Brev:
Soverytme - 1 år.
Kære Helen
Jeg har lige et par spørgsmål vedrørende min datters sove- og puttevaner, som jeg håber du måske kan hjælpe med.
Hun nærmer sig nu et år, og har ind til nu haft en god fast soverytme. Derudover har hun været utrolig nem at putte – faktisk har vi kunnet give hende en flaske inde i stuen, sunget lidt for hende, børstet hendes tænder, kysset far og mor godnat, vinket godnat til verden udenfor vinduet, trukket gardinerne for, og derefter bare lagt hende ned i sengen og sagt godnat og lukket døren.
Nogle gange har hun ligget og snakket lidt og rodet lidt rundt, men har altid selv faldet i søvn. Vi har dog også altid bevidst sagt godnat, hvis vi har været inde og finde sutten til hende, så hun har været klar over at vi er gået ud igen.
Dette har heller ikke været et problem før indtil for tre dage siden.
De sidste tre aftner er hun helt uventet blevet meget ked af det, når hun skulle sove. Hun har drønet rundt i sengen uden at kunne finde ro, har grædt når jeg er gået ud af værelset, men har heller ikke kunnet finde ro når jeg har siddet stille ved siden af hende. Først når jeg enten har taget hende op og vugget hende stille eller hun har ligget med ansigtet begravet i mit hår, er hun faldet i søvn.
Godt nok har hun været møg forkølet og haft svært ved både at have sutten og trække vejret og har sovet lidt dårligt et par nætter, men jeg har ikke fornemmelsen af, at det er det der har været problemet omkring putningen. Hun har tidligere haft perioder, hvor hun har været lidt mere pyldret og sovet mere uroligt, og det har ofte været, når hun har taget et spring i sin udvikling, fx da hun begyndte at kravle eller da hun lærte at rejse sig op. Det passer ...
... også meget godt med, at hun nu lige er begyndt at gå. Samtidig passer det vel også meget godt med, at hun har en alder, hvor hun begynder at opleve sig selv som selvstændigt individ og dermed adskilt fra mig…
Og nu kommer så mit egentlige spørgsmål :J For hvordan skal vi tackle det? Hun skal ikke græde sig i søvn, men samtidig har jeg heller ikke lyst til at ødelægge den fine evne hun har haft indtil nu til selv at falde i søvn.
Jeg tænker at problemstillingen nok er helt klassik, og at du sikkert har et par kvalificerede bud :J
Måske skal jeg lige skitsere hendes dagsrytme:
Hun vågner mellem 6 og 6.45, sover en halv time fra 8-8.30, hvor hun (glad og begejstret) afleveres i dagplejen. Der sover hun til middag ca. kl.11.30 og sover mellem 45 min og 2 timer. Når jeg har hentet hende ca. 14.30 sover hun eftermiddagslur fra ca. 15-15.30 (lidt afhængigt af hvor længe hun har sovet til middag). Om aftenen putter vi hende kl. 19.30. Jeg har egentlig længe haft lyst til at ændre hendes rytme til kun to lidt længere lure om dagen - men har kunnet mærke, at hun har trivedes perfekt med denne rytme. De sidste par dage har vi dog skubbet middagsluren og sløjfet eftermiddagsluren, da vi var i tvivl om, om hun var træt nok til at blive puttet kl. 19.30.
Og så lige et tillægsspørgsmål: Hun får stadig en flaske om aftenen, men jeg har læst flere anbefale, at man helt dropper sutteflasken senest ved et-års-alderen. Hvorfor det? Hun elsker den flaske og falder helt ned og bliver mæt og tilpas og klar til at sove. Har forsøgt et par gange at gå over til mælk i en kop, men det nægter hun...
Det blev en ret lang smøre – håber du får tygget dig gennem den…
Med venlig hilsen
Ditte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Kræsenhed
Når barnet er kommet i gang med skemaden, så er det meget vigtigt at introducere så meget forskelligt af familiens mad som muligt.
Når barnet først er blevet 1 år, så er appetitten og lysten til at smage noget nyt ikke særlig stor.
Prøv altid at servere det samme for barnet som I selv spiser og se altid ud som om I nyder maden. Lad være med at vise barnet for meget interesse, men lad det spise uden at presse det.
I må respektere at der er noget mad,...
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.