Svar: Bekymret mor

---

Kære du

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret og ked af situationen. Det er naturligt ikke særlig rart, at du har en oplevelse af at spørge ind til din drengs dag, hans udvikling, hans sprog - endda har spurgt om der kunne være behov for støtte - og hver dag har du fået at vide, at alt var fint. Til et møde bliver du så informeret om nogle bekymringer som dagplejer eller den tilsynsførende pædagog har - og du forstår naturligt ikke, hvorfor ingen har nævnt noget om dette tidligere...

Du spørger, hvad du skal gøre ved det, for du har mistet tilliden til dagplejer, og der er intet i verden, du hellere vil end at vide, om dit barn trives. Og jeg tænker faktisk, at du er nødt til at tale med dagplejer og den tilsynsførende pædagog omkring dette. Det er meget vigtigt, at du har tillid til dagplejer. Du skal have tillid til, at hun passer på din dreng, give ham den omsorg osv. som han naturligt har behov for, at hun kan stimulere ham, guide og støtte ham - og du skal også have tillid til, at hun fortæller dig, hvis noget bekymrer hende, eller der er sket noget i løbet af dagen. Jeg synes ikke, at der er noget i vejen for, at du sætter ord på, at du er ked af, at du intet har fået at vide tidligere - 1 år er meget længe - og at du føler at tilliden er brudt.

Det er, som du skriver, rigtig godt, at der nu er kommet fokus på din dreng, og at talepædagogen vil blive tilknyttet. Dagplejer har måske også brug for lidt råd og vejledning i, hvordan hun skal støtte din dreng sprogligt.

Det er også rigtig godt, at du har en oplevelse af, at den tilsynsførende pædagog er opmærksom, og det lyder som om, at hun aflægger hyppigere besøg hos dagplejer lige nu - måske også for at hjælpe dagplejer med at observere og hvis din dreng er lidt tilbageholdende og har brug for at se tingene lidt an, så vil hun forhåbentlig kunne guide dagplejer i, hvordan han kan støttes til at turde lidt mere. Jeg går ud fra, at dagplejerne mødes i legestue, så han der møder andre børn, og her skal han naturligt også støttes i at tage kontakt og lege med de andre...

Jeg tænker også, at du skal prøve ikke at se dig selv som "en dårlig mor", for det har intet med dig at gøre og handler ikke om, at du på nogen måde ...

---

---

... har gjort noget forkert. Du skal også prøve ikke at se din dreng som om, at der er "noget galt med ham", for han er selvfølgelig en skøn og dejlig dreng! Prøv at se dagplejepædagogens observationer som netop observationer, det vil sige nogle ting, hvor hun ser, at din dreng har brug for lidt ekstra støtte, så det får han nu. Det er netop tegn på, at der er en opmærksomhed på din dreng, hvilket jo er rigtig godt. For igen, som du selv skriver, så er der ikke noget vigtigere, end at han trives :)

Med hensyn til hans reaktioner på at blive afleveret og hentet i dagplejen, så kan det du beskriver være helt normalt. Mange børn har en periode, hvor de græder, når de bliver afleveret og man taler om, at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.

Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet, og når man bliver afleveret.

---

---

---

Når det så er sagt, så skal du naturligvis være opmærksom på, hvordan han egentlig trives i dagplejen. Du nævner jo, at han i dagplejen bliver beskrevet som værende meget indadvendt, og som en dreng, der hurtigt lægger ting på plads, hvor han hjemme er en vovetrold uden lige, der leger og bygger og ikke lægger ting på plads. Det kan sagtens være, at han bare har mere overskud til at lege og fordybe sig i leg derhjemme, men det kan jo også godt være, at han på en eller anden måde har det svært i dagplejen. Det er jo rigtig svært at vide, hvad det helt præcis handler om hos jer...

Det lyder som om, at I måske skulle have et opfølgende møde, og hvor der måske også kan blive lagt lidt planer for, hvad der skal ske, hvorfor og hvordan... og hvor I måske også kan tale om vigtigheden i at kommunikere sammen, så tilliden mellem jer kan genopbygges:)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---