Svar: Baby 4 måneder - fortsat
Kære S
Tak for dit brev, det er rigtig fint, at du skriver tilbage :)
Jeg tror, at du i første omgang ikke skal tænke på mødregruppe, babysvømning og lignende aktiviteter, som ofte kræver at du er tilstede på et bestemt tidspunkt. Lige nu tænker jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I blot kommer ud en gang dagligt - og at du f.eks. gør det til en fast vane at trille en tur med barnevognen hver dag.
Jeg synes ikke, at du skal begynde at vække din datter, når hun endelig er faldet i søvn - søvnen er bestemt vigtigere at prioritere end aktiviteter ud af huset. Men jeg tænker, at det vil være godt for både dig og din datter, hvis I kan forsøge at gøre det til en nogenlunde daglig begivenhed at komme lidt ud - så kan hun også vænnes til at sove i barnevognen, og det vil være guld værd, hvis hun lærer dette og kan sove her, også når hun bliver ældre. På den måde arbejder tiden naturligt for jer.
Det lyder også som om, at du skal forsøge at skabe en rytme, hvor din datter tilbydes flasken fast tidlig morgen for at se, om hun så ikke kan sove lidt længere. Det er tidligt at starte dagen kl 05, når man ikke er mere end 4 måneder gammel - med mindre hun også sover meget tidligt om aftenen, og det gør mange børn i den alder ikke, men det vil naturligt forklare hendes tidlige opvågning. Gennemsnitligt vil børn i 4 måneders alderen sove ca. 10 timer om natten afbrudt af mælk, og de timer kan naturligt godt ligge forskelligt.. Hos jer lyder det dog rart, hvis dagen kunne vente med at starte til kl 6-6.30 og det vil betyde, at jeres datter så skal puttes kl 20-20.30 for at få sine ca. 10 timers nattesøvn. Det vil sige, at hendes flasker f.eks. kan ligge kl 20, 24 og 05... Og det kunne måske godt fungere for jer og samtidig give ca. 5 timers sammenhængende nattesøvn. Far kan evt. give drømmeflasken omkring midnat, og så kan du gå tidligere i seng...
Hun må gerne komme i bad hver dag, hvis det lige nu kan hjælpe jer til en rytme, hvor I får skabt lidt mere struktur og vænnet hende til en lidt længere lur midt på dagen. Du kan komme ganske lidt badeolie i vandet, så tørrer huden ikke ud og samtidig vil det også skåne hendes hud, når hun efterfølgende bliver puttet i barnevognen og skal sove ude i det kolde vejr.
Hvis hun har problemer med børneeksem, så skal du ikke bade hende hver dag, men det lyder det ikke som om, at hun har, og du må også meget gerne efter badet frottere hende med håndklædet, give hende lidt babymassage, smøre hende med lidt creme osv. så I efter badet har masser af fysisk kontakt, nærhed, og hun på den måde også hjælpes til at koble fra, finde roen og ...
... derefter bedre kan overgive sig til søvnen. Efter badet, lidt babymassage og god stimulation, kan hun få sin flaske og blive puttet til en forhåbentlig lidt længere middagslur :)
Der vil i løbet af den næste måned ske ændringer hos jer. Din datters søvn og rytme vil gradvist ændre sig lidt hele tiden. Hendes vågne perioder vil naturligt blive længere, og dagen vil blive mere og mere opdelt i aktive periode og perioder, hvor hun så skal hjælpes til at sove. I vil også begynde med lidt skemad, hvilket også vil være med til at skabe mere rytme og struktur dagen igennem.. så selvom du lige nu synes det er svært at overskue, så arbejder tiden også lidt for jer - og det håber jeg kan give lidt ro at vide:)
Med hensyn til aktiviteter, så kan jeg godt forstå, du synes det er svært. Derfor ville det også være dejligt, hvis I kunne have en daglig barnevognstur. Du må også gerne trille op at handle med din batteri barnevognen, eller du kan tage i svømmehallen eller besøge den lokale legestue, bibliotek eller lignende - ting som ikke nødvendigvis kræver at du er til en bestemt tid, men hvor du kan forsøge at passe det ind med, at din datter er vågen og skal aktiveres der :)
Du må meget gerne lave bevægelege med hende, og det kan f.eks. være:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- Hun ligger på ryggen, og du cykler med hendes ben, imens du f.eks. synger 'hjulene på bussen drejer rundt'
- Hun ligger på ryggen, grib om hendes hænder og håndled og lad hende selv være med til at trække sig op. Først op i siddende stilling og derefter forsigtigt op at stå
- Hun ligger på ryggen, tag fat om læggen og bøj i hendes hofte og knæ. Lad hendes underkrop rulle fra side til side.
- Hun ligger på ryggen og du hjælper hende med at krydskoordinere, hvor hun hjælpes til skiftevis at løfte højre fod til venstre hånd og omvendt, venstre fod til højre hånd.
- Hjælp hende med at dreje fra side til side, ved at lade hende række efter noget legetøj.
- Læg hende på maven hen over en stor gymnastikbold og vip hende frem og tilbage.
- Tag hende i din favn og dans med hende til musik, sving hende rundt til bevægelserne på en måde, hvor du kan se, at hun synes det er sjovt og rart...
Du kan finde youtube videoer med forslag til motoriske lege :)
Du må også gerne lægge hende under et aktivitetstativ, hvor hun kan ligge og slå til nogle af tingene og måske ramme noget, som giver lyd fra sig, hvilket hun også kan synes er sjovt - og det kan også være en måde, hvor på hun måske kan underholde sig selv lidt, imens du laver lidt praktiske ting ved siden af.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.