Annonce

Annonce

Svar: Urolig søvn baby 5 måneder


10. november 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for din fine beskrivelse, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.

Som jeg ser det, så er der sandsynligvis flere ting, som spiller ind hos jer. Det ene er, at jeres dreng aldersmæssigt er ved at være der, hvor han måske har behov for lidt mere mad. Det er derfor rigtig godt, at du er startet med lidt smagsprøver og det lyder som om, at du måske godt kan begynde at øge ham lidt i indtag. Hvis han tager fint imod skeen, er interesseret og hans mave fungerer, så må han gerne spise ½ dl. grød til frokost og når det fungerer, så må du meget gerne begynde at tilbyde ham ½ dl. mos om aftenen. Det er bedre, at han tilbydes ½-¾ dl. 2 gange daglig end at han tilbydes 1-1.5 dl på en gang.

Skemaden vil naturligt komme ud over den mængde mælk, som han plejer at få, og det er rigtig godt, at du ammer og amningen lyder til at fungerer rigtig fint. Du skal dog være opmærksom på at han måske skal holdes lidt til brystet i løbet af dagen, så han ikke slipper for hurtigt, fordi han lader sig forstyrre af andre og mere spændende ting. Det er vigtigt, at han ikke "slatspiser" for meget, men holdes lidt igang ved brystet og tager godt fra, så du sikrer dig, at han ikke søger brystet om natten, fordi han reelt har behov for den ekstra mælk.

Derudover så skal du også være opmærksom på, at du gradvist bør arbejde på at putte ham fra dig, før han sover helt. Som det er lige nu, så falder han i søvn i din favn og med dit bryst i munden, og det gør naturligt, at han vil søge din favn og brystet igen og igen natten igennem. Det er vigtigt, at han nu ammes og flyttes over i sin bedside, før han sover helt. Du skal forsøge at flytte ham fra dig, der hvor han er døsig - det vil sige, at han ikke skal være vågen, men skal flyttes der, hvor han tydeligt har svært ved at holde sig vågen, men dog stadig når at registrere, at du putter ham fra dig.

Og når du ligger og ammer ham, hvilket du også meget gerne må gøre, så er det på samme måde vigtigt, at du forsøger at nå dertil, hvor han ammer, slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn. Så han heller ikke her falder i søvn med dit bryst i munden og i din favn, men lærer at falde i søvn liggende ved siden af dig. Det er betydeligt lettere at komme derfra og over i sin bedside, end at komme fra din favn ned i sengen...

Og det leder så til næste udfordring, som I måske har - nemlig, at han om dagen sover med bevægelse. Du kan godt putte ham i slyngevuggen og der få ham til at sove uden at han falder i søvn med brystet, - men det kræver at han så vugges og holdene i bevægelse. Det kan være trygt og dejligt, når han er helt lille, og det minder om tiden i livmoderen. Men, det er naturligt problematisk på sigt, hvis han skal vugges og være i bevægelse hele tiden for at kunne sove - især, hvis I gerne vil lære ham at sove i tremmesengen i nærmeste fremtid. Derfor er det vigtigt, at du nu forsøger at minimere behovet for bevægelse. Det betyder, at hvis du f.eks. har motor på slyngevuggen, så kan det være en god idé at slukke for den.

Du kan også med fordel forsøge at skabe nogle rutiner ,hvor du putter ham i barnevognen i løbet af dagen. Det har den fordel, at han her puttes på afstand af dig, men samtidig også kan blive trillet/bevæget lidt - men du kan også ...


Annonce

... holde vognen stille. Og det er netop vigtigt, at du gradvist trapper ud af bevægelse ved at holde ham stille. Når han siger noget, så triller du ham lidt, så snart han er stille, så holder du ham stille, når han siger noget igen, så triller du lidt igen, men så snart han er stille, så holder du ham igen stille. På den måde kan du lære ham, at det faktisk er okay blot at ligge og kikke, at det er trygt og dejligt - også uden at han behøver være i bevægelse hele tiden.

Da jeres dreng ammes fuldt ud, så kan det være svært for far at komme på banen, så længe jeres dreng ikke er ældre end han er. Alternativet til amning er flaske, og netop en drømmeflaske vil far f.eks. godt kunne give. Det vil give mulighed for at du kan gå tidligere i seng og far kan give flaske sen aften - men det vil naturligt være med risiko for at det spolerer din amning. hvorvidt flasken er en løsning for jer afhænger derfor af, hvad I har af ønsker og planer for fremtiden. Hvis du planlægger at amme til jeres dreng er mindst 1 år, vil det være rigtig fint, at du ikke giver flaske og holder fast i dette. Det vil så også betyde, at det er dig, der hovedsageligt tager dig af putningen så længe. Hvis far skal overtage en del af barselsperioden, så kan det derimod være en overvejelse værd, om I skal introducere jeres dreng for en flaske, og i givet fald vil det være rigtig godt, at gøre dette nu, for bliver han ret meget ældre, vil han højst sandsynligt ikke accepere den.

Det er også sådan, at når jeres dreng bliver 8-9 måneder gammel, så vil det ofte være lettere for far at komme på banen om aftenen. I den alder kan I med fordel indføre et bad, et godnatmåltid, tandbørstning osv. Alt sammen noget, som far sagtens kan gøre, så far på den måde gør alt det, der leder op til putning - og derefter tager du så over, ammer og putter. Så på den måde arbejder tiden altså også for jer.

Jeg tænker ikke, at I skal putte jeres dreng kl 21, hvis han ofte sover sin 3. lur omkring kl 17. SÅ vil det ofte være passenede at putte ham tidligere - og mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover måske lidt videre og ellers står I op og starter dagen

Vågner og I leger, hygger, tumler

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grød og øges gradvist til ca. ½ dl. grød, evt. med lidt frugtmos som topping, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur

Eftermiddag 15-15.30: Ammes, når han vågner efter en længere middagslur

Sen eftermiddag 17: - og ammes igen, før han puttes til dagens 3. lur, som ofte er en kort powernap og det er rigtig fint, at denne lur tages i barnevogn

Aften 18: Tilbydes smagsprøver på lidt grøntsagsmos og øges gradvist til ca ½ dl mos. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca. 19.30

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og sover videre i sin bedside. Kan også tilbydes en drømmeflaske her, som kan gives af far, hvis I har et ønske om, at far nu og fremadrettet skal mere på banen.

Nat 03: Evt. amning og sover videre...

Jeg håber at mine tanker og min dagsplan giver lidt idé om, hvad I kan arbejde lidt videre med netop nu, og hvad der spiller ind hos jer :)

Rigtig meget held og lykke - jeg glæder mig til at følge jer videre frem :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!

Mor til Jens på 13 måneder


Annonce