Svar: Søvn - mange opvågninger
Kære S
Tak for dit brev og fine beskrivelse af lillebror :)
Jeg tænker umiddelbart, at der er flere ting som spiller ind hos jer og som gør, at han er så brystsøgende om natten, som han er - og heldigvis er du allerede meget opmærksom, så jeg tænker faktisk, at tiden vil arbejde lidt for jer.
Det er super godt, at du nu forsøger at adskille bryst og søvn. Det er rigtig godt, at lillebror ikke længere falder i søvn i din favn, men puttes i egen seng, før han sover helt, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove - og ikke forbinder favn og brystet med at kunne falde i søvn. Det kan nemlig ikke udelukkes, at han begynder at blive uhensigtsmæssigt afhængig af bryst og favn for at sove, og at det derfor forklarer, hvorfor han har så svært ved at sove uden bryst og favn om natten.
Det er super godt, at du har koblet hans seng til din seng. Det giver netop mulighed for, at du om natten kan lægge en beroligende hånd på ham og med dine hænder og kærtegn, stillingskift osv. hjælpe ham videre i søvnen - men hvor han stadig ligger i egen seng, og hvor han ikke kommer op i favn, vugges, tilbydes bryst eller lignende. Som jeg læser dit brev, så ammer du ham i soveværelset om natten og går ikke i stuen og ammer natten igennem? Hvis du går i stuen, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du om natten i stedet forsøger at amme ham liggende i din seng.
Du skriver, at du om aftenen ofte ammer ham et sted mellem kl 21.30-24, og jeg vil anbefale, at du bibeholder amningen sen aften f.eks. kl 23, så du altid tilbyder ham brystet, før du selv går i seng. Derefter putter du ham tilbage i egen seng igen. Du fortæller også, at du ofte ammer ham kl 05, hvor han ofte vågner, bliver ammet og sover videre, og denne amning vil jeg også anbefale, at du bibeholder - og at du også her lægger ham til brystet, imens du ligger ned og selv får lidt hvile.
Derudover vil det være okay, at du lige nu ammer en gang mellem kl 23-05 og altså gerne efter ca. 3 timer. Og det er så denne amning, som du gradvist skal forsøge at komme væk fra, og hvor du netop kan trappe ud af amningen ved at lirke brystet ud af munden på ham. Det er dog vigtigt, at du ikke venter en time, før du lægger ham til, for så bliver han bare rigtigt ked af det og får kørt sig rigtig meget op. Det vil gøre, at hans behov for brystet bliver langt større og dermed bliver det sværere at komme væk fra denne amning. Det er derfor godt, hvis du kan forsøge at amme ham en enkelt gang mellem den sene aftenamning og den tidlige morgenamning, men samtidig ikke trække tiden så meget, at han bliver for brystsøgende af det. Det er faktisk bedre, at du så ammer ham kortvarigt 2 gange, hvis han så med det samme kan finde ro og komme videre i søvnen og du så kan lirke brystet ud af munden på ham, end at du strækker tiden så meget, at han bliver for ked af det. Alternativet til dette kunne også være at amme ham to gange i løbet af aftenen - forklaring følger længere nede...:)
Det er super godt, at du forsøger at holde fast i dagsrytmen, for den er også vigtig i forhold til at kunne undvære mælken om natten. Mætheden skal skabes hele dagen igennem og det er vigtigt, at han får både skemad, vand og mælk nok i løbet af dagen, så han ikke behøver søge det om natten.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos og vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur, sover som nu fra ca 9.30-10.30/11
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsagsbuketter og lignende i hånden, vand af kop.
Mellemmåltid ca kl 13 - frugtmos, frisk blød frugt i hånden, vand af kop
Ammes og puttes til middagslur, sover som nu fra ca 13.30-15
Eftermiddag 15.30-16: Ammes
Aften 17.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med kogte grøntsagsbuketter, ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden. Udgangspunktet bliver gradvist mere og mere jeres mad. Vand af kop.
Ammes rigtig godt og puttes til natten ca. kl 19 egen seng - vågner og ammes igen kl 21.30, hvis han altid vågner og søger brystet her
Sen aften 23: Ammes rigtig godt og sover videre i egen seng
Nat 02: Denne amning forsøger I at trappe gradvist ud af...
Du fortæller, at han ofte ammes, når han puttes og så ...
