Svar: Mad og rytme - 3 mdr.
Kære Stine
Sebastian må være omkring 3 mdr gammel og er (så vidt jeg kan regne ud efter dit tidligere brev) ved at nå op på en døgnmængde mælk svarende til 1000ml. Jeg synes derfor ikke at 300-400ml i døgnet er acceptabelt og måden du beksriver at det foregår på. lyder heller ikke rar.
Jeg holder derfor fast i mit råd om at det ville være rigtig godt at I blev fulgt af nogen, som kunne se hvad der foregår og støtte jer bedst muligt.
Jeg kan se at du bor i København. Jeg ved at man i København har en Børne- og Familieinstitution som hedder "Wibrandtsvej". Den ligger Wibrandtsvej 102, 2300 København S, Tlf. 32 86 14 11
og email: wibrandtsvej@faf.kk.dk.
Din ...
... sundhedsplejerske kender måske denne institution og kan snakke med jer om, hvorvidt det kunne være en mulighed for jer. I bliver henvist dertil gennem jeres lokalcenters familierådgiver. Snak derfor med dem om det, måske synes det slet ikke det tilbud er relevant for jer; men de kender jer og kan vurdere det bedre end jeg.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I forhold til Sebastians alder vil det være godt at han sover tre lure i løbet af dagen. Altså en formiddagslur, en lur over middag og en lur sidst på eftermiddagen. Sammenlagt bør de tre lure vare 5-6 timer og derudover bør han sove om natten (dog afbrudt af mad) i ca 10 timer, måske lidt mere.
Håber I kommer lidt videre. Rigtig meget held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Modermælkserstatning
Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.
Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire