Svar: Utilfreds lille mand
Kære Maria
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dreng :) Dejligt at høre, at I havde stor glæde af mit sidste svar, jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig igen.
Dagplejestart, sygdom med hoste osv. kan naturligt ødelægge de gode søvnvaner. Alle de nye oplevelser skal bearbejdes om natten, når han sover - det giver ekstra drømmeaktivitet og dermed ekstra uro. Og hoste gennem flere uger vil naturligt vække ham, og selvom han ikke hoster mere, så kan det godt stadig sidde i kroppen hos ham, som en slags erfaring...
Der er heller ikke tvivl om, at det er dybt frustrerende for ham, når han motorisk forsøger at kravle, rejse sig, bevæge sig rundt.. forsøger at få fat i sit legetøj, kommer baglæns og væk fra det, i stedet for hen til det osv. Det må bare være mega hårdt, når man gerne vil bevæge sig, gerne vil have sin krop til at udføre visse bevægelser, gerne vil flytte sig i en retning, gribe ud efter en ting osv. - og man bare ikke kan. Det skaber naturligt frustration og fortvivlelse - og gør ham ked af det og irritabel. Han vil så meget, og han forsøger, men det er nogle gange bare for svært.
Det kan også være svært at spise selv. Især om aftenen, når han er træt efter en lang dag, så er det svært at overskue et måltid. Han har brug for jeres hjælp, samtidig med at han også har en alder, hvor han også gerne vil spise selv - og det er en rigtig svær kombination - for han vil ikke mades, men han mestrer endnu heller selv ikke at spise med en ske, og det tager bare rigtig lang tid for ham at få maden i munden, og så bliver han naturligt frustreret og ked af det.
Når det så er sagt, så lyder det dog som om, at I skal se lidt mere på hans indtag af netop mad i løbet af dagen og aftenen. Giv ham mad, som han kan sidde med i ånden, det kan være ½ bolle med smør, grødmuffins, grøntsagsmuffins, ½ frikadelle, ½ hårdkogt æg, kogte grøntsager, ovnbagte grøntsager, frisk frugt og bær... og også meget gerne pasta og flute eller brød, som han er glad for. Og så også meget gerne skemad stadig væk - grød og grøntsagsmos, hvis han vil have det :)
Sammensætningen af hans mad har betydning for hans humør og overskud. Det er vigtigt, at han spiser sundt og godt for at hans humør er stabilt. Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer, og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt, at I starter morgenen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor er det en god idé at give ham havregrød om morgenen eller lave klatkager eller grødmuffins af havregrød, evt. tilsætte lidt frugt eller bær, så han fra morgenstunden får et naturligt overskud. ...
...
Mellemmåltiderne er vigtige - det kan f.eks. være havregrynsboller eller grahamsboller, suppleret med ost, frisk frugt og bær. Det kan også være en portion tykmælk med lidt regne æbler, frugtmos, måske fint hakkede nødder, rugbrødsdrys og lignende...
Og til frokost og aften er det vigtigt med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være variation, og udgangspunktet meget gerne jeres mad. Det er dog også vigtigt, at I sørger for ,at der er mindst en ting ,som jeres dreng godt kan lide - og hvis I ved, at han altid spiser, hvis der er lidt pasta eller lidt brød, så synes jeg, at det er fint, at I søger for, at dette indgår i serveringen. Når I sætter jer til bordet, og det er spisetid, så er det vigtigt, at han naturligt går igang med at spise - og det gør han, hvis I har lavet lidt pasta eller serverer lidt brød sammen med maden - og stille og roligt vil han så sandsynligvis begynde at spise lidt af den øvrige mad også. Det er bedre, at I på den måde søger for at det at spise forbindes med noget hyggeligt og rart end at I får skabt nogle konflikter omkring maden, som måske gør, at han fremadrettet ikke har lyst til at spise...
Det er også en rigtig god idé, hvis I kan undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække, og vand bør som hovedregel være tørstslukker. Han må stadig gerne få sine flasker - det vil være passende med 2 flasker dagligt nu - før han puttes om aftenen og en drømmeflaske sen aften. Det vil sige at efter midnat, skal han ikke længere tilbydes noget.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Mætheden skal skabes hele dagen igennem og det lyder som om, at han i dagplejen er god til at spise og nyder at kunne spise med de andre børn. Det er super godt. Hjemme er det naturligvis også vigtigt, at I gør hvad I kan for, at han spiser nok aftensmad og evt. forsøger med et godnatmåltid, så I sikrer jer, at han ikke går sulten i seng. Og så får han stadig sine 2 flasker.
Når han bliver 12 måneder, vil det sandsynligvis være passende at trappe ud af drømmeflasken og det gør I netop ved at trappe ud, så han får gradvist mindre og mindre. I bibeholder i øvrigt den rytme I har og de putteritualer, som I har indført - med aftensmad, bad, godnatgrød, flaske, godnatsang og hvad I nu ellers gør - så I putter ham som I plejer.
Og gradvist så trapper I så ud af flasken før putning. Han får stadig godnatgrød, puttes med bamse, godnatsang osv. men får mindre og mindre flaske og tilsidst kan han så helt undvære denne. Princippet er, at I bibeholder alt omkring putning, så alt er trygt og præcist som det plejer at være - eneste forskel er, at flasken forsvinder. I en periode kan f.eks. gives lidt mme af en kop sammen med godnatgrøden. Den sidste flasken forsvinder ofte helt i 13-15 måneders alderen...
Jeg tænker altså, at hos jer spiller alder, motorisk udvikling - og dermed også frustration naturligt ind. Men også indtaget af mad og sammensætningen af maden kan påvirke humøret og overskuddet :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Jeg skriver da jeg gerne vil takke dig for dine råd og støtte. Lige da jeg læste dit brev blev jeg ked af det, for jeg ville for alt i verden være en mor, som giver sit barn opmærksomhed nok. Men du havde jo ret :0)
Jeg har fået det godt igen, er begyndt at arbejde og får medicin og går til samtaler ved en psykolog. Det har hjulpet mig meget.
Jeg vil sige 1000 tak til dig for at støtte mig og give mig råd.
Du hører nok fra mig igen
Knus fra mig