Brev:
Urolig i kroppen
Hej Helen.
Tak, for dine råd ved mit sidste spørgsmål ;)
Det går fremad med hans vågentid, og han kan nu det meste af dagen klare 1,5 time, nogen gange 2 timer. Vi er ligeså stille startet op på grød, fordi han viste tydelig tegn på, at han havde brug for mere, end kun amningen og det går rigtig fint, og virker også til at give ham bedre humør om aftenen. Derudover forsøger vi også at putte ham tidligere, da de sidste timer om aftenen var ren kamp, og han nok prøvede at fortælle, at han var klar til at slutte hans dag tidligere.
Nu har vi så en ny udfordring. Loui er blevet utrolig urolig med sine arme (og ben), især i forbindelse med søvn. Han kaster armene rundt når han skal puttes og efter de gyldne 45 min. Tidligere har jeg kunne nøjes med at give sutten igen og rulle ham lidt frem og tilbage i barnevognen. Men den går ikke længere. Hvis jeg får ham til at falde i søvn igen, vågner han igen og igen, så snart han begynder at kaste rundt med sine arme og kaste hovedet fra side til side, mens han græder med lukkede øjne.
Han får vækket sig selv, bl.a. fordi han gnider sig i hovedet og hiver fat i sutten og hiver den ud (han kan ikke falde i søvn hvis ikke han har sin sut). Han ligger og græder med lukkede øjne og jeg er derfor ikke i tvivl om at han stadig er træt.
Som forsøg på at løse problemet, har jeg forsøgt jeg at svøbe ham med hans arme ned langs siden. Det er det eneste der kan hjælpe ham til ro igen. Men han er en stærk gut på nu 7,7 kg og 70 cm lang, og MEGET stærk, så han får tit vredet armene fri af svøbet i løbet af søvnen og vågner igen grædende, fordi han fægter rundt.
Jeg har også prøvet med en tyngdepose, som har haft en hvis effekt, HVIS han er svøbt under den. Men så bliver han nemt alt, alt for varm og det påvirker ham selvfølgelig også, ...
... til ikke at kunne falde til ro.
Lige nu går rigtig meget af dagen med at svøbe ham om, gå og gå med barnevognen for at få ham til ro igen. Det er efterhånden sjældent at han vågner udhvilet, fordi han til sidst får vækket sig selv så meget, at jeg giver op og må tage ham op, og så tager vi kampen igen senere på dagen.
Det er udmattende for os begge og synd for ham at, han ikke får lov at blive udhvilet.
Jeg oplever også meget uro ved amning hvor han sparker mig med benene, river og slår med hænderne, og gennem hele amningen slipper han og bliver sur, for så at tage ved igen (også selvom jeg skifter bryst). Igen må jeg nærmest holde ham fast for at han kan finde ro til at så spist. Bliver han holdt fast finder han mere ro og kan koncentrere sig. Mine lår har været fulde af blå mærker fordi han er så urolig og sparker løs på mig.
Det skal siges at denne uro i arme og ben også ses om natten, men der er han dog noget bedre til at falde hen hurtigere igen, men igen må jeg svøbe ham, ellers sover han slet ikke.
Når han er udhvilet er han så glad, nysgerrig og veltilpas og meget begejstret for at være startet på grød :)
Er det almindeligt at opleve denne uro i hans krop og hvornår bliver det mon bedre?
Jeg synes jo han er ved at være for stor og stærk til at blive svøbt, og han skal have lov til at kunne skifte position, men det er bare ikke en mulighed lige nu, fordi han ellers slet ikke ville få sovet og bare græde og græde. Men jeg ved at det er det eneste, der pt. hjælper på at kunne få ham til at sove, da han ellers vækker sig selv og han så vågner grædende og ikke udhvilet :(
Jeg synes ikke det er rart, at jeg nærmest føler jeg skal holde ham med alle kræfter, men intet andet virker og samtidig er det snart umuligt at holde ham i svøbet.
Mange hilsner
Hanne
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
4. februar 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Vi har en glad lille pige, som blev 5 måneder for en uge siden....
Viden om børn:
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.