Annonce

Annonce

Svar: Pludseligt opstået uro omkring amning


4. november 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Dejligt at høre, at du kunne bruge mine tidligere svar.

Det er helt okay, at du lader din datter spise mere eller mindre i søvne, hvis det fungerer bedst for jer begge lige nu. Det vigtigste er, at hun får sin mælk.

Det er også rigtig fint, at du skal have hende tjekket igennem og har bestilt tid hos osteopat for at få tjekket, at hun ikke har nogle spændinger, stramme nakke- eller halsmuskler eller lignende, som kan forklare, hvorfor hun pludselig protesterer mod at ligge i din favn og blive ammet, når hun er vågen. Men som du skriver, så har hun sandsynligvis ikke nogen fysiske gener, men godt at få det tjekket:)

Tjek også hendes mund, så du sikrer dig, at hun ikke har trøske/svamp, hvilket også kan gøre, at hun afviser brystet og føler det ubehageligt at tage fat...

Du skal være opmærksom på, hvordan du holder hende, når du ammer, og hvor du har dine hænder, når du lægger hende til. Vær opmærksom på, om du nogle gange holder hendes hoved i din hånd, hvis det er tilfældet, så kan hun godt føle sig presset mod brystet, og det kan godt gøre hende "flitsbue-agtig" i kroppen, så hun skubber dig og brystet væk fra sig. Det kan her være en god idé, at du lader hendes hoved være støttet af ammepuden eller af din arm, ligesom det ofte kan være en rigtig god idé, hvis du kan lægge dig ned og amme hende liggende.

Og det vil jeg faktisk anbefale dig, at du forsøger i en periode - altså lægger dig med hende og ammer hende liggende, når det er tid til at spise, koble fra og overgive sig til søvnen. Det kan være en god måde at gøre hende glad for brystet igen og samtidig er det en måde stadig at lade mælken være en del af hendes putteritual og det er fint at lade hende falde i søvn liggende ved siden af sig på denne måde. Gradvist vil du sandsynligvis så igen kunne begynde at amme hende siddende og skifte mellem de forskellige ammestillinger i løbet af dagen.

Du skal også være opmærksom på at slappe af i kroppen, når du lægger hende til. Jo mere hun afviser dig, jo mere vil det naturligt påvirke dig, og det kan gøre, at du sidder og spænder op i kroppen og stresser lidt over situationen - hvilket er helt naturligt. Men det kan igen gøre, at din nedløbsrefleks bliver lidt forsinket. Når hun tager fat, dier et par gange, slipper og kaster hovedet væk, tager fat og slipper igen, så kan det godt være tegn på, at nedløbsrefleksen lader vente lidt på sig, og så bliver hun frustreret. Jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det.

Det kan ...


Annonce

... også være en god idé, at du forsøger at stimulere brystet lidt, før du lægger hende til, så du manuelt får mælken til at løbe lidt, og hun derfor ikke mister tålmodigheden helt så meget. Det kan du gøre med dine hænder, men du kan naturligvis også bruge en brystpumpe. Umiddelbart lyder det dog som om, at du har masser af mælk, så du skal ikke stimulere en masse, det er blot for at få mælken til at løbe lidt lige før hun lægges til.

En anden mulighed er at du drypper lidt udmalket modermælk eller modermælkserstatning i munden på hende, når hun ligger ved brystet, så hun kan smage, at der er mælk at komme efter og derfor begynder at die. Hun skal nemlig ikke die ret mange gange, så vil nedløbet begynde, så det er blot et spørgsmål om, at hun lige skal have den tålmodighed det kræver.

Og igen - når det så er sagt - så er det som sagt helt fint, at du ammer hende mere eller mindre i søvne lige nu. Det vil være med til at sikre din mælkeproduktion og når I begge slapper af omkring amningen, så vil hendes tålmodighed forhåbentlig blive lidt større igen:)

Det er super godt, at du er opmærksom på, om du har ændret vaner i forhold til vaskemidler eller kost. Det er også vigtigt, at du er opmærksom på om du har ændret andre vaner i hverdagen, måske er du begyndt at dyrke motion eller lignende, som godt kan være med til at ændre smagen i din mælk, så hun reagerer på dette. Også menstruation kan spille ind på grund af de hormonelle ændringer, eller hvis du er begyndt at tage noget medicin eller andet...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv at skabe så meget ro som muligt omkring amningerne. Hvis I har mulighed for karbad, så gå i bad med hende og lad hende ligge hud-mod-hud med dig i badet og lad hende endelig søge og tage fat i brystet, hvis hun vil. Udnyt også dobbeltsengen til masser af nærhed og tæt kontakt.

Sig til dig selv, at det faktisk er super at lade hende spise mere eller mindre i søvne, så hun får sin mælk og udnyt, at hun her gerne vil die. Du skal endelig ikke forcere noget og ikke presse hende til brystet, hvis hun ikke vil, men derimod udnytte, når hun gerne vil.

Fortsæt med at friamme, så du ammer hende efter hendes signaler og behov og undgå at trække tiden mellem amningerne, fordi du tænker, at du derved vil gøre hende ekstra sulten. Det er vigtigt, at hun oplever, at kunne komme til brystet, når hun beder om det - både for hendes lyst til at die, men også for opretholdelsen af din mælkeproduktion.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce