Svar: Uro ved godnat :-)

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Som udgangspunkt anbefales det, at man skifter suttens størrelse i takt med at barnet vokser. Sutterne ændrer sig både i størrelse og i facon og har lidt forskellig funktioner alt efter barnets alder.

Hos de nyfødte børn vil sutten ofte have en facon, der minder om at sutte på bryst eller flaske.

Når barnet bliver 6 måneder og derover, så vil sutten ofte have en facon, der kan træne barnet i at lukke læberne omkring - så hos de mindste børn vil sutten minde om det ta sutte på bryst og flaske, hos de lidt ældre børn vil sutten træne barnet i at lukke læberne sammen, hvilket er vigtigt i forhold til skemad.

Hos de ældre børn vil sutten ofte have en anden hårdhedsgrad, kan være lavet af et lidt andet materiale osv. som stimulerer barnets mund på en ny måde. For det større barn vil det f.eks. være godt, at sutten hjælper barnet med at trække vejret gennem næsen i stedet for gennem munden, ligesom sutten også kan påvirke mundhulens udvikling i forhold til sprog. Suttens størrelse og facon kan også have betydning i forhold til barnets tænder mm..

Når det så er sagt, så er der børn, som bestemt ikke vil skifte sut, og I kan jo ikke tvinge jeres datter. I kan naturligvis forsøge med en større sut i håb om, at hun til sidst acceptere den, når det er den mulighed der er - nogle gange skyldes det tilvænning:) Det kan dog også skyldes, at hun måske har en lille mundhule, som du skriver, at du selv har....

Jeg tænker umiddelbart, at det er bedre, at hun har en lille sut, end at I fjerner sutten, og hun så begynder at stille sit suttebehov med sin tommelfinger :)

Med hensyn til søvn og uro, så hører dette alderen til. Jeres datter er i separationsfasen, og det giver en stor mental og motorisk uro. I mærker det sikkert om dagen, hvor hun f.eks. kan reagere på, hvis hun ikke kan se jer. Hun græder og protesterer, hvis I går på toilettet eller i stuen uden at tage hende med. Det samme, hvis I er nogen steder eller har gæster og bedsteforældre eller andre kikker på hende, så kan hun også blive rigtigt ked af det og hun har det tydeligt bedst i mors eller fars arme.

Det giver en stor mental uro hos hende, som gør, at hun har rigtig svært ved at slippe dagen og alle oplevelserne og dermed svært ved at koble fra, når hun skal sove. Det gør også, at hun kan drømme rigtig meget og derfor sove ekstra uroligt. Nogle gange vil hun klynke, glæden, ligge og pludre eller begynde at grine.. alt sammen i drømme, når hun sover.

Derudover har hun også en naturligt motorisk uro. Hun er begyndt at kravle og hun bevæger sigmotorisk mere og mere rundt, du fortæller, at hun f.eks. også er begyndt at rejse sig op ved møblerne og ved tremmerne i sengen - og hun øver sig motorisk både om dagen og om natten. Og sengen er et dejligt sted at øve sig, for her kan hun tumle rundt uden at slå sig. Den store motoriske uro giver dog en rastløshed i kroppen. Det er rigtig svært for hende at ligge stille, det er svært at finde fysisk ro. Hendes krop, hendes arme og ben er hele tiden i bevægelse, og når hun om aftenen bliver puttet, så har hun derfor brug for at brænde lidt overskudsenergi af, før hun er parat til at sove.

Og om natten giver den motoriske uro også udfordringer. Her ...

---

---

... kan hun begynde at lægge sig op i kravlestilling, ligge og vippe frem og tilbage, imens hun klynker frustreret. Nogle gange kan hun få skubbet sig helt op i sengegavlen, hvor hun så ligger og banker hovedet ind i sengen. Hun kan også ligge og kaste hovedet fra side til side. Det kaldes henholdsvis headbanging og headrolling og hører alderen og udviklingen til.

Hun har derfor brug for din hjælp, når hun skal overgive sig til søvnen om aftenen, og også når hun vågner om natten. Hun har brug for, at du (eller far) hjælper hende med at finde roen med jeres hænder, nærhed, kærtegn, ligesom hun skal hjælpes med stillingskift, hjælpes med at blive lagt ned igen, komme om den anden side, få dynen på osv. Nogle gange kan det måske hjælpe at putte hende på maven og så stryge hende med dine hænder ned over ryggen og blenumsen igen og igen.

Der er børn, der som jeres datter har rigtig meget glæde af at kunne tumle omkring om aftenen, før de er parat til at sove. Det er helt okay, sådan må I gerne gøre, hvis det så kan give hende ro og hjælpe hende med at falde i søvn derefter. Når det er sagt, så skal du dog være opmærksom på, at hvis hun er begyndt at sove 3-4 timer i løbet af dagen, og tidligere kun har sovet 2 timer samlet, så vil dette naturligt betyde, at hendes nattesøvn bliver det kortere. Hvis hun pludselig bruger 30-45 minutter på at falde i søvn, så kan det altså godt være fordi hun skal puttes senere og ikke er helt parat :) Faktisk lyder det meget fint, hvis hun kan sove fra ca. 20-06/06.30 og så sover 3-4 timer samlet i løbet af dagen. Det sikrer hendes søvnbehov :)

Med hensyn til mælkebehov, så vil de fleste børn have behov for 3 flasker i døgnet i 9 måneders alderen og når hun bliver 10 måneder vil det være meget fint med 2 flasker. De to flasker kan ligge aften og sen aften eller de kan ligge før middagslur og aften. Det er forskelligt hvorvidt børn trives bedst med den ene eller anden løsning.

Derudover vil det være rigtig godt, at I giver hende et bad om aftenen. Badet kan hjælpe hende med at finde fysisk ro. Især hvis det ligger en times tid før putning og afsluttes med god frottering med håndklædet, blive smurt med lidt creme, få lidt massage osv.

Og efter badet vil det så være rigtig godt, at hun tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet. Det vil være med til at sikre, at hun ikke vågner om natten, fordi hun reelt er sulten.

Mit forslag til en aftenrytme ser således ud:

---

---

---

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt massage osv.

Tilbydes en godnatgrød ca. kl 19.30. Vand eller mme af kop, og får derefter børstet tænder.

Flaske og puttes til natten ca. kl 20

Sen aften 23-24: Drømmeflaske og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med morgengrød. Men hun kan stadig have opvågninger om natten, hvor hun skal hjælpes med stillingskift, beroligende hænder osv.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej og giver lidt forklaring på, hvad der spiller ind hos jer lige nu :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---