Annonce

Annonce

Brev:

Akut-hjælp til søvn


25. november 2021

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Akut-hjælp til søvn

Kære Helen

SOS! Nu er den helt gal med Lillebrors søvn! Siden i mandags er han vågnet hver 20-40 minutter hele aftenen og natten igennem og jeg er ved at være helt udslidt. I dag har han også kun sovet 2x 40 minutters lur mod 1,5 + 2 timer vanligt.

Jeg skrev til dig for et par uger siden, da han var begyndt at vågne om aftenen og du kom med mange gode forslag, som jeg stille og roligt begyndte at implementere, og faktisk med nogen succes. Jeg prøvede at undgå at han faldt i søvn ved brystet og i bevægelse og havde faktisk flere gange succes med at lægge ham vågen i sengen efter natamning og så lulle ham i søvn med en sang og en hånd på brystet eller unde nakken. Og jeg synes også det begyndte at virke, for han sov bedre både aften og nat.

Men men men, så her i weekenden var vi i sommerhus med mine forældre og hele min familie, 10 voksne og 7 børn fra torsdag til søndag/mandag. Vi havde alle en dejlig weekend og Lillebror var i top humør og var også med i poolen flere gange. Han sov i barnevognen både nat og dag, for den er han tryg ved og Jeg holdt meget fast i hans sovetider. Han sov rigtig godt, både til lur og natten de første 3 nætter, måske med et par ekstra opvågninger pga larm. Men natten til søndag sov han helt forfærdeligt. Hele aftenen og natten vågnede han igen og igen og ville kun sove i mine arme. Så snart jeg lagde ham i barnevognen vågnede han og græd.

Jeg endte derfor med at tage ham med ind i stuen og sidde med ham i armene, mens vi hyggesnakkede færdig og prøvede flere gange at lægge ham uden succes. Da vi gik i seng til midnat brød helvede løs. Han græd og græd og var helt utrøstelig selvom han var i mine arme og jeg forsøgte at trøste ham med de ting jeg plejer. Han gik helt i flitsbue. Jeg fik ham til at sove i mine arme fra 1.30 til 2.30, men herefter græd han mindst 1 ½ time i træk, så storebror vågnede og alt var kaos. Desværre var min mand taget hjem på arbejde, så han kunne ikke hjælpe. Herefter sov han korte stræk i mine arme resten af natten og vågnede fortsat mange gange med højlydt gråd, hvilket han slet ikke plejer.

Siden har hans søvn været helt til rotterne. Han vågner ustandseligt og vil kun være i favn, og helst gående rundt i stuen eller ...


Annonce

... hoppende på bold, eller ammes og græder højlydt hvis jeg forsøger at trøste ham i sengen. Han vågner enormt nemt og i nat havde han kun enkelte sovestræk på mere end 20 min. I nat var jeg helt ødelagt, så min mand tog over, så jeg kunne få en pause. Han mente at det var okay at han græd på hans skulder, så længe han var mæt, varm og tryg og ville ikke gå rundt med ham som jeg plejer, selvom jeg var uenig. Han fik ham til sidst til at sove og der sov han omkring 1 ½ time indtil vi skulle op kl 6. I dag har han så kun sovet 2 x 40 min og vågnet med voldsom gråd og jeg har ikke kunne få ham til at sove videre, som jeg ellers plejer hvis han vågner fra lur for tidligt. Hans humør når han er vågen er godt og helt som det plejer.

Vi forsøger med grød og mos 2 gange dagligt (frokost og aften) men det er kun enkelte gange han har spist mere end 4-5 skefulde og vil slet ikke åbne munden. Søndag (før den forfærdelige nat) spiste han dog en stor portion grøntsagsmos med lilla gulerod og kartoffel. I dag har jeg været mere insisterende og fået ham til at spise ½ dl grød til frokost, men under protester. Han er god til at drikke vand til.

Hvad tror du der er sket søndag nat? Har han alligevel været overstimuleret eller måske for mæt af alt mosen? Og hvorfor er sover han nu helt forfærdeligt selvom vi er kommet hjem i vanlige omgivelser?

Jeg føler mig godt nok bombet tilbage til start og føler at alt det arbejde jeg har gjort de sidste uger, bare har været forgæves.
Hvad skal jeg gøre for at hjælpe Lillebror til bedre søvn?

Venlig Hilsen
Katrine

Bonusinfo:
Jeg kan ikke få det til at fungere at amme liggende, måske fordi jeg har stor barm?
Lillebror har lidt meget af forstoppelse til trods for at han kun er ammebarn, derfor er vi blevet rådet af lægen til at starte sent og forsigtigt op med grød. Han har ikke haft forstoppelse efter grød-opstart endnu.

Storebror, der har angst, sover for tiden i en seng i soveværelset da han ellers er meget utryg, så måske er jeg lidt hurtig til at tage lillebror op og med ind i stuen når han begynder at græde. Storebror er meget afhængig af sin nattesøvn, da han skal op og i skole. Kan det give mening at forsøge et andet sovearrangement? I så fald hvordan?

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.

Bider under amning - 6 mdr.

Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Vågenperiode om natten

Kære sundhedsplejerske, Vores lille Luca på 6 måneder (på mandag) har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


26. februar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Urolig i aften- og nattetimer

Kære Helen, Først vil vi – som et par forholdsvis nyudklækkede...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex

Dåb

Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.

I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.

Før dåben skal I vælge mindst 2 og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for en god brevkasse. Vi er i den kedelige situation, at vi ikke har haft glæde og gavn af vores egen sundhedsplejerske. Vi har fundet dine svar meget relevante.

Tak fra os.


Annonce