Svar: Den perfekte mor

---

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Og lad mig begynde med at sige, at jeg er helt sikker på, at du er en rigtig god mor og den bedste mor for dine drenge!

Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil gøre det bedste for vores børn, og det handler naturligvis om den store kærlighed, som vi føler for vores barn. Du vil bare give dine drenge alt det bedste, alt hvad de har behov for, intet er mere vigtigt. Og sådan skal det også være. Men - du kan naturligt ikke være der lige meget for dine drenge hele tiden - nogle gange er du nødt til at lade lillebror vente, fordi storebror har brug for din hjælp og nogle gange er det modsat, så må storebror vente på, at du får givet lillebror mælk osv. Det hører med og er måske en af de større udfordringer, der ligger i at få flere børn - men også noget af det, som er meget givende. For når man vokser op med søskende, så lærer man naturligt at skulle give plads til en anden og nogle gange skulle vente på sin tur:)

Som jeg læser dit brev, så består en del af dit dilemma i, at du ikke føler, at du kan give lillebror helt samme nærhed og tætte kontakt, som du gav storebror. Storebror kunne du sidde med i længere tid, du kunne give ham masser af hud-mod-hud-kontakt, I har leget, du har tumlet, stimuleret ham osv. Og du har naturligt ikke mulighed for at give lillebror det samme, fordi der er en storebror, som også gør krav på sin mor.

En anden del af dit dilemma består i, at du føler, at du skal nå en masse i løbet af dagen. Med en lille familie og to børn, så er der en masse praktisk, som skal ordnes - og det er svært at nå det hele. Du kan ikke udnytte tiden, hvor storebror er i børnehave, for her føler du, at du er nødt til at tage dig af lillebror, og hvis du venter med de praktiske ting til storebror er hjemme, så føler du at tiden går fra ham...

Du skriver, at du bestræber dig på at være den 'perfekte' mor, og jeg tror faktisk ikke at hun findes. I hvert fald ikke, hvis det betyder, at man f.eks. skal kunne være der 100% for begge sine børn hele tiden og jeg tænker, at du skal prøve at se forholdet lidt som det kærlighedsforhold du har til din mand. Når du er sammen med ham, så vil I have intense øjeblikket, hvor I ser på hinanden, føler og mærker hinanden, mærker båndet mellem jer, men der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor I blot er sammen. Hvor I nyder at være sammen, og hvor I registrerer hinanden, men hvor det ikke er på en intens måde.

Og sådan vil det også være med dine børn. I vil have perioder, hvor I er intense i jeres kontakt, hvor du skal være der 100% for drengen hver især og give dem alt det, de lige der har behov for, men der vil også være perioder, hvor du ikke er intenst på dem. Der vil være perioder, hvor de er lidt for sig selv eller bare er ved siden af dig, imens du gør andre ting - og det er okay.

Du spørger om spædbørn har beds af at sove i favn, og sådan kan man ikke sige det. Man kan sige, at det nyfødte barn er vant til at være omsluttet i mors mave, omgivet af hjerte- og vejrtrækningslyde og bevægelser - og derfor sover det spæde barn naturligt bedst tæt på mor og far, hvor det føler sig omsluttet og stadig kan fornemme de genkendelige lyde og bevægelser. Derfor er det vigtigt, at man holder barnet, lader det være i sin favn, lader det sove på ens brystkasse (når man selv er vågen) osv. Og det lille barn kan ikke forvænnes med for meget kontakt.

Men - det betyder ikke, at barnet ikke gerne må sove lidt på afstand. Du må meget gerne putte lillebror i en sovepose eller svøbe ham og lægge ham fra dig, så han sover i f.eks. barnevogn, vugge eller seng. Det at blive svøbt kan give ham følelsen af at blive holdt, så det minder om at være i maven eller i dine arme - og det er helt okay at du hjælper ham med at finde roen og falde i søvn i sin seng, så du netop kan udnytte hans sovetidspunkter til praktiske ting og til også at være sammen med storebror.

At være en god mor handler om rigtig mange ting. Det handler f.eks. om, at du skal se dine drenge og være i stand til at tage vare på dem. Du skal ...

