi er ude.
Jeg har prøvet at ligge mine bekymringer på hylden, ...
... men nu er de dukket op igen.
Jeg synes altså ikke hans øjenkontakt er optimal og jeg synes altid at han har været et lidt anderledes barn.
Han er så småt startet i dagpleje (har været der en uge) hvor jeg til opstartsmødet nævnte at de gerne må være opmærksom på hans øjenkontakt. Skal jeg bare lade dem vurdere lidt på det, eller skal jeg søge videre med mine bekymringer?
Sundhedsplejersken har netop været her, og hun sagde igen, at hun fint kan holde øjenkontakt med ham.
Og man kan godt få øjenkontakt med ham, han holder den bare ikke og han søger den ikke. Han er nemmere at holde øjenkontakt med på afstand. Han kan ikke lide nærkontakt og vender sig altid udad, når man tager ham op. Han er fint med motorisk, men har haft svært ved at lære at spise. Det går dog bedre og bedre.
Hvad tænker du?
Med venlig hilsen
Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Overgang fra vugge til tremmeseng - opstart af op-ned
Kære Helen Vi har nu forsøgt os med op-ned metode i 3 dage, og vi synes...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
6. marts 2025 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen Vi skriver, da den nu er gal med lille Matteos søvn igen, og der...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.