Svar: Nok måltider i døgnet?
Kære forældre
Tak for jeres brev og stort tillykke med, at lillebror er kommet til verden, det lyder som om, at det går godt :)
Det anbefales normalt, at så lille et barn spiser 8 gange i døgnet, svarende til hver 3 time; men det anbefales samtidig, at man ammer efter barnets behov, og børn er forskellige - alt mellem 6-12 amninger i døgnet kan faktisk være normalt :)
Det lyder som om, at du har godt med mælk, og din mælk er sandsynligvis også løbet hurtigere til denne gang - sammenlignet med sidst du fødte. Og hvis du har rigtig meget mælk, altså kan have en stor mængde mælk i brystet ad gangen, så får lillebror sandsynligvis en ret stor mængde, hver gang han dier hos dig, og det kan godt gøre, at han så ikke behøver mere end 6 amninger i døgnet.
Derfor tænker jeg, at vurderingen af om 6 amninger i døgnet er tilstrækkeligt må afhænge af, hvordan han i øvrigt virker til at have det. Han må på ingen måde virke sløv, være gul og ikke reagere på skiftning osv. Og så skal I holde øje med hans bleer. Hvis han har 5-6 våde tissebleer og mindst 2 bleer med blød gul afføring (gerne flere), så får han den mængde mælk, som han har behov for.
Derudover er det en rigtig godt tegn, at han nogle gange melder sig selv f.eks. efter 2 timer. At amme efter hans behov betyder nemlig ikke, at det skal være præcist hver 3-4. time, men at han skal have lov til at spise lidt fleksibelt, så nogle gange går der måske kun 2 timer imellem, andre gange kan han så sove 4 timer og en enkelt gang måske helt op til 5 timer, før han så vågner og spiser hyppigt igen. Når det så er sagt, så er det dog også en god idé, at I vækker ham, hvis han ikke vågner af sig selv efter ca. 4 timer, så han ikke bare sover tiden væk og helt glemmer at spise. Han er stadig så lille, at han godt kan risikere at få for lidt mælk - og timer tælles fra en amning begynder og til den næste begynder. Også selvom selvom selve amningen har taget længere tid.
Hvis han bare sover, så kan han altså godt risikere at komme en amning eller flere i underskud. Så du skal måske prøve at se på, hvordan han har spist op til sin lange lur. Hvis han allerede har spist 4 gange hos dig, så gør det ikke noget, at han viser behov for et længere søvnstræk, men har han allerede sovet meget, så skal han ...
... nok holdes lidt til ilden, så han ikke pludselig ender i underskud :) Eller hvis han har spist godt hele dagen og hyppigt om aftenen, så kan det være helt okay, at han så pludselig sover 5 timer om natten. Derefter vil han så sandsynligvis vågne op og spise godt igen.
Det er også en god idé, hvis du kan amme ham godt fra ét bryst af gangen, og her lade ham spise så meget mælk, som han viser behov for. Derefter tilbyder du ham det andet bryst, som han så kan tage imod eller afvise. Når han er mæt, så slipper han helt naturligt og virker tydeligt afslappet og tilfreds - og næste gang så tilbyder du ham så det modsatte bryst først, og lader ham spise godt fra denne side.
Ud over at sikre ham tilstrækkeligt med mælk, så har den hyppige amning også betydning for din mælkeproduktion. Det er vigtigt, at bryst bliver tømt, for jo mere fyldt dit bryst er, jo mindre ny mælk vil du danne. Når din dreng dier hos dig og "tømmer" brystet for mælk, så sendes der signaler til din krop om, hvad mælkeniveauet skal være og ny mælk produceres, og hyppigere amning giver mere mælk. Det betyder ikke, at 6 amninger ikke kan være lige præcis det, som han har behov for, men du skal naturligt være opmærksom på din mælkeproduktion og reguleringen af denne - især fordi han stadig er så lille og ny.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Så... det kan godt være, at 6 amninger i døgnet er tilstrækkeligt for lillebror. I skal som udgangspunkt følge hans signaler - både hvad gælder hvor lang tid han dier og hvor hyppigt. I skal dog holde øje med hans bleer, og jeg synes også, det er fornuftigt stadig at holde ham lidt til ilden, så han ikke bare sover tiden væk. Det velvære normalt, at hans ammemønster kan variere fra dag til dag, så nogle dage vil han måske die hyppigere end andre dage - og det skal han så også have lov til. Men aldrig mindre end 6 gange i døgnet :)
Når og hvis I vækker ham, så prøv at skifte bleen - det kan ofte gøre, at han vågner mere op. Tal roligt til ham, søg hans øjenkontakt, nus hans hovedbund, rør ham i hænderne og under fødderne, masser ham på ryggen med små cirkelbevægelser, hold ham hud mod hud tæt ved brystet, så kan han dufte og fornemme din mælk og måske derfor får lyst til at tage fat og die lidt mere.
Håber I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
16. marts 2025 | Amning | 6 mdr.
Kære Helen, Først skal lyde et kæmpe TAK for dine råd og din vejledning ift....
24. februar 2025 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Min søn har nu faktisk hele sin levetid været vågen plus 10 gange...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.