---

---

... kunne vurdere, om de er sultne, har brug for en ren ble, skal have hjælp til at sove, har brug for trøst og ro. Du skal også kunne rumme deres følelser - du skal kunne rumme, når de er kede af det, du skal kunne rumme, når storebror bliver frustreret og vred, ligesom du skal kunne rumme, når de ler og har det sjovt. At kunne rumme dem og rumme deres følelser handler om, at kunne bære det uden at ville ændre det og uden at tage det personligt. Så når verden bryder sammen for storebror, så skal du kunne være i det, uden f.eks. at tænke, at det er din skyld, eller at det er, fordi du ikke gør det godt nok :)

En bæresele, slynge, vikle osv. kan være en løsning i forhold til at have lillebror hos dig og stadig have hænderne fri til at lave praktiske ting eller lavet noget sammen med storebror. Men det er som sagt også helt okay, at du lader lillebror sove i barnevognen om dagen og i egen seng om natten:)

Det kan være en god idé at tænke på, hvordan du kan inddrage storebror i de daglige gøremål med lillebror. Når du f.eks. sidder og ammer lillebror, så kan storebror måske sidde med ved siden af og I kan bruge jeres ammestund til også at læse lidt historie eller lignende. På den måde bliver det en hyggestund for jer alle tre og ikke kun for mor og lillebror - hvilket faktisk også kan være svært for storebror at se på :)

Storebror kan også inddrages, når lillebror skal have mad, have en ble, rent tøj på osv. Hvis han altså har interesse i det og har lyst til at deltage og hjælpe til. Har han ikke lyst, så skal han endelig ikke presses til det.

Det samme, når du leger med storebror - selvom han har brug for også at have mor for sig selv og har brug for at føle sig prioriteret, så kan lillebror måske godt ligge på et tæppe ved siden af, når du og storebror leger med biler eller bygger klodser. Prøv at overveje, om du måske kan gøre nogle af jeres ting mere fælles.

---

---

---

Derudover så er der naturligvis alle de her praktiske ting, som måske kan være en hjælp i hverdagen og en overvejelse værd - det afhænger naturligt af, hvilke muligheder I har, både hvad angår netværk og økonomi.

Visse ting kan man købe sig fra - f.eks. rengøring, indkøb/madudbringning osv. Så du ikke skal stå med en masse, men mere eller mindre kan hellige dig børnene tre end det praktiske. Det kan også nogle gange være en god idé at lave mad til to dage, så I ikke behøver stå med aftensmaden hver aften, men hver anden aften spiser rester eller f.eks. vælger at spise kold mad...

Måske har I bedsteforældre, søskende, gode venner eller andre, som også gerne vil hjælpe til. Det kan både være i forhold til at lave nogle retter til fryseren, som I kan tage op og ikke behøver stå med madlavningen fra bunden hver dag. Men det kan også være i forhold til at lave noget med jeres børn. Især den ældste vil måske gerne med bedsteforældre eller andre på tur, og du kan sikkert også få en bedsteforælder eller veninde til at være hos dig, imens lillebror sover, hvis du en dag har brug for at lave noget praktisk ude af huset imens... Det er helt okay at bede om hjælp, hvis du har brug for det. Og lidt af din dårlige samvittighed kan måske undgås, hvis du ved at andre tager sig af jeres drenge og de andre (f.eks bedsteforældre) vil højst sandsynligt elske at få lov:)

Og så skal du måske prøve at tænke på de glæder, der også er ved, at I nu er en familie på fire og se på, hvor meget drengene på sigt kan få ud af at have hinanden. Det er en gave at vokse op med søskende, og de vil have stor indflydelse på hinandens liv på rigtig mange måder. De vil blandt andet få en naturlig træning i at give plads til andre, samtidig med at de naturligvis også skal have lov til at være sig selv :)

Du skal også se på, hvordan dine drenge trives og udvikler sig. Hvis de trives og har det rigtig godt, udvikler sig i rigtig god retning osv. så sker dette ikke af sig selv - det sker af måden du er omkring dem på og møder dem på - så hvis det går godt, så gør du det sandsynligvis ret godt :)

Jeg håber, at det kan give lidt ro med på vejen og sender dig et stort knus herfra :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---