Svar: Ked af at skulle i vuggestue

---

Kære Anna Katrine

Tak for dit brev og velkommen tilbage :) Dejligt at høre fra dig igen.

Det er normalt, at vi kan have en dårlig dag, hvor vi bare har mere lyst til at være hjemme end at skulle af sted. Det er også helt normalt, at børn på 2.5-3 år viser mere og mere selvstændighed og egen vilje, og derfor kan protestere, når vi f.eks. siger, at de skal i vuggestue, ligesom de kan protestere over at skulle tage tøj på selv, spise selv, gå selv osv. En vis mængde protester er normalt.

Det er også sådan, at rigtig mange børn har svært ved at skifte situation. Det er rigtig svært at komme fra hjemmets trygge verden ind i vuggestuens verden. Inden for psykologien taler man om, at barnet har et dobbeltsocialiseringsrum, som handler om, at barnet skal kunne omstille sig mellem de to verdener. Det er hyggeligt og trygt at være hjemme, det er dejligt at være hos mor og far, og det er ikke rart at blive afleveret i favnen på en pædagog og se mor og far gå fra en. Og den samme følelse kan opstå, når barnet hentes, og der kan opstå en ny protest - nu var det jo lige så hyggeligt, hvorfor skal man så hjem, hvorfor skal det slutte nu.. Det kan altså være rigtig svært at skifte situation, både når man bliver hentet, og også når man skal hjem igen. Og den samme følelse kan også opstå, når farmor og farfar tager over en dag :)

I fortæller noget meget vigtigt, nemlig at jeres datter ofte græder, når hun skal af sted, og når I går, men efter 5 minutter er hun glad igen. Hun har det okay, lyder til at lege og hygge sig - og det lyder derfor som om, at det er selve skiftet, som lige nu er svært for hende.

Nogle gange kan det hjælpe at give hende en bamse eller måske et lille fotoalbum med hjemmefra. Noget der kan fungere som substitut for jer, og noget der fungerer som bindeled mellem jeres hjem og vuggestuen (og farmor og farfar). Det kan gøre hende tryg, at hun har noget med sig hjemmefra, og det giver også mulighed for at pædagogerne f.eks. kikker på billeder af jer og hende og taler med hende om, at I kommer igen, at I ikke er forsvundet, men jo stadig er der, så hun bliver beroliget og betrygget.

Når det så er sagt, så skal man naturligvis altid være opmærksom, når børn græder og ikke vil af sted. Og de børn, som allerede om aftenen, når de skal puttes eller om morgenen, når de står op, siger at de ikke vil af sted, skal man være ekstra opmærksom på. Der kan godt være nogle lidt dybere ting, som spiller ind, og som man skal reagere på. Og det kan skyldes noget derhjemme, det kan også skyldes noget i ...

---

---

... institutionen.

Måske har noget ændret sig derhjemme. Det kan være en lille ny baby, som er på vej eller som er kommet til, og hvor jeres datter mærker ændringer og kan blive usikker på om der stadig er samme plads til hende - og derfor vil hun søge at være mere hjemme.

Det kan også være, at en af jer forældre ikke har det godt, måske er sygemeldt eller lignende. Det fornemmer jeres datter, og hun kan godt blive bekymret på en måde, som hun ikke kan forklare, men hvor hun måske føler, at hun er nødt til at blive hjemme for at holde øje med, hvordan mor eller far har det.

Det kan også være, at forholdene hjemme har ændret sig. Det kan være de fysiske forhold f.eks. flytning til et nyt sted, som kan være svært. Det kan også være forholdet mellem mor og far - disharmoni, skænderier og lignende. Alt sammen kan det påvirke og gøre det sværere for et lille barn at skulle ud af døren.

Og der er naturligt mange andre ting, som kan spille ind derhjemme...

I institutionen kan det være en ændring i dagligdagen:

---

---

---

- At jeres datter måske har skiftet til en nye stue
- At bedstevennen er flyttet
- At der er kommet nye pædagoger til
- At der stilles nye krav til hende
- At der er kommet nye børn, som måske græder mere og kræver mere kontakt
- At hun føler, at hun ikke bliver set og reageret på som før
- At nogle af de andre børn har sagt noget til hende, som har gjort hende ked af det
- At hun føler at de voksne skælder meget ud
- At nogen tager hendes legetøj
- At nogen skubber, bider, slår
- At...

Igen kan årsagerne være mange.

I fortæller, at hun afleveres i døren på grund af Corona, og jeg ved godt, at rigtig mange institutioner har bibeholdt denne rutine, selvom der nu er åbnet mere op, hvilket jeg faktisk ikke er særligt glad for... Heldigvis skriver I, at det hidtil har fungeret uden problemer, så det er ikke på grund af nye afleveringsrutiner, at hun nu protesterer.

I fortæller også, at I har talt med pædagogerne, og det synes jeg faktisk, at I skal gøre igen. Det kan godt være, at de synes det går fint, og at jeres datter trives - og det gør hun sikkert også - men det er vigtigt, at I lytter til jeres datter og forsøger at finde ud af, hvad det handler om. Især fordi det lyder som om, at det sker ret tit, at jeres datter ikke vil af sted og græder, når hun bliver afleveret, og det er vigtigt at finde årsagen, så hun føler sig lyttet til, og så hun hjælpes til at synes om hverdagen igen.

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---