Svar: Tidlige morgener
Kære Milo og Nynnes mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres børn og deres tidlige søvnrytme :)
Vi har forskelligt søvnmønster. Hos vi voksne kaldes det A- og B-mennesker, hos børn kalder vi det for ugler og lærker.
Ugler (B): Har rigtig svært ved at komme op om morgenen, til gengæld elsker de aftenerne. For ugler er aftenen det bedste tidspunkt på dagen, de er næsten ikke til at drive i seng, men vil bare hellere lege, og der skal ske noget.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. til gengæld er de meget friske om morgenen, de vågner tidligt - sammen med lærkerne, de skal op, de er aktive, der er gang i den...
Jeres børn er Lærker. De har en rytme, hvor de står tidligt op - og heldigvis har de begge den rytme. Det ville være rigtig svært at håndtere, hvis den ene stod tidligt op og den anden gik sent i seng... ;)
Og ja - det lyder som om, at I skal acceptere, at dagene starter tidligt hos jer. Hvis en af jer forældre selv er A-menneske, så kan I måske aftale, at den af jer står op sammen med børnene i weekenden, og den anden får lov til at sove lidt længere. Hvis ingen af jer af A-mennesker, så er det selvfølgelig ekstra hårdt at blive vækket meget tidligt. Til gengæld må I så glæde jer over, ...
... at I har aftenerne fri for børn, fordi de også går tidligt i seng.
Der er mange fordele ved at være A-menneske eller Lærke:

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
- De vågner af sig selv, friske og veludhvilede parate til at starte dagen
- De falder ofte let i søvn, når de puttes og de sover ofte allerede omkring kl 19.
- Deres rytme passer ofte rigtig godt ind i hverdagen, hvor I skal op, afleveres i vuggestue og børnehave osv.
- De har naturligt mest energi formiddag og tidlig eftermiddag, som er de tidspunkter, hvor de forventes at have energi og overskud til at lege med andre børn - og også kunne håndtere de konflikter, der naturligt kan være mellem børn i institutioner.
- De spiser ofte gerne morgenmad, hvilket giver en god start på dagen.
- I har ofte ikke så mange konflikter om morgenen, som man vil have med børn, der egentlig havde brug for at sove en time mere.
- Deres rytme vil også passe godt, når de bliver ældre, skal møde friske ind i skolen parate til at lære, når klokken er 08.
Jeg tænker, at I skal acceptere, at jeres børn har en tidlig rytme, og at det ikke er noget, som I på nuværende tidspunkt kan ændre - og så glæde jer over de positive ting, der er ved netop en tidlig rytme :) Og så kan det måske også glæde jer at vide, at når de bliver teenagere vil de måske få en anden rytme og begynde at sove lidt længere om morgenen...;)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.