Brev:
Nye søvnvaner i en tid med mange forandringer
Hej Helen,
Vi er en familie på snart fire. Vi har en dejlig datter på 3 og venter en lillebror d 4./9. Med lillebrors ankomst vil der naturligvis opstå en del forandringer - og en af de ændringer som jeg ikke kan se mig ud af er hvordan vi bedst løser familiens sovevaner.
Timingen er egentligt god i forhold til vores datters alder og jeg føler at vi er klar til at gennemføre en forandring. Hun er utrolig bevidst, kan sætte ord på sine tanker og stiller spørgsmål. Derfor tror jeg også hun ville kunne forstå når vi fortæller at hun skal sove i sin egen seng.
Problemet er at det falder sammen med så mange andre forandringer at jeg ikke kan se mig ud af, hvordan vi laver den bedste og mest trygge overgang.
Forandringerne:
Hun er lige startet i børnehave. Vi havde 1 uges indkøring inden sommerferien og har nu genoptaget indkøringen efter sommerferien. Det har været hårdt for hende og hun har været meget fortvivlet. Hun begynder at blive mere tryg og jeg kan se at hun begynder at hygge sig og være sig selv derovre. Men det er stadig en kæmpe forandring da alt er nyt og hun er en pige der tænker meget over tingene og godt kan have det svært med nye ting. Derfor har vi fokus på en langsom indkøring, hvilket ser ud til at fungere.
Den 1. /9. Overtager vi et nyt hus. Det er tæt på vores nu midlertidige bolig, som vi flyttede i da hun var 2 år. Hun er naturligt meget knyttet til sit hjem og sætter meget ofte ord på at hun savner sin lejlighed, hvis vi er på ferie eller hjemmefra. Hvis vi er i sommerhus vil hun de første par aftener ikke sove der, fordi hun gerne bare vil hjem i egne trygge rammer. Hun refererer også til det hjem hun boede i de første 2 år, hvor hun kan huske ting såsom at vi havde en have, plæneklipper osv. Jeg er derfor heller ikke i tvivl om at flytningen til det nye hjem bliver en omvæltning.
Ja og så kommer lillebror i start september. Vores datter er meget knyttet til mor. Det sidste halve år har vi arbejdet meget på at knytte far og hende endnu tættere sammen og det begynder at give pote. Hun afviser ham ikke på samme måde som før, men mor er stadig den fortrukne person til trøst, putning osv. Nu kan jeg (mor) også forlade hjemmet uden at skulle forberede hende lang tid i forvejen og hende og far kan gøre ting selv, mens jeg ordner praktiske ting. Sådan har det ikke altid været.
Lidt om søvnen
Søvn har altid været lidt en udfordring, men da hun blev 1,5 år begyndte hun at sove igennem og vi kunne putte blot ved at ligge ved siden af hende i vores seng, hvorefter vi kunne flytte hende over i hendes seng. Før det har det været ved bryst, i slyngevugge, gåture med barnevogn osv.
Fra 1,5 - 2 år begyndte vi at kunne lægge hende i egen seng på vores værelse, hvorefter ...
... hun faldt i søvn. Vi har altid haft fokus på at hun skulle føle sig tryg, når hun skulle sove, da vi ikke ønskede lange aftener med gråd.
Da hun var 2 år flyttede vi i vores midlertidige lejlighed med håb om at købe hus relativt hurtigt efter. Her begyndte hun at protestere over at falde i søvn i egen seng på vores værelse og jeg lagde mig i stedet med hende i vores seng, hvorefter vi flyttede hende over i egen seng når hun sov. Når hun vågnede om natten ville hun ligge hos os i vores seng. Vi endte med at tage siden af hendes seng og stille den klods op af vores seng, hvilket resulterede i at hun begyndte selv at kravle op i vores seng.
Vi kan dog ikke alle tre sove i sengen, fordi hun vender og drejer sig og derfor rykker far ud af soveværelset. Derudover snorker hun, hvilket i perioder kan gøre det svært at sove - i sidste ende er vi voksne endt med at sove i hver vores soveværelse. Mor har stået for 90% af putningerne og i lang tid har far kun kunne putte, hvis mor ikke er der. Desuden oplever vi ofte at hun står tidligere op, hvis jeg står tidligere op. Vi har prøvet at bytte lidt om, så far sover inde hos hende i soveværelset, men det resulterer i at hun kommer ind til mor om natten og vi alligevel sover sammen.
Det skal siges at jeg nyder putteritualet om aftenen, hvor vi ligger sammen i vores seng. Far kommer altid ind og kysser godnat og hun er meget glad når hun skal sove. Jeg fortæller en historie og nusser hende på ryggen. Det tager 10-20 minutter. Jeg kan dog godt se at det giver problemer når lillebror kommer og at det er træls at far og mor ikke kan skiftes.
Løsningen?
Så hvad er løsningen? Når lillebror kommer vil der sandsynligvis blive en masse natteroderi og hvis det foregår i samme soveværelse som hende er jeg bange for at det går ud over hendes søvn. Derudover er jeg også bange for dobbelt op på manglende søvn med hende og lillebror som søger mor i løbet af natten.
Vi har snakket om at datter og far skal sove sammen, og mor og baby. På den måde er det kun mor der bliver forstyrret af natamning osv. men selv det, vil være en stor omvæltning. Så hvad gør vi nu?
Skal vi helt vente med at lave nogle ændringer til hun er faldet til i børnehave og hus? Og hvilken rækkefølge ville du gøre tingene i? Starte med at hun falder i søvn og forbliver sovende i sin seng inde på vores soveværelse og derefter rykke på eget værelse? Eller skal der være et clean Cut med det nye hus og rykke hende på eget værelse der?
Jeg er klar over at tiden/timingen er imod os, men jeg har behov for en hensigtsmæssig plan og vished om at vi arbejder hen imod en god løsning. Håber du kan hjælpe med nogle overvejelser og ideer til hvordan vi bedst griber det an.
Mange hilsner
mor med søvnbekymringer
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 3 mdr.
Hej Helen. Så er vi virkelig trådt ind i 3-års alderen med fulde kraft. Og...
16. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Min datter på 3 år, er begyndt at være en smule bange om aftenen....
28. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Børnehave og meget bestemt 3-årig
Kære Helen Jeg har skrevet før om vores familie, og er nu vendt tilbage til...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år
Hvordan får jeg min datter til at hjælpe til
Hej Helen Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at min datter begyndte at hjælpe...
2. marts 2025 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen. Vi har store problemer med sutten har hjemme og håber du kan...
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.