Brev:
Putning til nat - 9 mdr.
Hej Helen
Endnu et brev, denne gang om aftenputning.
Vores dreng har fået noget af en motorisk åbenbaring inden for den sidste måneds tid! Han har kunne lave soldater-kravl/-møvning fra han var ca. 7 måneder gammel – men nu er han så også begyndt for alvor at trille fra ryg til mave bevidst, lidt fra mave til ryg bevidst (mest, når vi tumler og så om natten), og så er han begyndt at komme op på alle fire i kort tid ad gangen samt rejse sig op af borde/stole/babygitre – og ja, tremmesengen.
Og det er så her, vores (nye) udfordring kommer: Når vi putter til nat og ligger ham i hans seng efter putteritual og flaske i favn, triller han straks om på maven, møver rundt og rejser sig. Egentlig er det jo superdejligt, han har fundet ud af, hvor fedt det er – og han ser så glad og stolt ud, når han gør det. Men om aftenen er det ligesom om, hans nye færdigheder totalt blokerer hans ’jeg er træt’-barometer. Han har altid været motorisk urolig, når han skulle sove, og selvom det er blevet bedre, er det der stadig. Eller det vil sige, den sidste uges tid har det taget en ny drejning: at vende rundt på maven, møve rundt og rejse sig op.
Hvis vi tager ham op i vores arme, bliver han sur/ked, græder/brokker sig og laver gentagne gange flitsbue, indtil vi lægger ham tilbage i sengen og han igen kan møve rundt. Vi har forsøgt at holde på ham, mens han ligger i sengen, for at hjælpe ham til at finde ro - det bliver han også sur over. Vi har også forsøgt at give ham tid til at møve rundt – uden han faldt i søvn af den årsag. Den ene aften var det ca. 4 timer siden hans eftermiddagslur, da vi puttede ham – da der var gået en time, var han stadig godt i gang. En anden aften prøvede jeg at gå lidt til og fra (og lægge ham ned og sige ’nu skal du sove, skat, du er træt’) uden den store effekt – han vendte med det samme rundt og rejste sig op.
Han lod sig i øvrigt ikke mærke med, at jeg gik fra ham, han blev bare stående og havde en ...
... fest og kiggede lige så glad på mig, når jeg kom ind til ham igen (er det i øvrigt normalt? Jeg troede, han skulle være midt i separationsfasen på nuværende tidspunkt – men egentlig synes jeg, han reagerede mere på, jeg gik væk fra ham, da han var 6-7 måneder end nu).
Det, der har fået ham til at falde i søvn er, at vi har taget ham med ind i vores seng og ligget med ham der, indtil han sov (efter få minutter) og så flyttet ham ind i egen seng.
Mit spørgsmål er derfor, om du har noget input til, hvordan vi kan overbevise ham om, at han skal sove, når vi har kørt vores sædvanlige putteritual? Han har tydeligvis brug for søvnen; de morgener, hvor han har fået lov til at møve rundt aftenen forinden, har han sovet til kl. 7.30/8.00, hvor han ellers normalt vågner mellem 6.30 og 7.00).
Eller tænker du, det er en fase (det er alt jo), som tager af, når nyhedens interesse ift. at stå op er aftaget? Og er det så ok at vælge den ’nemme’ løsning efter f.eks. 10-15 minutters møvning og tage ham ind i vores seng, så han i det mindste får sin søvn – eller giver vi ham i stedet en anden dårlig vane, som vil være sværere at slippe af med på et senere tidspunkt?
De bedste hilsener
P’s mor
PS. P har som regel meget urolig søvn med mange opvågninger fra omkring kl. 4-5, hvilket jeg kan læse er normalt for hans alder. Vi har valgt den nemme og hyggelige løsning indtil nu – nemlig at tage ham ind i vores seng, når han rammer det punkt i sin søvn. Den løsning er fin så længe jeg stadig har barsel, men om nogle måneder skal både min mand og jeg op og på arbejde – og P i vuggestue – og der ville det jo være fint at kunne stå op før P, gå i bad osv., inden han vågner, så vi har god tid til ham om morgenen. Hvordan kan vi bedst lære ham at sove i sin egen seng hele natten? Er det igen et langt, sejt træk, hvor man sidder ved siden af ham og beroliger ham i hans seng, hver gang, han vågner? Kan han så på sigt lære at sove videre selv?
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.