Annonce

Annonce

Svar: Ligeså stille ud af amning


25. august 2021

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker og fine beskrivelse - jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig flot, at du har fået amningen til at fungere denne gang, men jeg kan sagtens sætte mig ind i, at du føler, at der er mange fordele ved flasken, og at du derfor savner den nu. Du fortæller samtidig, at du gerne vil stoppe med at amme, når lillesøster er 6 måneder og med baggrund i dette og din beskrivelse, så vil jeg faktisk anbefale dig, at du begynder at tilbyde hende en flaske nu.

Det er, som din overskrift også siger, en god idé at trappe lige så stille ud af amning. Det er vigtigt, at du giver din datter din mælk og laver en gradvis overgang til erstatning, så hendes mave stille og roligt vænner sig til dette. Det er også vigtigt, at din krop får mulighed for at følge med, og din mælkeproduktion gradvist nedsættes, så du ikke pludselig ender med brystbetændelse eller andre problemer. Og så er det også vigtigt, at du ikke venter med at introducere flasken - jo ældre din datter bliver, jo mere vil hun foretrække den ægte vare, og du kan risikere, at hun så pludselig ikke vil acceptere flasken. Det vil derfor give dig problemer, hvis du i 6 måneders alderen stoppeer med at amme og hun her afviser flasken, for hun skal have enten modermælk eller modermælkserstatning til hun er et år.

Jeg vil derfor anbefale dig, at du forsøger med en flaske aften eller sen aften og at du/I tilbyder hende modermælkserstatning her. Det kan nogle gange mætte lidt ekstra, så hun efterfølgende kan sove lidt flere sammenhængende timer, hvilket du savner. Samtidig ved du, hvor meget hun har drukket og det kan give dig en ro - hvor lige nu er du hele tiden i tvivl om, hvorvidt hun reelt er sulten, tørstig eller søger tryghed :) Far kan evt. give flasken, så han får mulighed for at komme lidt på banen her.

Derudover så vil jeg anbefale dig, at du er meget opmærksom på hendes spisning i løbet af dagen. Det er sådan, at børn i 4 måneders alderen ofte lader sig forstyrre, når de dier ved brystet i dagtimerne - hun dier, slipper brystet, smiler til dig, tager fat og dier igen, slipper atter for at pludre med dig, dier lidt igen, og slipper så atter, fordi far eller storebror kommer ind i stue,n og det er langt sjovere at kikke efter far, end det er at spise. Det betyder, at lillesøster godt kan komme ind i en vane, hvor hun begynder at "slatspise" lidt hele dagen og derfor ikke helt får tilstrækkeligt med mælk, - og derfor er nødt til at søge mælken ekstra om natten.

Hun er også fysisk større nu og det betyder, at hendes behov for mælk er større end tidligere. Det betyder, at hun godt kan søge brystet hyppigt, fordi hun på den måde får sat din mælkeproduktion op. Det er ikke varigheden af amning, som øger din mælkemængde, men hyppigheden af amning. Det betyder, at det giver mere mælk, at du ammer hver 2. time i stedet for hver 4. time. Når børn pludselig begynder at melde sig hyppigere ved brystet, kan det altså godt være tegn på, at de har brug for mere mad - og i første omgang vil det være godt at lægge hyppigere til, øge mælkeproduktionen og hvis dette så ikke er tilstrækkeligt, så kan man begynde at overveje, om det måske er tid til at begynde med lidt skemad. Hos jer tænker jeg dog, at det vil være godt at øge hendes mælkeindtag ved at tilbyde flaske og så først derefter overveje lidt grød eller mos.

Da du planlægger at trappe ud af amning, så vil det være fint, at du gradvist ...


Annonce

... erstatter en amning af gangen med flaske, så du på den måde vænner hende til at få flaske i stedet for bryst. Når det fungerer med flaske om aftenen, så kan du derfor begynde at introducere en flaske før middagsluren også. På den måde fordeler du flasken/erstatningen ud og kan stadig amme derudover og så gradvist går du så over til at give flere flasker og amme mindre.. som du nu føler, at der er behov for og som det vil fungere bedst for jer begge to.

Derudover så vil det være en god idé, hvis du nu kan forsøge at indføre lidt nye vaner og rutiner, hvor lillesøster ikke falder i søvn ved brystet, hver gang hun skal sove. Du må meget gerne begynde at adskille bryst og søvn lidt. Det er helt naturligt, at hun sover bedst i din favn og med brystet, men du skal nu forsøge at lægge hende fra dig, før hun sover, så hun begynder at forbinde sin seng med stedet, hvor hun sover. Det er godt, hvis hun efter amning/flaske flyttes over i egen seng, før hun sover helt, så hun nu lærer at brystet ikke behøver være der, og at hun ikke behøver være i favn for at sove trygt.

Det er vigtigt også lige at nævne, at rigtig mange børn har en sen rytme, når de er 4 måneder gamle. Det er faktisk meget normalt, at børn i denne alder ikke går til ro for natten før klokken måske er 22. Det ændrer sig dog igen i takt med at de bliver ældre. Derfor lyder det som om, at den lur som jeres datter tager mellem 19-19.30 er en ekstra lille aftentur og at hun derefter skal have lov til at være vågen. Det vil være rigtig fint, hvis I kan forsøge at gøre aftenerne til lidt familietid, hvor I så pludrer og hygger lidt med hende - og når hun så har været vågen et par timer, så kan hun f.eks. få en flaske og blive puttet til natten.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hendes spiserytme vil være anderledes, når hun er vant til at blive ammet - end hvis hun fik flaske. Hun vil spise hyppigere ved brystet og derfor vil hun ofte ikke kunne tage lige så lange søvnstræk, som I har oplevet, at storebror kunne - der er her ofte meget stor forskel på om man ammer eller giver flaske. Hun vil både søge brystet, fordi hun via din mælk slukker tørsten, men også søge brystet for at få egentlig mad. Derfor vil hun nogle gange die kortvarigt og andre gange die i længere tid, og når man ammer er det vigtigt at give den fleksibilitet og følge hendes behov. Men det betyder også, at hvor man ofte måske kan nøjes med 6 flasker i døgnet, så vil du måske skulle amme hende i alt mellem 6-12 gange i døgnet, for at stille hendes behov.

Nogle gange følger denne rytme med - selvom I gradvist går over til flaske. Det kan altså godt være, at hendes spisemønster stadig vil være anderledes end storebrors, fordi hun er startet som ammebarn og er vænnet til hyppigere måltider. Men, det betyder ikke, at hun ikke stadig kan lære at sove 4-6 timer om natten uden mælk, og flasken om aftenen tænker jeg som sagt vil hjælpe jer godt på vej. I takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad, drikker vand af kop osv. vil hendes rytme naturligt også ændre sig i forhold til dette, og på sigt vil I derfor godt kunne komme ind i en rytme, hvor hun f.eks. får flaske, når hun puttes om aftenen omkring kl 19.30-20, en drømmeflaske omkring kl 23-24 og så en flaske tidlig morgen mellem 05-06 og naturligt også stadig 3 flasker i løbet af dagen...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad der sandsynligvis spiller ind hos jer, og hvordan I kan komme videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

8. november 2024 | Amning | 2 mdr.

Kan baby være for stor?

Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...

Læs hele brevet og Helens svar


7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex

Menstruation - efter fødsel

Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.

Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.

Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)

Kærlig hilsen
Christine, mor til to


Annonce