Svar: Natflaske - 9 mdr.
Hej med dig
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring natflaske :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 flasker i døgnet. Disse ligger ofte før middagslur, aften og sen aften. Og i 10-12 måneders alderen har de ofte behov for 2 flasker, og det vil ofte være flasken om dagen, der forsvinder i den alder.
Når jeg ser jeres dagsplan igennem, så får jeres datter ikke flaske i løbet af dagen. Hun er i vuggestue, og hun sover rigtig fint uden flaske her - det er super godt. Selvom hun ikke er 10 måneder endnu, så lyder det som om, at hun vil trives godt med 2 flasker, og det vil være et reelt behov, at disse ligger aften og sen aften - eller evt. aften og nat.
Derudover så har mange børn i denne alder glæde af at få en godnatgrød om aftenen. Den kan evt. ligge adskilt fra aftensmaden med et bad. Badet vil give ro i kroppen, hvis det efterfølges med lidt babymassage, blive smurt med lidt creme osv. og ligger ca. en time før putning. Derefter kan hun tilbydes godnatgrød, få børstet tænder og så få sin flaske og blive puttet til natten. Det vil sige, at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 17-17.30: Aftensmad - udgangspunktet, hvad I spiser. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i større stykker til hænderne og også hapsere, som spises med fingrene (og evt. gaffel) og derudover også stadig gerne mos, som gives med ske. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, ...
... får lidt babymassage osv. og gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød ca. 18.45. Det kan være en flerkornsgrød eller mysligrød, vand af kop. Og får derefter børstet tænder (hvis hun har fået tænder)
Flaske og puttes til natten ca. kl 19 som nu - drikker måske ca. 200 ml her
Sen aften 22-23: Drømmeflaske - drikker måske ca. 200 ml her og sover herefter uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen begynder.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som I kan se, så anbefaler jeg altså, at I giver hende en godnatgrød som en fast del af putteritualet og derudover også flaske aften og sen aften. På den måde fyldes hun godt op til natten og kan efter midnat sovet et længere søvnstræk. I skal naturligvis også sikre jer, at hun hele dagen igennem drikker vand nok, for ellers vil hun stadig godt kunne søge flasken om natten for at få sit væskebehov tilstrækkeligt dækket.
Hvis hun sover rigtig godt kl 22-23 og har svært ved at drikke drømmeflaske her, så kan det nogle gange være nødvendigt at vente, til hun vågner af sig selv. Det kan være en af de gange, hvor hun vågner og søger efter sutten, at hun reelt har behov for flasken, det kan også være, at det først er kl 03 - men de to flasker i døgnet lyder til at være et reelt behov med den alder hun ha, I skal bare finde ud af, hvornår flaske nummer to ligger bedst, så det fungerer for jer alle tre:)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.