... vågner han efter 2.5 time og har brug for brystet igen. Jeg synes det er helt okay, hvis du vælger at amme ham igen efter de 2.5 time. Det er lettere og bedre for dig at amme ham der, når du stadig selv er vågen, og det er med til at sikre, at han ikke vågner og søger brystet ekstra om natten.
Det vil sige, at hvis han ammes kl 19, vågner kl 21.30 og ammes igen - så kan du overveje, om du lige nu vil amme igen f.eks. kl. 23-24 (hvis du kan holde dig vågen så længe) eller om du vil vente på at han vågner af sig selv og så amme ham effektivt der. Fordelen ved at amme ham kl 23-24 er, at han på den måde kan komme ind i en rytme, hvor han naturligt får en drømmeamning, før du selv går i seng og du derefter har større sandsynlighed for at få nogle sammenhængende timer. I takt med at han bliver ældre, vil han begynde at kunne nøjes med denne amning og derefter sove videre. Der er altså stor sandsynlighed for at amning kl 21.30 forsvinder, men amningen kl 23 bibeholdes. Du kan også overveje, om du vil lade ham vågne af sig selv f.eks. kl 01 og så amme ham ekstra godt der i håb om at han så derefter kan sove sammenhængende til kl 05, hvor han så ammes igen. Lige nu lyder det som om, at det er alt for svært for ham at undvære mælken om natten, men jeg tænker, at det kommer stille og roligt.
Jeg vil også anbefale, at du forsøger med et mellemmåltid før middagsluren og stadig ammer der, og så bibeholder amningen om eftermiddagen lidt endnu. Netop for at sikre, at han ikke søger brystet om natten, fordi han reelt har brug for væsken. Du beskriver jo en dreng, som virkelig spiser godt hos dig og indtager en stor mængde (målt ud fra hans bleer), og det tyder derfor på, at hans væskeindtag om dagen måske skal øges lidt for at det netop bliver sat ned om natten. Derfor vil jeg anbefale, at du bibeholder amningen om eftermiddagen fremfor skemaden, hvis du skal prioritere noget lige nu :) Hvis det er et reelt behov for væske, som gør at han søger brystet om natten, så forklarer det jo også, hvorfor han bliver så ulykkelig, når du forsøger at fjerne brystet fra ham. Og han er jo en fysisk stor dreng, så hans væskebehov er naturligt også stort :)
Dertil kommer at væske på ørene og smerter fra nakken naturligt vil give afbrudt søvn og øge behovet for brystet. Når jeres dreng har ondt, så er brystet både trøst og tryghed for ham, og derfor vil han søge brystet ekstra meget. Samtidig vil det at sutte også kunne nedsætte trykket i ørene lidt, så smerten bliver mindre - men når han så er puttet tilbage i seng og har sovet lidt, så stiger trykket og dermed smerten igen, og han vil vågne og atter søge brystet. I kan derfor også tale med lægen om, hvorvidt det måske vil være relevant at forsøge med lidt smertestillende til natten. Det kunne f.eks. være en stikpille panodil, for at se om det kan give mere ro og mere sammenhængende nattesøvn til jer alle... han kunne f.eks. få en stikpille mod smerter kl. 23-24 i forbindelse med at du ammer ham der, og hvis det virker, så er det jo netop tegn på, at han vågner fordi han har ondt...

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hans store motoriske udvikling spiller også ind. Rigtig mange børn sover i 6-7 måneders alderen uroligt, fordi de i den alder er i stand til at flytte på sig, og generelt bruger sig selv mere og mere motorisk - men de mestrer endnu ikke at komme tilbage i en rar stilling. Så han får sig lagt i stillinger, som han ikke kan sove i, og vågner derfor op, græder og har brug for jeres hjælp til stillingsskift. Og her er det netop vigtigt, at du hjælper ham med at komme tilbage på ryggen, få dynen på, som han har sparket af, lægger en beroligende hånd på ham, så han kan mærke dig osv. Og her er det super at sengen er koblet til din seng. Og at du så vidt muligt ikke giver bryst, tager ham op og vugger ham i din favn eller giver ham sutten i munden.
Så i forhold til dit Ps - så er det faktisk kun godt, at han ofte afviser sutten om natten. Det er ikke suttebehov han har, men behov for stillingskift, beroligende hænder, følelsen af at han ikke er alene. Og så måske også behov for mere mælk/væske i løbet af dagen og aftenen, så han ikke søger dette om natten :)
Og ja, tandfrembrud kan også spille ind og være en forklaring på dårlige nætter, men det varer ofte kun de par døgn hvor tænderne bryder frem, så er der ofte ro på igen :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.