Svar: Baby knap 8 mdr. - ammes hele natten
Kære Sofia
Tak for dit brev og stort tillykke med, at I har fået en lillesøster - og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen :)
Det lyder som om, at I har fået en lidt svær start og de første måneder har være fyldt op med gråd og det har været svært helt at hjælpe lillesøster til ro. Det lyder dog også som om, at det går langt bedre nu - hun spiser bedre, behøver ikke længere brystet for at kunne falde i søvn og er faktisk nu begyndt at kunne acceptere en sut, - dejligt!
Hendes mælkeindtag om natten er stort. Hun ammer stort set hele natten og du fortæller, at hun drikker rigtig meget hos dig, det er ikke småtåre hun tager, hun spiser faktisk ofte rigtig godt af brystet, og du har altid haft meget mælk. Og hendes mælkeindtag spiller naturligt ind på hendes indtag af skemad om dagen. Du skriver, at hun spiser godt om dagen, at hun får så meget hun overhovedet kan og vil spise - og det er super godt - men det ændrer naturligt ikke på, at hendes indtag af skemad måske ville være større, hvis hun drak mindre mælk om natten.
Det er naturligt en balance, for det er en forudsætning at hun spiser og drikker nok hele dagen igennem for ikke at efterspørge det om natten. Det er dog også en forudsætning at holde lidt igen med indtaget om natten for at få hende til at spise mere om dagen - og den balance er du nødt til at finde :)
Jeg synes ikke, at du skal "tage en kold tyrker". Det synes jeg umiddelbart vil være rigtig synd. Men det vil være rigtig godt, hvis du kan skrue antallet af amninger ned og sætte mængden af skemad op - og faktisk indføre et par ekstra måltider i løbet af dagen.
Med den alder hun har, så vil det være passende med 4 amninger i døgnet, og jeg vil anbefale at disse ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og det betyder, at amningen formiddag og eftermiddag i stedet skal erstattes med mellemmåltid og vand af kop. Derudover så skal amningen om natten trappes ud.
Jeg tænker dog, at du ikke kan gøre dette fra den ene dag til den anden, for det er en meget stor forskel fra, hvor I er lige nu, og det er også vigtigt, at din krop kan følge med. Når du ammer så tit som du gør og har så meget mælk, som du har, så kan du risikere at få en brystbetændelse, hvis du pludselig springer flere amninger over. Derfor vil jeg i første omgang anbefale, at du f.eks. stadig ammer eftermiddag før dagens 3. lur og også stadig ammer midt nat, men at du også forsøger at strække tiden mellem amningerne om natten lidt.
Det vil sige, at mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre, indtil dagen begynder som nu omkring kl 06
Morgen 6.30-7: Hirsegrød, gerne iblandet lidt havregryn, så hun gradvist vænnes til at få lidt grovere grødtyper og mad som mætter lidt mere på sigt. Vand af kop.
Sen morgen 8.30: Frisk blød frugt i hånden, lidt bløde bær, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur og skal ikke ammes her, men i stedet tilbydes mellemmåltidet.
Frokost 10.30-11: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, som hun kan øve sig i at gumle på selv. Vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur som nu ca. kl 12
Eftermiddag 14: Flerkornsgrød med lidt frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.
Ammes og puttes til dagens 3. lur ca. 15.30 som nu. Denne amning bør egentlig udfases, men det er bedre, at hun ammes her end om natten. Prøv dog om du kan forsøge at afkorte denne amning og ikke lade hende sove med brystet i munden her.
Aften 18.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca. kl 19 som nu
Sen aften ...
... 22-23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage i egen seng, hvor hun sover videre.
Midt nat 03: Ammes kortvarigt og sover videre i egen seng. Denne amning skal også udfases.
Jeg tænker, at det vil være rigtig godt at I arbejder på at komme ned på 4 amninger i døgnet - tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Men for at nå dertil, så er du sandsynligvis nødt til fortsat at amme kortvarigt eftermiddag og midt nat. Når du ammer hende de 4 gange, så er det vigtigt, at du her hjælper hende med at spise godt og effektivt hos dig. Når du f.eks. ammer hende om aftenen, så må du meget gerne amme hende, skifte hende og så amme hende igen, så hun på den måde bliver fyldt ekstra op og ikke behøver vågne og søge brystet igen 1-2 timer efter. Når du ammer hende eftermiddag og midt nat, så vil det være en god idé at du afkorter amingerne, så hun ikke får lov til at fylde sig med mælk og så hun lærer at hun godt kan sove uden brystet.
Det er super fint, at hun nu er begyndt at acceptere en sut, den må du gerne bruge i stedet for brystet. Allerbedst er det dog, hvis du helt kan undvære, at hun skal have noget i munden for at sove. Men sutten kan godt være løsningen for jer lige nu :)
Når du afkorter amning, så gør du det ved at lirke brystet ud af munden på hende. Det vil sige, at hun stadig skal tilbydes brystet, men når hun er faldet til ro, så forsøger du at lirke brystet ud af munden på hende. Du må gerne tage hende over til dig og amme hende liggende, lade ende die et par minutter, og derefter skal du så prøve at lirke brystet væk. til at begynde med vil hun måske blive irriteret, så giver du brystet til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men så forsøger du igen at lirke brystet væk. Du skal sandsynligvis gøre det flere gange, og det er helt okay. Det handler både om, at hun ikke skal fyldes sig med så meget mælk om natten, men i stedet lærer at spise og drikke mere om dagen, men også lære hende, at hun ikke behøver brystet i munden for at kunne sove. Bryst og søvn skal adskilles.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Derfor er det også vigtigt at du, når du ammer hende, prøver at putte hende fra din favn og ned, hvor hun skal sove, før hun sover helt. Det er godt, hvis hun lige når at registrere, hvor hun ligger og forbinder sin seng, eller sin barnevogn med stedet, hvor hun skal sove.
Du skal ikke putte hende vågen, men prøve at flytte hende fra din favn ned lige der, hvor hun tydeligt er træt, næsten sover, kæmper med at holde øjnene åbne - flytte hende, så hun lige når at følge med i, at hun rent faktisk flyttes. Stå ved hende, holde hænderne på hendes krop, så hun stadig kan mærke, at du er der, men så hun lærer at sove lidt på afstand af dig.
Du må gerne lægge dig og amme hende i din seng og lade hende falde i søvn der, hvis du skønner, at hun har brug for nærheden, men det vil være rigtig godt, at hun når dertil, hvor hun slipper brystet, smiler til dig, triller om på siden og sover. Og hvis du kan amme hende og putte hende i egen seng, så hun ligger på afstand og ikke længere kan dufte din mælk og fornemme dit bryst, så vil det måske være lettere for hende ikke at søge brystet så meget om natten...
Det kan godt tænkes, at det fremadrettet kan være en god idé at få far på banen om natten, - især når I når dertil, hvor hun begynder at skulle sove uden amningen kl 03 og begynder at skulle sove mellem kl 23-05.. Her kan det godt være, at far måske skal tage over for at det kan lykkes, men jeg tænker, at det er for tidligt, som du beskriver situationen. Det bliver højst sandsynligt alt for hårdt for jer alle tre, og det er ikke sikkert at det vil lykkes, og det er der ingen idé i for nogen af jer. Så gradvis ændring vil være mit forslag :)
Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...