Svar: Tid til ændret puttemetode til nat
Kære Lasses mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at I har et rigtig dejligt, omsorgsfuldt putteritual og jeg er stor fortaler for, at man sidder ved sengekanten om aftenen. Når I taler dagen igennem, så hjælper I Lasse med at koble fra og finde ro, og på sigt vil han selv begynde at kunne sætte flere og flere ord på sin dag og vil også kunne fortælle jer, hvis noget har været svært.
Det vil være guld værd de næste år frem, faktisk har rigtig mange skolebørn også stor glæde af, at man bruger tid ved sengekanten om aftenen, og det er ofte netop der de fortæller, hvordan de egentlig har det med at gå i skole, og hvis noget går dem på.
Når det så er sagt, så er det naturligvis ikke sådan, at I behøver blive siddende, til Lasse sover, hvis det tager lang tid, og nogle gange kan jeres tilstedeværelse faktisk være med til at gøre, at han ligger og kæmper mod søvnen og holder sig vågen, og det er der jo igen idé i.
Jeg vil derfor anbefale jer, at I forsøger det, som jeg kalder "stryge-tøj-metoden". Den er rigtig god at bruge i forhold til hans alder og den udvikling, som han går igennem nu og det næste halve års tid frem, hvor han naturligt bliver mere og mere bevidst - og dermed også mere bevidst om, at når han ligger i sin seng, så sidder I og hygger i stuen:)
I skal putte ham, som I plejer. Det kan være med bad, godnatmåltid, tandbørstning osv. derefter i seng og så sidde hos ham, tale dagen igennem, læse en godnathistorie, synge en godnatsang osv. Og også meget gerne med en puttebamse, slaskedukke eller lignende, som han kan putte sig med. Og i stedet for at gå fra ham, og han så bliver ked af det, vil rejse sig og gå efter jer, så skal du stille dig på værelset eller lige uden for døren og stryge tøj eller lægge tøj sammen. Det er vigtigt, at du stiller dig et sted, hvor han kan se dig, så han ikke behøver rejse sig for at blive forsikret om, at du stadig er der
Det, at du står og stryger eller lægger tøj sammen er vigtigt. Det viser ham nemlig, at når han skal sove, så har du noget kedeligt at lave. Han har som sagt nået en alder nu, hvor han begynder at blive langt mere bevidst om, at når han er lagt i seng, så sidder du og far og hygger i stuen - og det vil han naturligvis gerne være en del af. Hvis du har forsøgt at gå fra ham, og han er blevet ked af det og måske efterfølgende har været i stuen, så er han blevet bekræftet i, at I netop sidder og hygger - og derfor vil han godt kunne ...
... protestere mod, at han nu skal falde i søvn alene. Hvilket jo er helt forståeligt :)
Du skal derfor vise ham, at når han skal sove, så sker der ikke noget spændende. Der er ikke noget sjovt, der er ikke noget hyggeligt, det er faktisk ret kedeligt, det du laver (stryge tøj og lægge tøj sammen), og derfor kan han lige så godt lægge sig til at sove.
Du må meget gerne småpludre med ham. Han kan kalde på dig "mmooaaar?!", og du kan svare "ja jeg er lige her, skat", så han hele tiden bekræftes i, at du ikke går fra ham, men stadig ligger i sin seng, lidt på afstand af dig. Rejser han sig, kan du også give ham en lille kærlig kommando "Læg dig ned skat, læg dig ned". Det, at han selv lægger sig gør, at han bedre bliver liggende. Hvis du hele tiden går hen og lægger ham ned, så virker det som en fjeder, hvor han rejser sig igen og igen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Rejser han sig flere gange, kaster han med sutten, bamsen osv. så lad det være, stryg færdig og gå hen til ham, giv ham bamse og sut tilbage, put ham igen og gå så tilbage til dit strygetøj. Stille og roligt og på den måde vise ham, at han fint kan ligge i sin seng, du er der stadig, du passer på ham, der er ikke noget han går glip af, han kan trygt lægge sig til at sove.
Og derfra kan du så udnytte stryge-tøj-metoden og begynde at gå frem og tilbage. Du kan f.eks. sige "Jeg henter lige en skjorte mere, så kommer jeg igen", så går du ud, er kortvarigt væk og kommer tilbage med en skjorte, som også skal stryges. På den måde har du et formål med at gå fra ham, som ikke handler om, at han skal sove, men som handler om noget praktisk. Og stille og roligt kan du så øge tiden der går, hvor du er væk og indtil du kommer tilbage, fordi han gradvist har lært, at det er helt okay at ligge i sin seng, også selvom du går - du kommer tilbage igen og er han i tvivl, så kan han altid kalde på dig, for du reagerer naturligt på hans kalden :)
Jeg synes, dette er en meget fin og skånsom og kærlig måde at lære ham at sove i egen seng og på eget værelse - hvilket han jo allerede kan - men uden at du behøver sidde der, til han er faldet i søvn :) Og gradvist kan du udvide mere og mere, og efter putning blot sige f.eks. "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskine, så kommer jeg igen" og så kan du gå fra ham, imens han ligger og lytter, kan høre tallerknerne skramle osv. og derefter kommer du ind og kysser godnat... og måske er han så allerede faldet i søvn:)
Rigtig meget held og lykke med det projekt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Salg af modermælk
Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.
Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.
Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.
Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.